Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 13/10/2025 - 09:00

FAKTA: Kend dit medicinaffald

Af: Af Kristian Spinding Andersen, Ritzau Fokus

* Recept- og håndkøbsmedicin. Alle typer medicin (både tabletter, salver, væsker, medicinsk plaster og vacciner) til mennesker og kæledyr.

* Insulinpenne. Det er medicinaffald, da der altid vil være lidt insulin tilbage i pennen. Spørg apoteket, om materialet fra dine penne kan genbruges.

* Skarpe genstande. Kanyler, ampuller og skalpeller skal placeres i en godkendt kanyleboks eller anden sikker beholder. Vær opmærksom på, at kommunerne kan have forskellige regler for aflevering af brugte kanyler og sprøjter. Apoteket har ikke pligt til at tage imod kanyler, men mange gør det alligevel. Du kan kontakte din kommune eller apoteket, hvis du er i tvivl om noget.

* Kviksølv. Gammeldags termometre indeholder kviksølv. Pak altid knuste og defekte termometre ind, så hverken glasskår eller kviksølvrester kan forårsage skade.

Kilde: Apoteket.dk

/ritzau fokus/

København, 15/10/2025 - 07:32

Kronprins Christian fejrer rund fødselsdag med nye portrætter

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kronprins Christian fylder onsdag 20 år. Fødselsdagen markeres og fejres privat ifølge kongehuset.

Kronprins Christian binder slips og læner sig op ad dørkarmen i en ny portrætserie fra Amalienborg i forbindelse med hans 20-års fødselsdag onsdag.

Kongehuset har onsdag offentliggjort billederne, der er blevet taget "kort tid før" den runde fødselsdag på og omkring Amalienborg, lyder det.

Foruden billederne skriver kongehuset på Instagram, at det er muligt dagen igennem at sende sine lykønskninger til kronprinsen via kongehusets sociale medier.

Hvordan og hvor kronprins Christian skal fejre sin 20-års fødselsdag vides ikke. Kongehuset oplyser til Ritzau, at det markeres "privat".

Lige nu har den unge prins efterårsferie fra sin etårige løjtnantsuddannelse på kasernen i Slagelse, hvor han også har aftjent værnepligt.

Uddannelsen afsluttes i sommeren 2026.

Dermed bliver han delingsfører med mulighed for at lede en deling værnepligtige, ligesom hans far gjorde i sin tid.

Hvad der efterfølgende skal ske i kronprinsens liv er endnu ikke offentligt kendt.

Det ligger dog fast, at kronprinsen som den eneste af dronning Margrethes syv børnebørn vil få apanage fra staten.

Det sker, når han fylder 21 år i 2026, og først på det tidspunkt vil han i højere grad indgå i officielle sammenhænge, har kongehuset tidligere oplyst.

Fra hovedpersonen selv er der givet et løfte om, at han "selvfølgelig gerne vil være den bedst tænkelige tronarving", som han udtrykte det, da han blev 18 år.

Ligesom med kong Frederik og dronning Marys tre andre børn har kronprins Christian i løbet af sin opvækst været mere eller mindre skærmet fra offentligheden.

For selv om der venter kronprinsen en ualmindelig fremtid, har kongeparret forsøgt at give ham en barndom, der mest muligt mindede om andre børns.

Således kom den lille prins i børnehave nær Fredensborg Slot på "Spirestuen", og som det første kongebarn blev han indskrevet i en folkeskole, Tranegårdskolen i Hellerup.

Skolegangen fortsatte han på kostskolen Herlufsholm, men efter voldsom kritik af forholdene måtte forældrene trække ham ud i 2. g. og vælge et nyt gymnasium.

Det blev Ordrup Gymnasium, hvorfra han blev student i sommeren 2024.

Herefter drog han ud i verden som mange andre nybagte studenter på en såkaldt dannelsesrejse til Østafrika.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 15/10/2025 - 07:14

Kronprins Christian fejrer rund fødselsdag med nye portrætter

Kronprins Christian fylder onsdag 20 år. Fødselsdagen markeres og fejres privat ifølge kongehuset.

Kronprins Christian binder slips og læner sig op ad dørkarmen i en ny portrætserie fra Amalienborg i forbindelse med hans 20-års fødselsdag onsdag.

Kongehuset har onsdag offentliggjort billederne, der er blevet taget "kort tid før" den runde fødselsdag på og omkring Amalienborg, lyder det.

Foruden billederne skriver kongehuset på Instagram, at det er muligt dagen igennem at sende sine lykønskninger til kronprinsen via kongehusets sociale medier.

Hvordan og hvor kronprins Christian skal fejre sin 20-års fødselsdag vides ikke. Kongehuset oplyser til Ritzau, at det markeres "privat.

Lige nu har den unge prins efterårsferie fra sin etårige løjtnantsuddannelse på kasernen i Slagelse, hvor han også har aftjent værnepligt.

Uddannelsen afsluttes i sommeren 2026.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 14/10/2025 - 10:00

FAKTA: Tænk i smagslag

Lag på lag-modellen gælder også for smag. Her er nogle eksempler på ingredienser, der kan indgå som smagslag:

* Umami: soja, grøntsagsfond, miso, peber, tørrede svampe, lagret ost.

* Bittert: brunede grøntsager, valnødder, citrusskal, olivenolie.

* Sødt: lys sirup, rørsukker, honning, frugt.

* Surt: eddike, citron, syltede og fermenterede grøntsager.

* Salt: havsalt, koncentreret fond, soja, kapers og oliven.

* Fedt: smør, olivenolie, kokosmælk, ost, fløde.

Kilde: Kogebogen "Lag på lag - genveje til smagfulde, grønne måltider" af Camilla Skov.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 14/10/2025 - 10:00

Lav nemme vegetarretter ved at se tallerkenen fra en ny vinkel

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Vegetarisk hverdagsmad bliver lettere at gå til, hvis du bygger måltidet op lag for lag, lyder det fra aktuel kogebogsforfatter.

Retter uden kød rusker op i, hvordan du planlægger aftensmaden. Uden bøffen, kyllingen eller krebinetten som tallerkenens hovedperson tvinges du til at bygge måltidet op på en anden måde, end du plejer.

Men det behøver slet ikke at være en særlig svær øvelse. Det mener Camilla Skov, der driver bloggen Vegetarisk Hverdag og er forfatter til flere kogebøger.

Den seneste i rækken hedder "Lag på lag - genveje til smagfulde, grønne måltider", og den rummer hendes bud på en enkel tilgang til vegetarisk madlavning, som hun kalder lag på lag-metoden.

- Det var noget, der skete ret naturligt for mig, da jeg selv trådte ind i det vegetariske køkken og havde været vant til at lade alle måltider udgå fra et stykke kød. Det satte min madlavning fri på en ret fed måde, fortæller Camilla Skov.

Hun peger på plademad som et godt eksempel på lag på lag-mad. Her laver du et helt måltid på en bageplade. I bunden lægger du måske nogle rodfrugter, som kommer i ovnen først.

Senere tilføjer du nogle grøntsager ovenpå, der skal have kortere tid i ovnen, og til sidst serverer du retten med forskellige toppings. Det kan være fetaost eller stegt halloumi, friske krydderurter og en form for sovs.

I stedet for at tænke måltidet ud fra den klassiske Y-model, hvor du fordeler ingredienserne efter protein, kulhydrater og grønt tilbehør, lægger lag på lag-metoden altså op til, at du betragter tallerkenen fra siden og ser måltidet som en konstruktion med en bund, midte og top.

Metoden gør det ifølge Camilla Skov ikke kun lettere at hitte på vegetariske retter, den giver også plads til, at for eksempel knap så madmodige børn selv kan vælge, hvor mange lag de stabler på tallerkenen.

- Det er en stor hjælp at betragte måltidet som nogle forskellige byggeklodser, hvor man selv vælger til og fra og dermed selv har agens ved bordet, siger hun.

De fleste af hendes lag på lag-opskrifter består derfor helt bevidst af en neutral base, som de fleste kan lide. Det kan være pasta, ris eller en nudelsuppe. De næste lag af toppings og sovs kan både børn og voksne så selv tage stilling til ved bordet.

- På den måde taler metoden også ind i en tid, hvor vi ofte har forskellige præferencer, når vi spiser sammen flere mennesker. Nogle spiser kød, andre gør ikke, nogle er allergikere, andre er ikke. Så det handler også om at kunne spise sammen, uden at vi nødvendigvis alle spiser det samme, forklarer Camilla Skov.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek