Dansk politi har fundet tre prøvesager, hvor man vil sammenligne DNA-spor med amerikanske slægtsforskningsdatabaser.

Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

- I politiet glæder vi os til at komme i gang med at bruge genetisk slægtsforskning. Det er et værktøj, som forhåbentlig vil betyde øgede muligheder for gennembrud i sager, som ellers kan være meget svære at opklare, udtaler politidirektør Lene Steen i meddelelsen.

I sommer gjorde Folketinget det muligt for politiet at bruge de amerikanske kommercielle databaser i visse sager. Metoden kaldes genetisk slægtsforskning.

Metoden indebærer, at de danske DNA-spor skal sendes til databaserne i USA, skriver politiet.

Siden har politiet sammen med Justitsministeriet, Rigsadvokaten og de amerikanske myndigheder arbejdet på, hvordan det konkret skulle eksekveres.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) er glad for, at de første sager nu er klar.

- Som justitsminister arbejder jeg løbende for, at politiet får flere værktøjer til at opklare kriminalitet, og det er vigtigt for mig, at politiet benytter de værktøjer til opklaring af sager, som nye metoder og teknologier giver mulighed for, siger han i en skriftlig kommentar sendt til Ritzau.

I forvejen havde politiet mulighed for at sammenligne DNA-spor fra gerningssteder med politiets egne registre.

Metoden, der kaldes slægtskabssøgning, kan man bruge til at vurdere, om DNA-sporet kan stamme fra en nær slægtning til en person, der optræder i politiets system.

Men med lovændringen er der åbnet op for, at man også kan kigge i de kommercielle amerikanske registre.

Hvis man registrerer sig i registret, kan man give samtykke til, at myndighederne må søge i ens DNA.

- Vi ser frem til at følge prøvesagerne, og forhåbentlig kan vi snart åbne for, at man bredt i politikredsene kan tage genetisk slægtsforskning i brug, lyder det fra Lene Steen i pressemeddelelsen.

Formålet med at sende prøvesagerne afsted er dels en forhåbning om, at metoden kan bidrage til at opklare sagerne, skriver Rigspolitiet.

Men hensigten er også at evaluere og justere arbejdsgangene, inden man ruller ordningen bredt ud.

Politiet oplyser ikke, hvilke politikredse, de pågældende sager stammer fra, eller hvad de drejer sig om.

/ritzau/