Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 29/01/2023 - 10:00

Lav den moderne fastelavnsbolle: Danmark møder Sverige

Det er tid til en nytænkning af fastelavnsbollen. Kokke fra Sverige og Danmark giver deres bud på en hybrid mellem svenske semlor og den danske klassiker.

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Af: Af Tenna Linnet Bork-Larsen, Ritzau Fokus

Sæsonen for fastelavnsboller er skudt i gang, og du har måske bemærket, at semlor også pryder hylderne.

Det er den svenske version af fastelavnsbollen, fortæller svenske Magnus Petterson, der er kok og indehaver af smørrebrødsrestauranten Selma i København.

- Det er den samme type dej, man bruger. Udtrykket er lidt anderledes, men det er samme princip, siger han.

Hvis han skulle nytænke fastelavnsbollen, ville han derfor lave en hybrid mellem de to.

Det samme ville den danske kok Nicolaj Møller.

- Hvis jeg skulle lave min egen fastelavnsbolle, ville jeg kalde den "Danmark møder Sverige". Det er sjovt at kombinere dem.

- For en semla er fandeme også en lækker fastelavnsbolle, siger han.

Her får du opskriften på en lækker blanding af den danske fastelavnsbolle og de svenske semlor.

Både Magnus Petterson og Nicolaj Møller bruger den svenske version af dejen.

- Det er jo, fordi jeg er svensker, siger Magnus Petterson.

- Jeg er vant til den danske, så jeg kan godt lide den svenske, siger Nicolaj Møller.

Først skal 50 gram gær røres sammen med fem deciliter kold mælk, til gæren er opløst.

Blandingen hældes sammen med 185 gram sukker, 175 gram saltet smør, 17 gram groft kværnet kardemomme og tre gram salt.

Så skal du arbejde med melet, til konsistensen er glat.

Bollerne skal i køleskabet i 24 timer.

- Og så ville jeg bage hele bollen for sig selv, som man gør med semlor. Seks til otte minutter ved 225 grader, til de er gyldne, siger Magnus Petterson.

Magnus Petterson har fravalgt den svenske mandelmasse og i stedet valgt en konditorcreme.

Den kan du lave af tre deciliter fløde, én deciliter mælk, 70 gram sukker, en tredjedel af en revet tonkabønne, 80 gram æggeblomme og 14 gram majsstivelse.

Blandingen varmes under omrøring i en tykbundet gryde op til 95 grader.

Cremen skal sigtes, og derefter tilsættes cirka 350 gram brunet smør.

- Mængden kommer an på, hvor beskidt man vil være - på den gode måde, selvfølgelig, siger Magnus Petterson og griner.

Det brunede smør skal tilføjes, mens hele blandingen blendes med en stavblender.

- Men pas på med at hælde for meget i ad gangen. Så kan den skille ligesom mayonnaise, og så skal du starte forfra, siger Magnus Petterson.

Det brunede smør giver en mere fast creme, når den bliver kold.

- Det er utrolig lækkert og giver en nøddeagtig tone. Det giver enormt god mening med en fastelavnsbolle, så cremen ikke flyder ud over det hele, når man bider i den, forklarer han.

Når det hele er blandet, afkøles massen og hældes på en sprøjtepose.

- Skær toppen af bollerne, udhul dem lidt og fyld dem op med konditorcreme og solbærsyltetøj, siger han.

Danske Nicolaj Møller fortæller, at du selv kan beslutte fyldet.

- Indeni ville jeg tage det gode fra den danske fastelavnsbolle, nemlig en vaniljecreme. Og så ville jeg lave min egen alsidige syltetøj af jordbær, hindbær og frisk mynte.

- Så om det er marcipan, vaniljecreme eller syltetøj, du bruger, så handler det bare om at bruge gode råvarer og komme i gang med at bage, siger han.

/ritzau fokus/

København, 25/04/2024 - 10:50

Nye billeder af kongeparret skal ophænges på danske ambassader

Kongehuset offentliggør de første officielle gallaportrætter af kongeparret i forbindelse med tronskiftet.

Rundt på danske ambassader og konsulater i hele verden skal glasrammer udskiftes med dugfriske billeder af kongeparret.

Kongehuset har nemlig offentliggjort de første officielle gallaportrætter af dronning Mary og kong Frederik, hvor de i gallauniform med Elefantordenen hængende om halsen er blevet fotograferet på Christiansborg Slot.

Billederne er blevet taget i forlængelse af tronskiftet 14. januar, hvor dronning Margrethe abdicerede og overdrog tronen til sin søn.

Ud over danske ambassader kan billederne ses ophængt på statslige institutioner og på danske fartøjer blandt andet, skriver kongehuset.

Den elefant, der hænger for enden af kæden på kong Frederik på billedet, er ikke en hvilken som helst Elefantorden. Det er Moderelefanten, som den kaldes.

Det er den grundlæggende elefant for hele ordenen.

Det er tradition, at den bæres af monarken ved særlige lejligheder. Derfor har den også hængt om halsen på kong Frederiks morfar og mor, da de hver især sad på tronen.

Kongen er på portrættet iført Søværnets gallauniform, hvor man på skuldrene han skimte fire stjerner.

De fire stjerner kom til i forbindelse med tronskiftet, hvor kongen blev udnævnt til graden admiral.

På brystet af dronning Marys grønne kjole i velour med blonder i toppen sidder en lille broche med et billede af hendes mand.

Det er et miniatureportræt af kong Frederik, som hun fik i forbindelse med tronskiftet.

Rammen, der omslutter miniportrættet, blev i sin tid lavet til kejserinde Amelie af Brasilien. Siden har rammen skiftet hænder flere gange.

Fra 1972 og frem til tronskiftet i år har dronning Margrethe båret rammen med et miniportræt af sin far, Frederik IX.

De officielle gallaportrætter af siddende regenter har gennem tiden været ophængt på blandt andet danske ambassader, konsulater og danske fartøjer.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 25/04/2024 - 10:39

Nye billeder af kongeparret skal ophænges på danske ambassader

Kongehuset offentliggør de første officielle gallaportrætter af kongeparret i forbindelse med tronskiftet.

Rundt på danske ambassader og konsulater i hele verden skal glasrammer udskiftes med dugfriske billeder af kongeparret.

Kongehuset har nemlig offentliggjort de første officielle gallaportrætter af dronning Mary og kong Frederik, hvor de i gallauniform med Elefantordenen hængende om halsen er blevet fotograferet på Christiansborg Slot.

Billederne er blevet taget i forlængelse af tronskiftet 14. januar, hvor dronning Margrethe abdicerede og overdrog tronen til sin søn.

Udover danske ambassader kan billederne ses ophængt på statslige institutioner og på danske fartøjer blandt andet, skriver kongehuset.

Den elefant, der hænger for enden af kæden på kong Frederik på billedet, er ikke en hvilken som helst Elefantorden. Det er Moderelefanten, som den kaldes.

Det er den grundlæggende elefant for hele ordenen.

Det er tradition, at den bæres af monarken ved særlige lejligheder. Derfor har den også hængt om halsen på kong Frederiks morfar og mor, da de hver især sad på tronen.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 25/04/2024 - 12:00

FAKTA: Stil disse spørgsmål før du køber

* Ser teksten på webshoppen fornuftig ud, og er priserne realistiske?

* Hvor længe har virksomheden eksisteret? Slutter hjemmesiden på ".dk", og kan du slå virksomheden op på hostmaster.dk?

* Har webshoppen et cvr-nummer og er den e-mærket? E-mærket er en dansk mærkningsordning, hvor virksomheder har forpligtet sig til at overholde gældende lovgivning.

* Lever webshoppen op til forventningerne ud fra, hvad der står på brugeranmeldelsessider?

* Hvordan er jeg stillet, hvis jeg vil fortryde købet eller reklamere over varen?

Kilde: Forbrugerrådet Tænk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 25/04/2024 - 12:00

Spot svindlen: Flere bliver snydt af fupbutikker på sociale medier

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mange glemmer at undersøge, hvilken virksomhed de handler med, når de køber på sociale medier, tyder tal fra Forbruger Europa på.

Når man skal koble af fra hverdagens stress og jag, er der mange, som tyr til de sociale medier.

Men du bør være varsom med at slå hjernen helt fra, hvis du vil undgå at blive snydt.

Når det kommer til fup på nettet, så starter over 30 procent af sagerne, som tikker ind hos den europæiske forbrugermyndighed, Forbruger Europa, på de sociale medier. Det oplyser de selv til Ritzau.

- Det er en foretrukken platform for mange at annoncere på og komme i kontakt med forbrugerne på. Det gælder fornuftige virksomheder, men også dem, der gerne vil tjene hurtige penge, siger Lars Arent, der er direktør i Forbruger Europa.

På mange af danskernes yndlingsplatforme fylder annoncer en del, og det har virksomhederne også luret.

Derfor bør du som forbruger være ekstra opmærksom på at lave dit forarbejde, inden du handler, lyder det fra Lars Arent.

- Det bedste råd er helt enkelt, at i det øjeblik, du har lyst til at købe noget fra en virksomhed, du ikke kender, skal du undersøge, hvad andre har af oplevelser, siger han.

Det kan du gøre ved at læse kommentarer fra andre brugere på eksempelvis brugeranmeldelsessider som Trustpilot eller på Google. Søg blot på virksomhedens navn.

- Væn dig til at stoppe op, når du ser et produkt, der interesserer dig, og research virksomheden bag produktet. Det tager to minutter og kan redde dig fra at falde i fælden, siger Lars Arent.

Men hvorfor bliver vi snydt på sociale medier? Er vi mere ukritiske, end hvis vi eksempelvis er nede i en fysisk butik eller handler andre steder på nettet?

Det kan man godt sige, lyder det fra Jakob Linaa Jensen, der er lektor på Aarhus Universitet og beskæftiger sig med sociale medier.

- I modsætning til når vi læser en annonce i en brochure eller i en avis, så går det hurtigt på sociale medier, siger han og peger på, at man i den kontekst er mere tilbøjelig til at klikke hurtigt videre uden at undersøge nærmere.

- Du scroller gennem nyhedsstrømmen, opslag fra venner og billeder fra din tantes ferie. Det hele ser legalt ud. Dine parader er nede, og din refleksion bliver erstattet af en refleks, påpeger han.

Jakob Linaa Jensen anbefaler ligesom Lars Arent, at du bruger din sunde fornuft og undersøger virksomheden og andres oplevelser med den, inden du køber noget.

Skulle det alligevel gå galt, er det en god idé at have styr på dokumentationen, lyder det fra Lars Arent.

- Saml billedmateriale. Du kan meget enkelt tage et skærmbillede af, hvad der stod på hjemmesiden, da du købte varen. For vi oplever ofte, at useriøse virksomheder ændrer i deres annoncer, siger han.

På den måde er det lettere at bevise, hvad du blev lovet, men det er også lettere at få hjælp af forbrugermyndigheder som eksempelvis Forbruger Europa.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek