Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 27/02/2025 - 08:00

Techgiganterne har hemmelige formler til at måle din søvn

Mange smarte enheder kan tracke og bedømme kvaliteten af din søvn. Men det er usikkert, hvad de forskellige målere egentlig baserer deres vurderinger på.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Lukas Damgaard-Sørensen Pagonakis, Ritzau Fokus

Et smartwatch giver nattens søvn en score på 79. Søvnkvaliteten var fair med en varighed på 6 timer og 47 minutter. Selv om søvnen var mindre end ideel, indeholdt den en god mængde dyb søvn.

De seneste 10-15 år er der kommet et væld af muligheder for at tracke sin søvnkvalitet med blandt andet smartwatches og smartringe.

De teknologiske produkter, man kan have på kroppen, går under den samlede betegnelse wearables. Ud over aktiviteter i løbet af dagen kan de blandt andet måle søvn.

Men noget tyder på, at der er en vis usikkerhed forbundet med målingerne.

Ifølge Jakob Eg Larsen, der er lektor på Institut for Matematik og Computer Science på Danmarks Tekniske Universitet, er visse søvntal på dit wearable mere sikre end andre.

- Forskningen viser varierende præcision, når wearables skal identificere søvnfaser. De er bedre til at estimere, om man sover eller ej, fortæller han.

Wearables måler ofte søvnen i fire søvnfaser: den vågne fase, lette søvn, dybe søvn og drømmesøvn kaldet REM-søvn. Disse faser kører rundt i en cyklus flere gange i løbet af natten, og typisk når man gennem fem til seks af dem.

Men søvnscoren kan være svær at afkode, fordi fabrikanterne ikke oplyser, hvordan de kommer frem til deres resultater. Der kan derfor være variation fra et mærke til et andet.

- Hvis du har en wearable på hver hånd fra to forskellige brands, så vil jeg næsten garantere, at du ikke får samme estimat på din søvn, fortæller Jakob Eg Larsen.

At der er forskelle på wearables, har den norske læge Torkil Færø mærket på egen krop. I et interview med Berlingske i sommeren 2024 fortalte Torkil Færø, at han har et smartwatch på det ene håndled, pulsarmbånd på det andet og en smartring på den ene finger. Han fortalte, at ikke alle wearables var lige præcise, og at nogle data kunne være sværere at tolke end andre.

Samtidig konkluderede Torkil Færø ligesom Jakob Eg Larsen, at wearables er bedre til udregning af søvn end søvnfaser.

- Teknologien er ikke helt så god endnu, at man kan regne med søvnstadierne. Urene kan dog godt måle overordnet, om man har sovet godt eller ej, fortalte Torkil Færø til Berlingske.

Selv om formlen er en forretningshemmelighed for techgiganterne, så fortæller Jakob Eg Larsen, at man nogenlunde ved, hvad målingerne kombinerer, selv om man ikke kender den fulde formel.

- På wearables sidder en optisk sensor, der registrerer ændringer i blodgennemstrømning for at måle din puls. Der sidder et accelerometer, som måler din bevægelse. Ud fra disse målinger kan en maskinlæringsmodel give et estimat af din søvntilstand, forklarer han.

Maskinlæring er en metode, hvor computere lærer at genkende mønstre og træffe beslutninger baseret på data.

Jakob Eg Larsen uddyber, at endnu flere faktorer kan spille ind.

- Søvn estimeres ud fra en kombination af forskellige sensorer. Det omfatter typisk puls, pulsvariation, bevægelse og på nogle modeller også hudens temperatur, som varierer gennem natten, siger han.

/ritzau fokus/

København, 27/11/2025 - 10:48

DR løfter sløret for næste års julekalender

I DR's julekalender, der får premiere i 2026, bliver julen sat i fare, da to venner finder en magisk bog.

Næste år kommer DR med en ny julekalender, der har titlen "Den Store Julefortælling".

Julekalenderen får premiere 1. december 2026, skriver DR torsdag i en pressemeddelelse.

Julekalenderen handler om drengen Aksel, der 1. december flytter hjem til sin mormor i den lille by Vester Kløjs sammen med sin søster.

Her bliver han hurtigt venner med Vigga, der bor i byen.

Da de to finder den magiske bog "Den Store Julefortælling", kommer både byen og julen i fare, da nissen Rolfe ved en fejl trylles ud af bogen.

Sammen må de tre stå sammen for at redde Vester Kløjs og julen, som vi kender den.

Ifølge chef for DR Drama, Henriette Marienlund, er temaet i den nye julekalender "de historier, der binder os sammen som mennesker".

- Fortællinger er julens hjerte, og julekalenderen minder os om, at det er vigtigere end nogensinde at bevare og dele de fortællinger, der skaber nærvær, underholdning og identitet, siger hun i meddelelsen.

Optagelserne gik i gang i september og fortsætter hen over vinteren.

DR optager både i DR Byens studier på Amager i København, i Birkerød, på Frilandsmuseet og i Den Gamle By i Aarhus.

- DR står på en stolt julekalendertradition, og med "Den Store Julefortælling" bygger vi videre på den med et nyt magisk univers for hele familien, siger Henriette Marienlund.

"Den Store Julefortælling" er skrevet af Lars T. Therkildsen og Uffe Rørbæk, der sammen står bag "Julemandens Datter"-filmene.

Uffe Rørbæk står desuden bag julekalenderne "Ludvig og Julemanden" samt "The Julekalender".

I sidstnævnte spiller han rollerne som nissen Hansi og Benny Jensen.

Den nye DR-julekalender instrueres af Morten Boesdal Halvorsen, som blandt andet har instrueret julekalenderne "Valdes Jul - Skovens Vogter" og "Valdes Jul - Vintermiraklet", der i år har premiere på TV 2.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/11/2025 - 10:27

DR løfter sløret for næste års julekalender

I DR's julekalender, der får premiere i 2026, bliver julen sat i fare, da to venner finder en magisk bog.

Næste år kommer DR med en ny julekalender, der har titlen "Den Store Julefortælling".

Julekalenderen får premiere 1. december 2026, skriver DR torsdag i en pressemeddelelse.

Julekalenderen handler om drengen Aksel, der 1. december flytter hjem til sin mormor i den lille by Vester Kløjs sammen med sin søster.

Her bliver han hurtigt venner med Vigga, der bor i byen.

Da de to finder den magiske bog "Den Store Julefortælling", kommer både byen og julen i fare, da nissen Rolfe ved en fejl trylles ud af bogen.

Ifølge chef for DR Drama, Henriette Marienlund, er temaet i den nye julekalender "de historier, der binder os sammen som mennesker".

- Fortællinger er julens hjerte, og julekalenderen minder os om, at det er vigtigere end nogensinde at bevare og dele de fortællinger, der skaber nærvær, underholdning og identitet, siger hun i meddelelsen.

Optagelserne gik i gang i september og fortsætter hen over vinteren.

DR optager både i DR Byens studier på Amager i København, i Birkerød, på Frilandsmuseet og i Den Gamle By i Aarhus.

- DR står på en stolt julekalendertradition, og med "Den Store Julefortælling" bygger vi videre på den med et nyt magisk univers for hele familien, siger Henriette Marienlund.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

FAKTA: Lad krystalservicen blive i skabet

* En julefrokost kan føles som en oplagt mulighed for at bruge dit gamle krystalservice. Men mange af de gamle skåle og glas indeholder bly, som kan skade centralnervesystemet.

* Når servicen kommer i kontakt med for eksempel sild og snaps, kan der ske en afsmitning af bly til fødevarerne, som du indtager.

* Hos børn kan selv små mængder bly påvirke indlæringsevnen og intelligensen, mens det hos voksne kan skade nyrerne og øge blodtrykket. 

* Hovedparten af det krystalservice, du kan købe i dag, er blyfrit. Har dit service et blåt skær, når du kigger igennem det i dagslys, kan det skyldes bly.

* Julens sure fødevarer som rødbeder, citron og sild kan også opløse aluminium i bakker og sølvpapir. Varerne opbevares bedst i porcelæn, plastskåle eller glas.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

Undgå at rester fra julebordet giver dig mavepine

Nicoline Kjems-Krognos/Ritzau Scanpix

Tjek temperaturen på dit køleskab, og varm retterne godt igennem. Med få huskeregler kan du sikre, at hverken du eller dine gæster ender med ondt i maven.

Langbordet fra julefrokosten efterlader ofte en del rester, som til stor fornøjelse kan nydes i dagene efter.

Men rester af sildesalat, tarteletfyld og risalamande kan give din mave store problemer, hvis maden ikke håndteres korrekt.

Det fortæller Sørine Quaade Møller, der er sektionsleder i Foder- og Fødevaresikkerhed i Fødevarestyrelsen.

En grundig rengøring, et temperaturtjek og oprydning i køleskabet er ifølge sektionslederen gode steder at starte.

Temperaturen i dit køleskab bør være maksimalt fem grader.

- Der kommer rigtig meget mad ind, og meget af det er måske tilberedt og har høje temperaturer.

- Så er det godt, at der er lidt ekstra plads i køleskabet, så der kan være noget luft omkring maden. På den måde kan man sikre, at temperaturfaldet sker på en fornuftig måde, siger Sørine Quaade Møller.

En tommelfingerregel er, at maden skal ned fra 65 grader til en kernetemperatur på under 10 grader over maksimalt fire timer, forklarer hun.

Laver du tarteletfyldet, den brune sovs eller risengrøden til juledesserten i dagene op til servering, kan et simpelt tip mindske bakterievæksten.

- Det er en virkelig god idé at dele maden op i nogle mindre portioner og smide dem i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Under tilberedningen af julebordets uendelige retter er det vigtigt, at du holder råt kød og kødsaft helt adskilt fra alt andet.

Så kan bakterier som for eksempel salmonella og campylobacter ikke sprede sig til den færdiglavede mad og gøre dig syg.

Når retterne skal på bordet, så server lidt ad gangen for at undgå, at store mængder af den lækre mad står ude i mange timer og må ende i skraldespanden.

- Server maden, når gæsterne har sat sig til bords og er klar til at spise. Og tag den væk, så snart I er færdige, og kom den i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Det gælder især for røget laks, sildesalater og kødpålæg. Særligt rullepølse og rejesalater, der indeholder friske krydderurter, er ofte mindre holdbare.

Det er ikke kun de sygdomsfremkaldende bakterier fra maden, der kan udfordre dit helbred i juledagene.

Norovirusinfektion, der også kaldes roskildesyge, florerer især i vintermånederne, og det forebygges bedst med god håndhygiejne.

- Med varmt vand og sæbe kommer man virkelig langt. Håndsprit virker ikke på norovirus, fortæller Sørine Quaade Møller.

Sørg desuden for at bruge skeer og tænger til at tage maden. Hold på brødet med et klæde, og opdager du, at skeen er druknet i sovsen, så skift den ud med en ren, lyder hendes opfordring.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek