Nakskov, 23/03/2026 - 14:46
Borgere og politi fik livløs ældre mand op af havnebassin
En 73-årig mand har mandag mistet livet i en drukneulykke i Nakskov. Hans nærmeste pårørende er underrettet.
Af: /ritzau/
En 73-årig lokal mand er mandag omkommet i en drukneulykke i Nakskov.
Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.
Politiet fik klokken 12.45 anmeldelsen om ulykken, der fandt sted ved Vestre Kaj. Borgere på stedet hjalp politiet med at få manden op af vandet, men hans liv stod ikke til at redde, skriver mediet.
Mandens nærmeste pårørende er blevet underrettet om dødsfaldet.
Det er mandag eftermiddag uvist, hvad de nærmere omstændigheder omkring ulykken var.
/ritzau/




