Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 29/01/2023 - 10:00

Lav den moderne fastelavnsbolle: Danmark møder Sverige

Det er tid til en nytænkning af fastelavnsbollen. Kokke fra Sverige og Danmark giver deres bud på en hybrid mellem svenske semlor og den danske klassiker.

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Af: Af Tenna Linnet Bork-Larsen, Ritzau Fokus

Sæsonen for fastelavnsboller er skudt i gang, og du har måske bemærket, at semlor også pryder hylderne.

Det er den svenske version af fastelavnsbollen, fortæller svenske Magnus Petterson, der er kok og indehaver af smørrebrødsrestauranten Selma i København.

- Det er den samme type dej, man bruger. Udtrykket er lidt anderledes, men det er samme princip, siger han.

Hvis han skulle nytænke fastelavnsbollen, ville han derfor lave en hybrid mellem de to.

Det samme ville den danske kok Nicolaj Møller.

- Hvis jeg skulle lave min egen fastelavnsbolle, ville jeg kalde den "Danmark møder Sverige". Det er sjovt at kombinere dem.

- For en semla er fandeme også en lækker fastelavnsbolle, siger han.

Her får du opskriften på en lækker blanding af den danske fastelavnsbolle og de svenske semlor.

Både Magnus Petterson og Nicolaj Møller bruger den svenske version af dejen.

- Det er jo, fordi jeg er svensker, siger Magnus Petterson.

- Jeg er vant til den danske, så jeg kan godt lide den svenske, siger Nicolaj Møller.

Først skal 50 gram gær røres sammen med fem deciliter kold mælk, til gæren er opløst.

Blandingen hældes sammen med 185 gram sukker, 175 gram saltet smør, 17 gram groft kværnet kardemomme og tre gram salt.

Så skal du arbejde med melet, til konsistensen er glat.

Bollerne skal i køleskabet i 24 timer.

- Og så ville jeg bage hele bollen for sig selv, som man gør med semlor. Seks til otte minutter ved 225 grader, til de er gyldne, siger Magnus Petterson.

Magnus Petterson har fravalgt den svenske mandelmasse og i stedet valgt en konditorcreme.

Den kan du lave af tre deciliter fløde, én deciliter mælk, 70 gram sukker, en tredjedel af en revet tonkabønne, 80 gram æggeblomme og 14 gram majsstivelse.

Blandingen varmes under omrøring i en tykbundet gryde op til 95 grader.

Cremen skal sigtes, og derefter tilsættes cirka 350 gram brunet smør.

- Mængden kommer an på, hvor beskidt man vil være - på den gode måde, selvfølgelig, siger Magnus Petterson og griner.

Det brunede smør skal tilføjes, mens hele blandingen blendes med en stavblender.

- Men pas på med at hælde for meget i ad gangen. Så kan den skille ligesom mayonnaise, og så skal du starte forfra, siger Magnus Petterson.

Det brunede smør giver en mere fast creme, når den bliver kold.

- Det er utrolig lækkert og giver en nøddeagtig tone. Det giver enormt god mening med en fastelavnsbolle, så cremen ikke flyder ud over det hele, når man bider i den, forklarer han.

Når det hele er blandet, afkøles massen og hældes på en sprøjtepose.

- Skær toppen af bollerne, udhul dem lidt og fyld dem op med konditorcreme og solbærsyltetøj, siger han.

Danske Nicolaj Møller fortæller, at du selv kan beslutte fyldet.

- Indeni ville jeg tage det gode fra den danske fastelavnsbolle, nemlig en vaniljecreme. Og så ville jeg lave min egen alsidige syltetøj af jordbær, hindbær og frisk mynte.

- Så om det er marcipan, vaniljecreme eller syltetøj, du bruger, så handler det bare om at bruge gode råvarer og komme i gang med at bage, siger han.

/ritzau fokus/

New York, 30/05/2025 - 19:50

Taylor Swift køber rettighederne til sin gamle musik tilbage

Chandan Khanna/Ritzau Scanpix

Rettighederne til Taylor Swifts tidlige musik har siden 2019 været centrum i en strid. Nu ejer hun dem igen.

Popstjernen Taylor Swift har købt rettighederne til sine seks første album tilbage.

Det skriver hun i et brev på sin hjemmeside.

- Al den musik, jeg nogensinde har skabt, tilhører nu mig, skriver hun.

Sagen går tilbage til 2019, hvor musikagenten Scooter Braun købte Swifts tidligere pladeselskab og med det også alle sangene fra "Taylor Swift", "Fearless", "Speak Now", "Red", "1989" og "Reputation".

Den, der ejer en masteroptagelse, bestemmer, hvordan den distribueres og bruges.

Kunstneren tjener stadig royalties, men at kontrollere masteroptagelsen gør det muligt at beskytte brugen af værket i fremtiden.

Ifølge BBC har Swift hele tiden beholdt sine rettigheder til udgivelse, fordi hun står som enten forfatter eller med-forfatter på musikken.

Det betyder ifølge BBC, at hun har været i stand til at sige nej til forsøg på at give andre selskaber tilladelse til at bruge sangene.

Swift har som et modsvar haft en ambition om at genindspille musikken for på den måde at reducere værdien af de originale optagelser.

Indtil videre har hun udgivet fire genindspillede album under titlen "Taylor's Versions".

- Mine fans ved, hvor vigtigt det her har været for mig. Så vigtigt, at jeg omhyggeligt har genindspillet og genudgivet fire af mine albums, skriver Swift i sit åbne brev.

Kun albummet "Reputation" og Swifts selvbetitlede debutalbum "Taylor Swift" mangler at blive genindspillet.

I fredagens besked bekræfter Swift, at hun har genindspillet de to album. De kan stadig "dukke op igen, når tiden er rigtig", skriver hun.

- Men hvis det sker, vil det ikke udspringe af sorg og længsel efter noget, jeg ville ønske, jeg havde. Nu vil det kun være en fejring, lyder det fra Swift.

Fordi Swift stadig har haft ret til at genindspille materialet og blokere brug af de originale optagelser, kunne man i sidste uge høre en ny version af sangen "Look What You Made Me Do" i den nye sæson af serien "The Handmaid's Tale".

Sangen er fra den endnu ikke udgivne genindspilning af "Reputation"-albummet.

Det fremgår ikke, hvad Taylor Swift har betalt for rettighederne til sin første album. Ifølge BBC blev musikkataloget solgt for 300 millioner dollar til den private kapitalfond Shamrock Capital i 2020.

Swift skriver i sit brev, at hun vil være Shamrock "evigt taknemmelig".

- Det her var en forretning for dem, men jeg føler virkelig, at de så, hvad det var for mig: mine minder, mit hårde arbejde, min håndskrift og mine årtiers drømme.

- Jeg er uendeligt taknemmelig. Min første tatovering skal måske være en stor trekløver midt i panden, skriver hun med henvisning til Shamrock, som på dansk betyder trekløver.

Der står rigeligt med penge på Swifts bankbog.

Hendes turné "Eras Tour", som efter næsten to år og 149 lande sluttede i december sidste år, indbragte over to milliarder dollar.

/ritzau/

Læs Mere >>

New York, 30/05/2025 - 19:07

Taylor Swift køber rettighederne til sin gamle musik tilbage

Rettighederne til Taylor Swifts tidlige musik har siden 2019 været centrum i en strid. Nu ejer hun dem igen.

Popstjernen Taylor Swift har købt rettighederne til sine seks første album tilbage.

Det skriver hun i et brev på sin hjemmeside.

- Al den musik, jeg nogensinde har skabt, tilhører nu mig, skriver hun.

Sagen går tilbage til 2019, hvor musikagenten Scooter Braun købte Swifts tidligere pladeselskab og med det også alle sangene fra "Taylor Swift", "Fearless", "Speak Now", "Red", "1989" og "Reputation".

Den, der ejer en masteroptagelse, bestemmer, hvordan den distribueres og bruges.

Kunstneren tjener stadig royalties, men at kontrollere masteroptagelsen gør det muligt at beskytte brugen af værket i fremtiden.

Ifølge BBC har Swift hele tiden beholdt sine rettigheder til udgivelse, fordi hun står som enten forfatter eller med-forfatter på musikken.

Det betyder ifølge BBC, at hun har været i stand til at sige nej til forsøg på at give andre selskaber tilladelse til at bruge sangene.

Swift har som et modsvar haft en ambition om at genindspille musikken for på den måde at reducere værdien af de originale optagelser.

Indtil videre har hun udgivet fire genindspillede album under titlen "Taylor's Versions".

- Mine fans ved, hvor vigtigt det her har været for mig. Så vigtigt, at jeg omhyggeligt har genindspillet og genudgivet fire af mine albums, skriver Swift i sit åbne brev.

Det fremgår ikke, hvad Taylor Swift har betalt. Ifølge BBC blev musikkataloget solgt for 300 millioner dollar i 2020.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 30/05/2025 - 09:00

FAKTA: Når du køber brugte varer af private

Når du køber brugte varer af en privat sælger, anbefaler jurist Martin Bruun, at du indgår en aftale med sælger, der indeholder følgende:

* Hvad der købes.

* Hvad prisen er.

* Hvad produktet skal kunne.

* Hvilke elementer af produktet, der ikke virker.

* Hvornår produktet skal leveres.

* Hvordan produktet skal leveres.

* Om der er fortrydelsesret, og i så fald hvor længe den varer.

Kilde: Martin Bruun, seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 30/05/2025 - 09:00

Kend dine rettigheder ved køb af brugte varer

Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix

Når du handler hos en virksomhed, er du vant til at kunne reklamere eller returnere et produkt, hvis det ikke fungerer. Handler du brugt, gælder andre regler.

Hvis du har brug for en ny mobiltelefon eller et par pæne sko til en særlig lejlighed, kan du ofte spare en del penge ved at købe brugt.

Men hvilke rettigheder har man egentlig, hvis man ikke er tilfreds med det produkt, man har købt på et af sommerens loppemarkeder eller på en online salgsplatform for brugte ting?

Ifølge Martin Bruun, som er seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk, er der flere ting, man skal være opmærksom på, og det er ikke altid lige let at finde rundt i.

Når man foretager forbrugerkøb - altså med en virksomhed - har man via lovgivningen nogle forbrugerbeskyttelsesregler, der ikke kan tages fra en.

Og virksomheden kan ikke ikke lave en aftale med dig, hvor du fraskriver dig rettighederne.

Det gælder blandt andet 14 dages fortrydelsesret på onlinekøb, to års reklamationsret og leveringsdato.

Men man er kun forbruger, når man handler med en erhvervsdrivende.

Så man kan godt sløjfe de gængse rettigheder, når man køber af private, og de almindelige forbrugerbeskyttelsesregler gælder kun, hvis parterne aftaler det.

Og her opstår en problematik.

- Når du handler på for eksempel Den Blå Avis eller på et loppemarked kan det være svært at vurdere, om man handler med en privatperson eller en erhvervsdrivende.

- For man ved ikke, om en person bare har stillet en bod op denne søndag, eller om han gør det hver eneste dag som en del af en forretning, siger Martin Bruun.

En udfordring ved køb på loppemarkeder er også, at det kan være svært at finde frem til sælgeren igen, hvis man er utilfreds med det købte produkt. Han anbefaler, at man altid anskaffer sig sælgers kontaktoplysninger.

Derudover kan det være svært at gennemskue, om den givne hjemmeside er sælgeren af produktet, eller om den bare formidler salget for en bagvedliggende privat sælger.

- Så når man køber af private, stiller det nogle højere krav til en som køber. Hvis rettighederne betyder noget for en, er man nødt til at aftale de her rettigheder, siger seniorjuristen.

Køber du noget i en tøjbutik, er du ikke forpligtet til at kigge nøje efter små fejl på varen.

Han påpeger dog, at der i flere private handler aftales, at det er "købt som beset", hvilket betyder, at køber erklære sig indforstået med produktets tilstand.

Og hvis man så senere opdager, at der er to store huller i ens nyanskaffede lædersko, så er det bare ærgerligt.

Gennem købeloven vil man altid være beskyttet, hvis den købte vare har mangler. Forskellen er bare, at hvis du reklamerer til en butik, så kan du tage det til Forbrugerklagenævnet.

Stejler en privat sælger over din reklamation, er du nødt til at gå til en domstol.

- Så selv om du har rettigheder, når du handler med private, er det mega bøvlet at håndhæve dem, siger Martin Bruun.

Så hvis produktet ikke har kostet det hvide ud af øjnene, orker man måske ikke at håndhæve rettighederne.

Er du i tvivl om, hvorvidt den vare, du overvejer at købe, virker, anbefaler han som udgangspunkt, at man holder sig fra den. Men er den lave pris alligevel en kende for fristende, bør du som minimum aftale dine rettigheder som køber.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek