Forfatter og journalist Niels Krause-Kjær træder fra årsskiftet ind i rollen som bestyrelsesformand for Statens Kunstfond.

Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse fredag.

Krause-Kjær overtager tjansen fra forfatter Merete Pryds Helle.

Statens Kunstfond er Danmarks største kunstfond, som hvert år uddeler omkring 680 millioner kroner til forskellige kunstprojekter. De findes inden for blandt andet musik, billedkunst og litteratur.

- Vi oplever i øjeblikket store kulturelle, politiske og teknologiske forandringer i både Danmark og i den øvrige verden. I sådan en tid er den frie og utæmmede kunst særlig vigtig for både at udfordre og vise vej, lyder det fra Niels Krause-Kjær i pressemeddelelsen.

Niels Krause-Kjær er uddannet journalist og har været ansat på Jyllands-Posten, vært på P1 og vært på DR2 Deadline.

I dag arbejder han som forfatter på fuld tid. Han har blandt andet skrevet den politiske thriller "Kongekabale", som blev filmatiseret i 2004.

Niels Krause-Kjær bliver ikke det eneste nye ansigt i Statens Kunstfond i det nye år.

Også 29 andre nye medlemmer er blevet udpeget.

I alt består fonden af 54 personer, som er udpeget af kulturministeren og Statens Kunstfonds repræsentantskab.

Alle medlemmer er udpeget for en periode på fire år. Bestyrelseslederen udpeges for en toårig periode.

/ritzau/

* Født i 1987 som datter af skuespiller Søs Egelind og filmfotograf Björn Blixt.

* Uddannet fra skuespillerskolen i Odense i 2015.

* Har medvirket i en række film og tv-serier, heriblandt "Okay", "Den skaldede frisør" og "Håbet". Siden 2018 har hun spillet Anna Rosenfeld i "Sygeplejeskolen".

* Er gift med skuespiller Benjamin Katzmann Hasselflug. De har to børn sammen.

Kilde: ritzau, imdb.

/ritzau/

Danske aktier fylder fortsat meget i danskernes investeringer.

Selv efter et år med markante kursfald i C25-indekset, der består af de 25 største danske selskaber, har knap hver sjette planer om at øge andelen af danske aktier næste år.

Det viser en ny undersøgelse fra Norstat foretaget for investeringsselskabet Norm Invest.

Og netop den såkaldte hjemlandsbias er en risikabel strategi for investorer, advarer selskabets administrerende direktør Anders Hartmann.

- Som professionel investeringsrådgiver er det min vurdering, at det er for risikabelt at have en stor andel investeret i danske aktier, siger han.

- Det siger jeg med tanke på, at investeringer er blevet en folkesport herhjemme. Derfor er der flere, der kan brænde nallerne, hvis de ikke sørger for at sprede deres risiko mere.

Han står ikke alene med den vurdering.

Copenhagen Business School og Danske Bank kom frem til en lignende konklusion på baggrund af en undersøgelse i 2022. De estimerede, at danske investorer på grund af manglende spredning samlet taber mellem seks og otte milliarder kroner om året i mistet afkast.

I august havde danske private investorer investeret 348 milliarder kroner i danske aktier ud af en samlet investering på 751 milliarder kroner. Det viser tal fra Danmarks Nationalbank.

Også investeringsøkonom hos Nordnet Per Hansen vurderer, at hvis målet er at få et globalt afkast og sprede risikoen, opnår man det ikke ved at investere i 25 store danske selskaber.

- De danske selskaber afspejler nemlig ikke verdensmarkedet - blandt andet fordi C25-indekset har en overvægt af life science-virksomheder og består af selskaber, der har fokus på hjemmemarkedet, såsom banker og forsikringsselskaber. Til gengæld er C25 tyndt inden for AI og it, siger han.

- I en global portefølje fylder it-sektoren normalt mere, især fordi flere af de største amerikanske virksomheder ligger inden for tech.

Når du går i gang med at sammensætte en global portefølje, vil du opleve, at amerikanske aktier fylder en del, fordi USA spiller en stor rolle på de finansielle markeder, fortæller Anders Hartmann.

- Her er det vigtigt at sørge for at sprede sine investeringer både geografisk og på tværs af brancher. Afhængigt af ens risikoprofil skal man også tage stilling til, hvor meget obligationer skal fylde i forhold til aktier, siger han.

Aktier svinger normalt mere i værdi end obligationer, og derfor reducerer man typisk risikoen i sine investeringer ved at have en andel i obligationer.

Før du begynder at investere, råder Anders Hartmann til, at du gør op med dig selv, hvor risikovillig du er, og hvornår du forventer at skulle bruge de investerede penge.

Du skal altså mærke efter, hvordan det føles i maven, når aktierne falder meget, for det kommer til at ske.

- Danske investorer har været heldige i mange år, men de har taget en risiko undervejs ved at have investeret så meget i danske aktier, siger han.

- Jeg vil til enhver tid anbefale, at man spreder sine investeringer mere. Det er måske tydeligere end nogensinde, hvorfor hjemlandsbias er et problem, når man investerer.

/ritzau fokus/

* 52 procent af danskerne mener, at deres investeringer er godt spredt.

* Men danske aktier udgør i gennemsnit 21 procent af danskernes investeringer. Globalt set fylder det danske aktiemarked omkring én procent.

* Knap hver sjette af de adspurgte - 17 procent - forventer at øge deres beholdning af danske aktier næste år.

* 31 procent mener, at udviklingen af danske aktier i år har været overvejende eller meget positiv. Men C25-indekset med de 25 største danske selskaber er faldet knap to procent år til dato. 

Kilde: undersøgelse foretaget af Norstat på vegne af Norm Invest i perioden 20. til 27. november.

/ritzau fokus/