Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 29/01/2023 - 10:00

Lav den moderne fastelavnsbolle: Danmark møder Sverige

Det er tid til en nytænkning af fastelavnsbollen. Kokke fra Sverige og Danmark giver deres bud på en hybrid mellem svenske semlor og den danske klassiker.

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Af: Af Tenna Linnet Bork-Larsen, Ritzau Fokus

Sæsonen for fastelavnsboller er skudt i gang, og du har måske bemærket, at semlor også pryder hylderne.

Det er den svenske version af fastelavnsbollen, fortæller svenske Magnus Petterson, der er kok og indehaver af smørrebrødsrestauranten Selma i København.

- Det er den samme type dej, man bruger. Udtrykket er lidt anderledes, men det er samme princip, siger han.

Hvis han skulle nytænke fastelavnsbollen, ville han derfor lave en hybrid mellem de to.

Det samme ville den danske kok Nicolaj Møller.

- Hvis jeg skulle lave min egen fastelavnsbolle, ville jeg kalde den "Danmark møder Sverige". Det er sjovt at kombinere dem.

- For en semla er fandeme også en lækker fastelavnsbolle, siger han.

Her får du opskriften på en lækker blanding af den danske fastelavnsbolle og de svenske semlor.

Både Magnus Petterson og Nicolaj Møller bruger den svenske version af dejen.

- Det er jo, fordi jeg er svensker, siger Magnus Petterson.

- Jeg er vant til den danske, så jeg kan godt lide den svenske, siger Nicolaj Møller.

Først skal 50 gram gær røres sammen med fem deciliter kold mælk, til gæren er opløst.

Blandingen hældes sammen med 185 gram sukker, 175 gram saltet smør, 17 gram groft kværnet kardemomme og tre gram salt.

Så skal du arbejde med melet, til konsistensen er glat.

Bollerne skal i køleskabet i 24 timer.

- Og så ville jeg bage hele bollen for sig selv, som man gør med semlor. Seks til otte minutter ved 225 grader, til de er gyldne, siger Magnus Petterson.

Magnus Petterson har fravalgt den svenske mandelmasse og i stedet valgt en konditorcreme.

Den kan du lave af tre deciliter fløde, én deciliter mælk, 70 gram sukker, en tredjedel af en revet tonkabønne, 80 gram æggeblomme og 14 gram majsstivelse.

Blandingen varmes under omrøring i en tykbundet gryde op til 95 grader.

Cremen skal sigtes, og derefter tilsættes cirka 350 gram brunet smør.

- Mængden kommer an på, hvor beskidt man vil være - på den gode måde, selvfølgelig, siger Magnus Petterson og griner.

Det brunede smør skal tilføjes, mens hele blandingen blendes med en stavblender.

- Men pas på med at hælde for meget i ad gangen. Så kan den skille ligesom mayonnaise, og så skal du starte forfra, siger Magnus Petterson.

Det brunede smør giver en mere fast creme, når den bliver kold.

- Det er utrolig lækkert og giver en nøddeagtig tone. Det giver enormt god mening med en fastelavnsbolle, så cremen ikke flyder ud over det hele, når man bider i den, forklarer han.

Når det hele er blandet, afkøles massen og hældes på en sprøjtepose.

- Skær toppen af bollerne, udhul dem lidt og fyld dem op med konditorcreme og solbærsyltetøj, siger han.

Danske Nicolaj Møller fortæller, at du selv kan beslutte fyldet.

- Indeni ville jeg tage det gode fra den danske fastelavnsbolle, nemlig en vaniljecreme. Og så ville jeg lave min egen alsidige syltetøj af jordbær, hindbær og frisk mynte.

- Så om det er marcipan, vaniljecreme eller syltetøj, du bruger, så handler det bare om at bruge gode råvarer og komme i gang med at bage, siger han.

/ritzau fokus/

København, 29/09/2025 - 11:04

Dronning Margrethe tager til Rom på sin første store rejse siden 2021

Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Dronning Margrethes Romerske Pris har 10-års jubilæum. I den forbindelse rejser dronning Margrethe til Rom.

Dronning Margrethe rejser til den italienske hovedstad, Rom, og tager dermed på sit første store udenlandske besøg i officielt regi siden 2021.

Det sker i forbindelse med 10-års jubilæet for Dronning Margrethes Romerske Pris, der bliver uddelt 24. oktober.

Det skriver kongehuset i en nyhed på sin hjemmeside.

Det er sjældent, at dronning Margrethe rejser til udlandet på officielle besøg, hvoraf det seneste store var til Tyskland i 2021.

Siden tronskiftet har dronning Margrethe blot været på en mindre tur i officielt regi, da hun 4. juni 2024 besøgte Sofiero Slott i Skåne, fremgår det af kongehusets kalender.

Dronningen skal i Rom uddele den ti år gamle pris, der blev indstiftet i 2015 af Carlsbergfondet i anledningen af dronningens 75-års fødselsdag.

Den uddeles hvert år til en person, gruppe eller institution, der har ydet en særlig indsats inden for kultur, videnskab eller formidling med forbindelse til Italien.

Prisen bliver uddelt på Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom, som hun har været protektor for siden 2011.

Foruden prisuddelingen skal dronningen også deltage i et program med fokus på arkæologi, kunsthistorie og arkitektur.

Dronning Margrethe var sidst i Rom i 2017.

Siden tronskiftet i januar sidste år, hvor dronning Margrethe videregav tronen til sin søn kong Frederik, har hun droslet ned for de officielle opgaver.

Derudover har den 85-årige dronning været ramt af blandt andet sygdom, der tidligere har gjort, at hun har måttet aflyse sin tilstedeværelse ved officielle arrangementer.

Senest blev dronning Margrethe i maj i år indlagt på Rigshospitalet i forbindelse med "en forkølelse", lød det fra kongehuset, der understregede, at indlæggelsen var for en "sikkerheds skyld".

Sidste år i september måtte dronning Margrethe også aflyse en række arrangementer, da hun var faldet på Fredensborg Slot.

Faldet førte til, at dronningen var sygemeldt i godt en måned.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 29/09/2025 - 11:01

Julie Zangenberg er blevet mor igen: Jeg takker gud og univers

Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Den kendte skuespiller Julie Zangenberg og hendes mand, gourmetkokken Andreas Bagh, er blevet forældre igen, efter at lille Carlo er kommet til verden.

Julie Zangenberg er i ekstase.

Den 36-årige skuespiller og iværksætter har fået sit andet barn sammen med sin mand, gourmetkokken Andreas Bagh.

Det afslører den nybagte mor på Instagram.

- Velkommen Carlo Faarup Bagh Zangenberg. Du er så uendeligt elsket. Jeg takker gud og univers, skriver hun i opslaget.

Julie Zangenberg afslørede nyheden om familieforøgelsen i april over for sine følgere på Instagram.

- Vi glæder os så meget til at møde vores lille nye menneske til oktober. Leo er allerede den bedste storebror, jublede hun.

Sammen har Julie Zangenberg og Andreas Bagh allerede lille Leo, der kom til verden i 2021.

Julie Zangenberg mødte Andreas Bagh i 2016, efter at hun havde spist på Hotel d'Angleterres restaurant, Marchal, hvor Andreas Bagh frem til februar 2021 var køkkenchef, inden han åbnede sin egen gourmetrestaurant.

Andreas Bagh friede til Julie Zangenberg i sommeren 2020 under en tur til Bornholm.

Det afslørede Julie Zangenberg på Instagram, hvor hun delte et forlovelsesfoto.

- Ja! Selvfølgelig vil jeg gifte mig med dig! Forlovet og lykkelig, jublede hun på det sociale medie.

Efter godt tre års forlovelse blev parret gift i september 2023.

- Det var fantastisk. Den største dag i mit liv ud over Leo, sagde bruden til den fremmødte presse efter vielsen.

Julie Zangenberg var kun 11 år gammel, da hun debuterede som skuespiller.

I 2002 fik hun sit helt store gennembrud som klatretøsen i filmen af samme navn.

Siden har Julie Zangenberg medvirket i serier, satireshows og endnu flere film. De senere år har hun dog hovedsageligt arbejdet med sit tøjfirma, Cozy, som hun lukkede i foråret, med begrundelsen om at hun ville vende tilbage til skuespillet.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 29/09/2025 - 11:00

FAKTA: Hvad er kryptovaluta?

* Kryptovalutaer kaldes også kryptoaktiver. Nogle af de mest kendte er bitcoin og ethereum, og interessen for dem er vokset betydeligt de seneste år.

* De mest kendte kryptoaktiver beskrives som ikke-forankrede, fordi deres værdier ikke er baseret på et eller flere underliggende aktiver, såsom penge, ejendom eller andre værdier. Det i sig selv er med til at gøre kryptoaktiver særdeles risikofyldte.

* Desuden er ikke-forankrede kryptoaktiver forbundet med spekulation, og på grund af voldsom usikkerhed og prisudsving fungerer de ikke så godt som penge.

Kilde: Danmarks Nationalbank.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 29/09/2025 - 11:00

Undgå at blive narret af kryptosvindel

Dado Ruvic/Reuters

Kryptoinvesteringer er populære, men svindlen stiger. Vær skeptisk over for garanteret afkast, annoncer på sociale medier og bonusser for at henvise andre.

Kryptovalutaer som bitcoin har gennem flere år vundet stor popularitet som en ny form for investering.

Men med populariteten følger også øget risiko for svindel og bedrag.

Hvert år er der mange danskere, som mister penge på falske investeringsmuligheder, der lokker med hurtige og store gevinster uden risiko.

Derfor er det vigtigt at være opmærksom og genkende de typiske røde flag. Det fortæller Rolf Høymann Olsen, der er forbrugerpolitisk rådgiver i Forbrugerrådet Tænk.

- Det er måske lidt banalt, men hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det ofte tilfældet, siger han.

- Man bør især være på vagt over for, hvad man ser på sociale medier. For det er her, en stor del af investeringssvindlen finder sted.

Ifølge Finans Danmark er investeringssvindel i markant vækst. Sidste år lykkedes det kriminelle at franarre over 1000 danskere i alt 95 millioner kroner. Det er næsten en fordobling i forhold til året før, hvor beløbet lød på 47,7 millioner kroner.

Og ganske rigtigt blev mange af ofrene lokket af de kriminelle via annoncer på sociale medier.

Som hovedregel skal alarmklokkerne bimle og bamle, hvis man støder på kryptoinvesteringer på sociale medier, og hvis man bliver kontaktet om en investering, forklarer Rolf Høymann Olsen.

- Selv om det måske kan være svært i øjeblikket, skal man spørge sig selv, hvorfor andre skulle kontakte én for at dele en perfekt og risikofri investeringsmulighed, siger han.

- Den slags viden ville man nok holde for sig selv og selv lukrere på.

I de senere år har der været flere eksempler på kryptosvindelsager, hvor falske handelsplatforme har tiltrukket investorer med løfter om garanteret afkast ved hjælp af kunstig intelligens og attraktive bonusser ved henvisning af venner og familie.

Netop rekruttering af nye investorer er et klassisk kendetegn ved et pyramidespil, der også er kendt som et Ponzi-svindelnummer, hvor afkast til tidligere investorer betales med penge fra nye investorer.

Fordi et pyramidespil er afhængigt af nye investorer, falder korthuset sammen på et tidspunkt, når der ikke kommer nok nye investorer til, eller hvis flere vil trække deres investering ud på samme tid.

- Alarmklokkerne bør også ringe, hvis man bliver lovet et garanteret afkast uden risiko, eller hvis man tilbydes bonusser for at henvise andre til handelsplatformen, siger Rolf Høymann Olsen.

Han fremhæver, at alle investeringer indebærer en vis risiko, og derfor er det ikke muligt at give garantier om et garanteret afkast.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek