' /> '> Britney Spears' talsperson udtrykker bekymring for popsangeren
Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Los Angeles, 06/03/2026 - 16:37

Britney Spears' talsperson udtrykker bekymring for popsangeren

En forandring er nødvendig i Britney Spears' liv, siger popsangerens talsperson efter sigtelse.

Valerie Macon/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Britney Spears' talsperson udtrykker bekymring for popsangeren, som natten til torsdag blev anholdt og sigtet for at køre bil i påvirket tilstand.

- Det var en uheldig hændelse, der er fuldstændig utilgivelig, lyder det blandt andet i erklæringen ifølge flere amerikanske medier, herunder Variety.

- Forhåbentligt kan dette være det første skridt i den længe ventede forandring, der er nødvendig i Britneys liv. Forhåbentligt kan hun få den hjælp og støtte, hun har brug for i denne svære tid.

Følgere på hendes Instagram-profil, som ikke længere kan findes efter onsdagens hændelse, har i længere tid også udtrykt bekymring for hende.

Hun deler mange dansevideoer. I nogle af dem har hun danset rundt med knive.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek