Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 27/02/2025 - 08:00

Techgiganterne har hemmelige formler til at måle din søvn

Mange smarte enheder kan tracke og bedømme kvaliteten af din søvn. Men det er usikkert, hvad de forskellige målere egentlig baserer deres vurderinger på.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Lukas Damgaard-Sørensen Pagonakis, Ritzau Fokus

Et smartwatch giver nattens søvn en score på 79. Søvnkvaliteten var fair med en varighed på 6 timer og 47 minutter. Selv om søvnen var mindre end ideel, indeholdt den en god mængde dyb søvn.

De seneste 10-15 år er der kommet et væld af muligheder for at tracke sin søvnkvalitet med blandt andet smartwatches og smartringe.

De teknologiske produkter, man kan have på kroppen, går under den samlede betegnelse wearables. Ud over aktiviteter i løbet af dagen kan de blandt andet måle søvn.

Men noget tyder på, at der er en vis usikkerhed forbundet med målingerne.

Ifølge Jakob Eg Larsen, der er lektor på Institut for Matematik og Computer Science på Danmarks Tekniske Universitet, er visse søvntal på dit wearable mere sikre end andre.

- Forskningen viser varierende præcision, når wearables skal identificere søvnfaser. De er bedre til at estimere, om man sover eller ej, fortæller han.

Wearables måler ofte søvnen i fire søvnfaser: den vågne fase, lette søvn, dybe søvn og drømmesøvn kaldet REM-søvn. Disse faser kører rundt i en cyklus flere gange i løbet af natten, og typisk når man gennem fem til seks af dem.

Men søvnscoren kan være svær at afkode, fordi fabrikanterne ikke oplyser, hvordan de kommer frem til deres resultater. Der kan derfor være variation fra et mærke til et andet.

- Hvis du har en wearable på hver hånd fra to forskellige brands, så vil jeg næsten garantere, at du ikke får samme estimat på din søvn, fortæller Jakob Eg Larsen.

At der er forskelle på wearables, har den norske læge Torkil Færø mærket på egen krop. I et interview med Berlingske i sommeren 2024 fortalte Torkil Færø, at han har et smartwatch på det ene håndled, pulsarmbånd på det andet og en smartring på den ene finger. Han fortalte, at ikke alle wearables var lige præcise, og at nogle data kunne være sværere at tolke end andre.

Samtidig konkluderede Torkil Færø ligesom Jakob Eg Larsen, at wearables er bedre til udregning af søvn end søvnfaser.

- Teknologien er ikke helt så god endnu, at man kan regne med søvnstadierne. Urene kan dog godt måle overordnet, om man har sovet godt eller ej, fortalte Torkil Færø til Berlingske.

Selv om formlen er en forretningshemmelighed for techgiganterne, så fortæller Jakob Eg Larsen, at man nogenlunde ved, hvad målingerne kombinerer, selv om man ikke kender den fulde formel.

- På wearables sidder en optisk sensor, der registrerer ændringer i blodgennemstrømning for at måle din puls. Der sidder et accelerometer, som måler din bevægelse. Ud fra disse målinger kan en maskinlæringsmodel give et estimat af din søvntilstand, forklarer han.

Maskinlæring er en metode, hvor computere lærer at genkende mønstre og træffe beslutninger baseret på data.

Jakob Eg Larsen uddyber, at endnu flere faktorer kan spille ind.

- Søvn estimeres ud fra en kombination af forskellige sensorer. Det omfatter typisk puls, pulsvariation, bevægelse og på nogle modeller også hudens temperatur, som varierer gennem natten, siger han.

/ritzau fokus/

København, 14/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ina-Miriam Rosenbaum

* Ina-Miriam Rosenbaum blev født 11. juni 1959.

* Den 66-årige skuespiller blev uddannet fra Statens Teaterskole i København i 1982.

* Hun er kendt fra roller i tv-serier som "Sygeplejeskolen", "Orkestret" og "Agent".

* Hun har spillet med i teaterstykker som "The Sanjay Shah Shitshow" og "Hitler on the Roof".

* Hun er datter af entertaineren, musikeren og forfatteren Simon Rosenbaum.

* Hun er søster til den danske skuespiller Pia Rosenbaum. Sammen optrådte de to søskende med sangen "Smil over Strøget" ved Dansk Melodi Grand Prix 1979.

* Hun har i 2011 og 2018 modtaget en Reumert for Årets Kvindelige Hovedrolle.

Kilder: IMDB, Lex.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/12/2025 - 08:00

TV 2-skuespiller forbløffet over succesfuldt langdistanceforhold

Ina-Miriam Rosenbaum, der er aktuel i julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet", bor 450 kilometer fra kæresten, hvilket er med til at styrke deres forhold.

Julen er som bekendt hjerternes fest, og der er uden tvivl amoriner i luften for Ina-Miriam Rosenbaums karakter, Berit, i årets TV 2-julekalender, "Valdes jul - vintermiraklet".

Rent privat er kærligheden for 66-årige Ina-Miriam Rosenbaum i bedste velgående.

- Jeg har en skøn kæreste, som jeg har været sammen med i 16 år.

Det er dog ikke hver dag, at skuespilleren har mulighed for at se kæresten, bassisten og kropsterapeuten Michael Andersen - han bor nemlig 450 kilometer væk i det nordjyske.

De pendler, så ofte som det er muligt for at blive genforenet med hinanden, men kærlighedsrejserne er ikke uden udfordringer.

- Det er aldrig lykkedes os at få det i system. Vi arbejder på meget forskellige tidspunkter. Vi er selv ret forbløffede over, at det har kunnet lade sig gøre - men det kan det, når man vil hinanden, fortæller Ina-Miriam Rosenbaum.

Et oversat engelsk udtryk siger, at fravær gør hjertet ømt, og det er også tilfældet for de to pendlende kærester.

- Når man lever på den måde, som vi gør, så fungerer det på en eller anden måde meget godt, at man altid har et savn og altid længes. Man kan også trække sig og være for sig selv, for at fokusere på det, man nu skal, fortæller skuespilleren.

Parret har dog en fælles ambition om at finde et sted i landet, hvor de kan slå sig ned sammen.

- Vi har en drøm om at bo sammen på et tidspunkt. Det må vise sig, hvornår det bliver.

For den erfarne skuespiller, der spillet med i en lang række af teaterforestillinger, film og tv-serier som "Hitler on the Roof", "Mørkeland" og "Orkestret", er det meget klart, hvad rigtig romantik er.

- Rigtig romantik er, når man overrasker hinanden med noget, som man ved, glæder den anden - eller noget, som man ikke er sikker på, vil glæde den anden, men alligevel prøver.

"Valdes jul - vintermiraklet" kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 14/12/2025 - 10:00

FAKTA: Kendetegn ved digital mobning

Mobning kan se forskellig ud, men følgende punkter kendetegner mobning på nettet: 

* Tonen bliver hårdere end i det fysiske rum, fordi deltagerne sidder på afstand og kan skjule sig bag skærmen. 

* Mobning kan foregå på alle tider af døgnet.

* Dem, der mobber, kan være anonyme. 

* Beskeder om offeret kan hurtigt offentliggøres og cirkulere rundt i længere tid. 

* Mobning kan være usynlig for voksne, fordi de ikke er til stede på de platforme, hvor mobningen foregår. 

Kilde: Red Barnet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 14/12/2025 - 10:00

Digital mobning går ikke på juleferie

Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Oplever dit barn mobning, kan utrygheden flytte med ind i højtiden. Sæt diskussionen om skærmtid i anden række, og stå sammen med andre voksne, lyder rådene.

Juleafslutning i skolen eller til spejder betyder ikke, at mobningen sættes på pause.

For når ferien begynder, fortsætter de nedladende kommentarer eller sårende billeder bag skærmen.

Hvad end mobningen foregår i chattråde, spil, på sociale medier eller i skolegården, har den samme effekt - børnene mister tillid til sig selv og fællesskabet.

Det fortæller Jon Kristian Lange, der er faglig konsulent hos Julemærkehjemmene og har arbejdet med børns digitale trivsel i mere end 25 år.

- Nogle gange kan der komme en handlingslammelse, når noget foregår digitalt. Børn skal have hjælp til at kunne håndtere en mobbesituation, uanset hvor den er, siger han.

Jon Kristian Lange forklarer, at de samme situationer, der udspiller sig i klassen, forlænges i for eksempel en gruppe på Snapchat eller andre sociale medier.

På den måde kan mobningen fortsætte døgnet rundt og være svær at spotte som forælder.

Derfor kan du med fordel blande dig i, hvad der fylder i dit barns digitale liv.

Når du spørger ind, så undgå spørgsmål som, "hvem har du snakket med online i dag?", og "hvad snakkede I om?"

Den type spørgsmål er svære for børn at svare på, fordi de simpelthen ikke kan huske det, forklarer Jon Kristian Lange.

Spørg i stedet ind til, hvordan deres humør har været i løbet af dagen.

- Når man begynder med at spørge ind til følelserne, så bliver det nemmere for børn at svare på, siger konsulenten og fortsætter:

- Så kan man prøve at spørge: "Må jeg ikke se, hvad det var, der gjorde dig ekstra glad eller ked af det?".

En analyse af Børns Vilkår viser, at 98 procent af børnene i 5. og 8. klasse bruger mindst et socialt medie.

Snapchat, TikTok og Instagram er blandt de mest populære på de to klassetrin, som organisationen har undersøgt.

Senest har en platform som Ønskeskyen, hvor du kan oprette en profil, sende venneanmodninger og få adgang til andres ønskelister, også vist sig at skabe pres i børnegrupper, skriver TV 2.

Ifølge mediet oplever flere fritidsklubber, at nogle børn ikke tør at skrive deres julegaveønsker på af frygt for mobning.

Hvis du oplever, at tiden, dit barn bruger bag skærmen, fører til mistrivsel, er et forbud ikke nødvendigvis den bedste strategi.

- Det kan være nemmere at give restriktioner på skærmtid, fordi det virker meget ligetil. Det er bare ja eller nej og tænd eller sluk, men mobning er mere kompleks end det, siger han.

I stedet for at diskutere timer og minutter kan du være ekstra opmærksom i de perioder, hvor børnene typisk finder sammen online.

- Ofte er det efter spisetid, at der er mest gang i debatten. Og hvis det er i juleferien, er det måske midt på dagen, siger Jon Kristian Lange.

Om mobningen foregår digitalt eller ej, forsvinder den sjældent af sig selv. Det kræver, at voksne tager ansvar sammen.

Det kan være til stor gavn at skabe gode relationer forældre imellem, inden der opstår konflikter online, pointerer Jon Kristian Lange.

- Jo flere aftaler man laver i fredstid, desto nemmere er det at række ud, når det stikker af, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek