Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 27/02/2025 - 08:00

Techgiganterne har hemmelige formler til at måle din søvn

Mange smarte enheder kan tracke og bedømme kvaliteten af din søvn. Men det er usikkert, hvad de forskellige målere egentlig baserer deres vurderinger på.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Lukas Damgaard-Sørensen Pagonakis, Ritzau Fokus

Et smartwatch giver nattens søvn en score på 79. Søvnkvaliteten var fair med en varighed på 6 timer og 47 minutter. Selv om søvnen var mindre end ideel, indeholdt den en god mængde dyb søvn.

De seneste 10-15 år er der kommet et væld af muligheder for at tracke sin søvnkvalitet med blandt andet smartwatches og smartringe.

De teknologiske produkter, man kan have på kroppen, går under den samlede betegnelse wearables. Ud over aktiviteter i løbet af dagen kan de blandt andet måle søvn.

Men noget tyder på, at der er en vis usikkerhed forbundet med målingerne.

Ifølge Jakob Eg Larsen, der er lektor på Institut for Matematik og Computer Science på Danmarks Tekniske Universitet, er visse søvntal på dit wearable mere sikre end andre.

- Forskningen viser varierende præcision, når wearables skal identificere søvnfaser. De er bedre til at estimere, om man sover eller ej, fortæller han.

Wearables måler ofte søvnen i fire søvnfaser: den vågne fase, lette søvn, dybe søvn og drømmesøvn kaldet REM-søvn. Disse faser kører rundt i en cyklus flere gange i løbet af natten, og typisk når man gennem fem til seks af dem.

Men søvnscoren kan være svær at afkode, fordi fabrikanterne ikke oplyser, hvordan de kommer frem til deres resultater. Der kan derfor være variation fra et mærke til et andet.

- Hvis du har en wearable på hver hånd fra to forskellige brands, så vil jeg næsten garantere, at du ikke får samme estimat på din søvn, fortæller Jakob Eg Larsen.

At der er forskelle på wearables, har den norske læge Torkil Færø mærket på egen krop. I et interview med Berlingske i sommeren 2024 fortalte Torkil Færø, at han har et smartwatch på det ene håndled, pulsarmbånd på det andet og en smartring på den ene finger. Han fortalte, at ikke alle wearables var lige præcise, og at nogle data kunne være sværere at tolke end andre.

Samtidig konkluderede Torkil Færø ligesom Jakob Eg Larsen, at wearables er bedre til udregning af søvn end søvnfaser.

- Teknologien er ikke helt så god endnu, at man kan regne med søvnstadierne. Urene kan dog godt måle overordnet, om man har sovet godt eller ej, fortalte Torkil Færø til Berlingske.

Selv om formlen er en forretningshemmelighed for techgiganterne, så fortæller Jakob Eg Larsen, at man nogenlunde ved, hvad målingerne kombinerer, selv om man ikke kender den fulde formel.

- På wearables sidder en optisk sensor, der registrerer ændringer i blodgennemstrømning for at måle din puls. Der sidder et accelerometer, som måler din bevægelse. Ud fra disse målinger kan en maskinlæringsmodel give et estimat af din søvntilstand, forklarer han.

Maskinlæring er en metode, hvor computere lærer at genkende mønstre og træffe beslutninger baseret på data.

Jakob Eg Larsen uddyber, at endnu flere faktorer kan spille ind.

- Søvn estimeres ud fra en kombination af forskellige sensorer. Det omfatter typisk puls, pulsvariation, bevægelse og på nogle modeller også hudens temperatur, som varierer gennem natten, siger han.

/ritzau fokus/

København, 21/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Sebastian Jessen

* Sebastian Jessen blev født i Gladsaxe, 17. juli 1986.

* Han er autodidakt skuespiller og fik sin første teaterrolle som 10-årig.

* Han har blandt andet spillet med i tv-serien "Sygeplejeskolen" samt film som "Den skaldede frisør" og "Toscana" og Anja og Viktor-serien.

* Han er bror til skuespilleren Andreas Jessen.

Kilder: IMDB, Soundvenue.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/12/2025 - 08:00

Julekalenderskurk: Jeg er en kærlig far

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Sebastian Jessen gør det modsatte af, hvad han lærte af sin far, når han spiller skurken, Holger, i årets TV 2-julekalender.

Det kan volde selv den bedste far problemer at balancere arbejdet med privatlivet - især, når man pønser på at få magten over naturens magiske kræfter.

Sådan forholder det sig for skuespiller Sebastian Jessens skurkekarakter, Holger, i dette års TV 2-julekalender, "Valdes jul - vintermiraklet".

Holger er en succesfuld opdagelsesrejsende og forfatter, og datteren, Celine, lider under farens travle arbejdsliv.

Sebastian Jessen, der har medvirket i en lang række film og tv-serier, har selv et stort fokus på at være en tilstedeværende far.

- Jeg tror, jeg er en kærlig far. Det bilder jeg mig ind i hvert fald. Det betyder meget for mig.

- Når jeg ikke har arbejde, så er jeg meget hjemme og står for at hente og aflevere børnene, fortæller den 39-årige julekalenderstjerne, der har to sønner på henholdsvis 11 og seks år.

Inspirationen og evnen til at være en god forælder har Sebastian Jessen blandt andet fra sin egen far.

- Han var en super sød, behagelig og kærlig far, der ikke var bange for at give kys og kram og sige, at han elskede en. Det ligger ikke fjernt for mig også at give det til mine drenge, fortæller skuespilleren, der ud over sine tv-optrædener også er kendt fra film i Anja og Viktor-serien, "Toscana" og "Den skaldede frisør".

Karakteren Holger har en endnu mørkere side end blot at være en fraværende far - han forsøger blandt andet at kontrollere naturens kræfter ved at fange skovens magiske væsner.

Men spørger man Sebastian Jessen, er Holger mere nuanceret end den gængse julekalenderskurk.

- Han er ikke klassisk ond, vil jeg mene. Jeg synes, jeg har prøvet at vise nogle bløde og medmenneskelige sider også.

Julekalenderstjernen har måttet tage en snak med sine sønner, så de var klar til opmærksomheden i december.

- Jeg har prøvet at forberede dem på det her over noget tid. Prøvet at sige til dem, at det godt kan være, at de vil opleve, at deres venner vil kigge lidt underligt på far, når jeg afleverer dem, og at der måske vil være nogle spørgsmål, fortæller han.

Julekalenderen kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek