Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Viborg, 06/07/2023 - 14:46

31-årig læge skal to år i fængsel for overgreb på patienter

Vestre Landsret er enig med Retten i Aarhus om, at en 31-årig mandlig læge skal to år i fængsel.

Af: /ritzau/

En 31-årig læge er torsdag blevet kendt skyldig i at have krænket fire kvindelige patienter og idømt to års fængsel.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad, som er til stede ved ankesagen i Vestre Landsret.

Lægen havde anket sagen til landsretten. Men ved dommen stod det klart, at landsretten er enig med byretten om fængselsstraffen.

Den 31-årige mand er dømt for voldtægt af anden karakter end samleje, blufærdighedskrænkelser og misbrug af sin stilling som læge.

Landsretten er ifølge Viborg Stifts Folkeblad også enig med Retten i Aarhus i, at den 31-årige skal frakendes retten til at arbejde som læge.

Lægen har under hele sagen nægtet sig skyldig. Ifølge ham var han bare grundig med sine undersøgelser.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek