Sorø, 31/07/2025 - 15:57
Uheld på sjællandsk motorvej standser trafik
Trafikken står stille på motorvej E20 mellem Ringsted og Sorø på grund af en ulykke. Venstre sor er særret.
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Trafikken står helt stille på motorvej E20 i vestgående retning mellem afkørsel 36 Ringsted Nord og Tuelsø Rasteplads nær Sorø på grund af et uheld.
Det fremgår af Vejdirektoratets hjemmeside.
Politi og beredskab er ankommet og arbejder ved ulykkesstedet.
Ifølge Vejdirektoratet skal bilister forvente mellem 1-3 timers forlænget rejsetid grundet kø på strækningen.
- Der er ingen tilskadekommende i forbindelse med uheldet, og det er kun materielle skader, der er sket derude.
- Vi har været nødt til at spærre den ene vognbane, så bilisterne må trille forsigtigt forbi ulykkesstedet i første vognbane og nødsporet også, oplyser vagtchef Jannick Hallø fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Han fortæller, at ulykken blev forårsaget af to biler, og at en kø på godt 6,5 kilometer strækker sig fra ulykkesstedet mod Ringsted.
/ritzau/