Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 29/01/2023 - 10:00

Lav den moderne fastelavnsbolle: Danmark møder Sverige

Det er tid til en nytænkning af fastelavnsbollen. Kokke fra Sverige og Danmark giver deres bud på en hybrid mellem svenske semlor og den danske klassiker.

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Af: Af Tenna Linnet Bork-Larsen, Ritzau Fokus

Sæsonen for fastelavnsboller er skudt i gang, og du har måske bemærket, at semlor også pryder hylderne.

Det er den svenske version af fastelavnsbollen, fortæller svenske Magnus Petterson, der er kok og indehaver af smørrebrødsrestauranten Selma i København.

- Det er den samme type dej, man bruger. Udtrykket er lidt anderledes, men det er samme princip, siger han.

Hvis han skulle nytænke fastelavnsbollen, ville han derfor lave en hybrid mellem de to.

Det samme ville den danske kok Nicolaj Møller.

- Hvis jeg skulle lave min egen fastelavnsbolle, ville jeg kalde den "Danmark møder Sverige". Det er sjovt at kombinere dem.

- For en semla er fandeme også en lækker fastelavnsbolle, siger han.

Her får du opskriften på en lækker blanding af den danske fastelavnsbolle og de svenske semlor.

Både Magnus Petterson og Nicolaj Møller bruger den svenske version af dejen.

- Det er jo, fordi jeg er svensker, siger Magnus Petterson.

- Jeg er vant til den danske, så jeg kan godt lide den svenske, siger Nicolaj Møller.

Først skal 50 gram gær røres sammen med fem deciliter kold mælk, til gæren er opløst.

Blandingen hældes sammen med 185 gram sukker, 175 gram saltet smør, 17 gram groft kværnet kardemomme og tre gram salt.

Så skal du arbejde med melet, til konsistensen er glat.

Bollerne skal i køleskabet i 24 timer.

- Og så ville jeg bage hele bollen for sig selv, som man gør med semlor. Seks til otte minutter ved 225 grader, til de er gyldne, siger Magnus Petterson.

Magnus Petterson har fravalgt den svenske mandelmasse og i stedet valgt en konditorcreme.

Den kan du lave af tre deciliter fløde, én deciliter mælk, 70 gram sukker, en tredjedel af en revet tonkabønne, 80 gram æggeblomme og 14 gram majsstivelse.

Blandingen varmes under omrøring i en tykbundet gryde op til 95 grader.

Cremen skal sigtes, og derefter tilsættes cirka 350 gram brunet smør.

- Mængden kommer an på, hvor beskidt man vil være - på den gode måde, selvfølgelig, siger Magnus Petterson og griner.

Det brunede smør skal tilføjes, mens hele blandingen blendes med en stavblender.

- Men pas på med at hælde for meget i ad gangen. Så kan den skille ligesom mayonnaise, og så skal du starte forfra, siger Magnus Petterson.

Det brunede smør giver en mere fast creme, når den bliver kold.

- Det er utrolig lækkert og giver en nøddeagtig tone. Det giver enormt god mening med en fastelavnsbolle, så cremen ikke flyder ud over det hele, når man bider i den, forklarer han.

Når det hele er blandet, afkøles massen og hældes på en sprøjtepose.

- Skær toppen af bollerne, udhul dem lidt og fyld dem op med konditorcreme og solbærsyltetøj, siger han.

Danske Nicolaj Møller fortæller, at du selv kan beslutte fyldet.

- Indeni ville jeg tage det gode fra den danske fastelavnsbolle, nemlig en vaniljecreme. Og så ville jeg lave min egen alsidige syltetøj af jordbær, hindbær og frisk mynte.

- Så om det er marcipan, vaniljecreme eller syltetøj, du bruger, så handler det bare om at bruge gode råvarer og komme i gang med at bage, siger han.

/ritzau fokus/

København, 14/06/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Kurt Ravn

* 77-årige Kurt Ravn blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København i 1973.

* Han fik sit folkelige gennembrud i 1979 med rollen som jernbanearbejderen - og kommunisten - Lauritz Jensen, kaldet "Røde", i kultklassikeren "Matador".

* Han har modtaget bodilstatuetten to gange. Den første fik han i 1981 for sin birolle i filmatiseringen af Holberg-komedien "Jeppe på bjerget". Den anden modtog han 30 år senere for sin præstation i dramaet "Smukke mennesker".

Kilde: danskefilm.dk.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/06/2025 - 08:00

Kurt Ravn: Jeg har brugt min mandlige intuition

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Det var først, da komikeren Linda P sendte bud efter Kurt Ravn, at den erfarne og eftertragtede Matador-stjerne indvilligede i at vende tilbage på revyscenen.

Det er knap 30 år siden, at Kurt Ravn sidst stod på de skrå brædder i en revy.

I mellemtiden har mange ifølge skuespilleren selv forsøgt at få ham op på scenen igen. Og svaret har været nej - lige indtil den dag komikeren Linda P kontaktede ham, efter hun blev udnævnt til Tivolirevyens nye kreative chef.

- Da Linda P sagde, at hun ville lave en anderledes revy - selvfølgelig sjov og med kant, men uden den traditionelle åbning og slutning og sådan noget, sagde jeg ret hurtigt: "Ja tak!". Det lød så spændende!, fortæller Kurt Ravn.

- Det må være en mandlig intuition - det er altid kvinder, der har intuition - for jeg tænkte: "Det her skal jeg!".

Linda P har håndplukket holdet på scenen, som ud over hende selv og Kurt Ravn også tæller komikeren Thomas Warberg.

- Vi faldt lynhurtigt i hak og har en meget fælles humor og opfattelse af humor, siger han og fortsætter:

- De kunne lige så godt have været på min alder, eller jeg kunne have været på deres. Jeg har ikke mærket nogen stor generationsforskel, lyder det fra Kurt Ravn, der med sine 77 år er 37 år ældre end Linda P og Thomas Warberg, der begge er fyldt 40.

Inden de gik i gang med Tivolirevyen, vidste Kurt Ravn godt, hvem både Linda P og Thomas Warberg var af navn. Men han har aldrig set noget, de har lavet.

- Men nu har jeg set, hvad Linda og Thomas laver her, og det er skidegodt, lyder det fra Kurt Ravn.

- Men jeg må ind og se et af deres shows engang.

Oprindelig skulle Søs Egelind også have været med på scenen. Men hun trak sig grundet forskellige forventninger.

- Hvis hun havde forladt os midt i produktionen, ville det selvfølgelig havde været lidt af en katastrofe på den måde. Men nu valgte hun jo at sige fra allerede i starten, fortæller Kurt Ravn.

- Vi tog det til efterretning, og så arbejdede vi videre. Så vi løber lidt hurtigere, og der er blevet lidt flere tekster, som vi har skullet lære.

Men det er ikke gået så hurtigt, at han og resten af holdet har mistet pusten. Og der er under alle omstændigheder god tid til at puste ud, inden tæppet går fra om aftenen til en ny forestilling.

- Så spiller jeg tennis, slår græs, slapper af eller læser gode bøger. Så jeg nyder sommeren om dagen. For mig er det meget almindeligt, siger han.

Tivolirevyen spiller frem til og med 13. juli.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 14/06/2025 - 10:00

FAKTA: Karen Blixen

* Karen Blixen blev født i 1885 på gården Rungstedlund.

* Hun var allerede som barn optaget af kunst og litteratur. Karen Blixen tegnede, malede og skrev historier. I 1902 blev hun optaget på en tegneskole, og året efter kom hun på Kunstakademiet.

* Litteraturen fyldte dog stadig, og i 1907 udgav hun sin første fortælling "Eneboerne". I 1914 giftede hun sig med Bror von Blixen-Finecke. De købte en kaffefarm i Kenya, og der boede hun i 27 år, hvilket har haft en enorm påvirkning på hendes forfatterskab.

* Senere hen udgav hun blandt andet værker som "Syv fantastiske Fortællinger, "Den afrikanske Farm" og "Babettes gæstebud".

* I 1962 døde Karen Blixen i sit hjem på Rungstedlund, 77 år gammel.

Kilde: Forfatterweb.dk

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 14/06/2025 - 10:00

Lav buketter som Karen Blixen med luftighed og kreativitet

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Karen Blixen-buketter laves stadig over 60 år efter forfatterens død. De er unikke, fordi de er vilde i stilen, men stadig formår at være en fryd for øjet.

Den danske forfatter Karen Blixen elskede blomster næsten ligeså meget som ord. I hendes have på Rungstedlund sprang hendes buketter i øjnene på hver en gæst, der kom forbi. Men du kan også sagtens selv sammensætte blomster på Karen Blixen-manér.

Når man kom som gæst hos Karen Blixen, så skulle man kende til hendes blomsterstil, da man ellers kunne risikere, at buketten blev skilt ad af hende. Det fortæller Helen Olsen, der er blomsterdekoratør på Karen Blixen Museum i Rungstedlund.

- Karen Blixens blomster kunne være meget forskellige. Hun holdt ikke af tætte buketter. Hvis hun fik dem, blev blomsterne sat i vand, så de blev mere luftige. Hun kunne også lide, at det hele strittede ud til siderne, siger hun.

Selv om det kan virke som en lidt vild blomsterstil, så lignede hendes blomster aldrig en rodebutik. Det skulle nemlig stadig være en fryd for øjet. Det gør det dermed også nemt selv at lave, da der ingen ensartethed er i buketterne.

- Hun var kreativ i sin måde at dekorere blomster. Hun kunne bruge det, der voksede ude i haven, vilde blomster, grene fra specielt lindetræer og sågar mælkebøtter, siger Helen Olsen.

Et godt råd kan være at tegne blomsteropsætningen, inden man selv går i gang. Da Helen Olsen selv startede på Karen Blixen museet på Rungstedlund, så øvede hun sig på at efterligne stilen ved først at tegne.

- Jeg tegnede Karen Blixens arrangementer, fordi jeg synes hun havde taget hele haven med ind og så arrangeret det herefter. Det gav en forståelse at tegne det først, og så kopiere det efter, siger hun.

Når man placerer blomsterne i sin vase, skal man tage en stilk ad gang, og samtidig passe på, at blomsterne ikke står alt for tæt i vasen. Samtidig kan man overveje at bruge vaser på fod, som Karen Blixen holdt af.

- Jeg synes, at det er helt tydeligt i hendes vaser, at alle blomster ikke var i samme højde. Når der er luft i vasen, har man stadig mulighed for at se alle blomsterne og ikke kun dem i toppen. Samtidig skal man flette stilkene i vasen, så de støtter hinanden, siger hun.

Når du sammensætter buketten, så skal der være modsætninger i den, da det med Helen Olsens ord kan give et storslået resultat.

- Asymmetri og farverne hvid og blå kendetegnede hendes buketter. Der var også et farveskift i blomsterne, så der var lyse farver i den ene side og mørke i den anden, siger hun.

Særligt en blomst gik meget igen i Karen Blixens liv, og det var tulipanen. Man skal have en tulipan, der næsten er i forfald, så den hænger ud af vasen.

Kombinationen af orange og sorte tulipaner var en af favoritterne i hjemmet i Rungstedlund.

- Hun holdt rigtig meget af tulipaner, hvilket også kan ses på billeder, at tulipanbuketter gik igen. Det specielle var dog, at hun fjernede bladene på tulipanerne, fordi de visner før blomsten. Tulipanerne fik derfor meget vand, så de kunne vokse sig lange og skulpturelle, siger hun.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek