Dommen endte egentlig helt, som både anklager og forsvarer ønskede, da journalist og tv-vært Sisse Sejr-Nørgaard i marts blev dømt for stalking.

30 dages betinget fængsel, lød Københavns Byrets dom.

Alligevel sidder Sisse Sejr-Nørgaard fredag formiddag i Østre Landsret i Københavns Nordhavn, som skal behandle sagen som en ankesag.

Mens hun accepterede byrettens dom, vurderede Statsadvokaten, at hun skulle straffes hårdere, end anklageren fra Københavns Politi havde påstået i byretten.

Da retsmødet skal til at begynde, er der mødt så mange journalister og tilhørere op, at flere må afvises, og der må hentes ekstra stole.

I vidneskranken fortæller journalisten da også, at den store medieomtale har haft store konsekvenser.

- Det har en enorm effekt på min familie og venner, siger hun.

- Økonomisk er jeg slået ud af kurs. Det har kostet vanvittigt mange penge. Jeg skal jo kunne tale mig selv frem. Det er min egen skyld.

Statsadvokaten har ikke på forhånd oplyst, hvilken straf den går efter i landsretten.

Men Højesteret har tidligere slået fast, at stalking som udgangspunkt skal straffes med ubetinget fængsel. Altså en straf, der skal afsones - eventuelt med fodlænke.

En betinget dom skal derimod ikke afsones, men den dømte skal overholde nogle betingelser - blandt andet om ikke at begå kriminalitet i en periode.

Det var i sommeren sidste år, at Sisse Sejr-Nørgaard udsatte en anden kvinde for stalking og identitetsmisbrug gennem cirka en måned.

Hun opdagede, at kvinden havde en beskedkorrespondance med hendes mand, journalist Esben Bjerre. Ifølge Sisse Sejr-Nørgaard havde de en affære.

Og så indtastede Sisse Sejr-Nørgaard offerets personoplysninger i mindst 81 formularer, så kvinden fik tilsendt nyhedsbreve, bookingbekræftelser, telefonopringninger og beskeder.

Hun kalder stalkingen for "komplet idioti".

- Jeg kan i dag - efter halvandet år - sige, at jeg aner ikke, hvem det menneske var, der kom til verden den dag, siger hun.

I byretten tilstod hun og rettede henvendelse til kvindens bistandsadvokat og gav en undskyldning. Den gentager hun fredag i landsretten.

- Jeg mener den fra bunden af mit hjerte, lyder det.

Dommen ventes senere fredag.

/ritzau/

Om 18 dage lander endnu en bog om den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høiby i boghandlerne i Norge.

Det sker, alt imens Høibys forsvarere forsøger at standse salget af den allerede udgivne bog "Hvide striber, sorte får", der også handler om den norske bonusprins.

Således bekræfter administrerende direktør i Bonniers norske forlag Alexander Even Henriksen, at en ny bog om Høiby bliver udgivet 18. november.

Det er ifølge forlagschefen helt forventeligt, at en bog om Høiby-sagen skaber "store bølger", siger han til mediet med henvisning til udgivelsen af bogen "Hvide striber, sorte får".

- Vi forventer ikke mindre brok omkring vores bog, tilføjer han om bogen, der er skrevet af den norske magasinjournalist og forfatter Kjersti Kvam.

Ifølge VG's oplysninger har Kjersti Kvam samarbejdet med journalister fra det norske Se og Hør. Det vil forlagschefen hverken be- eller afkræfte.

Høibys forsvarere forsøger at få standset salget af bogen "Hvide striber, sorte får" med et fogedforbud.

Tirsdag 4. november er der ifølge VG retsmøde mellem forlaget bag den bog, Aschehoug, og Høibys forsvarere om forbuddet.

Forsvarerne vil have standset salget med den begrundelse, at Aschehoug ikke har vist "vilje til at tage de faktuelle fejl, vi har påpeget, til efterretning".

Det forklarede Petar Sekulic, der er en af Høibys forsvarere, til det norske medie NRK i sidste uge.

Advokaterne har bedt forlaget bag bogen, Aschehoug, rette en række fejl i den.

De har blandt andet fokus på en hændelse, der er beskrevet i bogen, hvor civile betjente skulle have observeret Høiby sælge kokain i Oslo.

Ifølge Høibys advokater er det forkert, og derfor mener de, at forlaget skal reagere.

Pressechef ved politiet i Oslo Unni Grøndal har i et skriftligt svar til mediet oplyst, at ud fra politiets oplysninger har "politibetjente observeret, at han har været beruset, men ikke at han har solgt narkotika".

Bogen "Hvide striber, sorte får" er skrevet af journalisterne Torgeir Krokfjord og Øistein Monsen. Førstnævnte har oplyst, at forfatterne er trygge ved "den information, vi har afdækket og kildegrundlaget i bogen".

Forsvarerne, der har bedt forlaget rette fejlene, repræsenterer Marius Borg Høiby, der er tiltalt for 32 forhold, som ud over voldtægter og omhandler mishandling i nære relationer og flere voldshandlinger.

/ritzau/

* AI står for artificial intelligence altså kunstig intelligens. Kunstig intelligens bygger på matematik og logik, men det er ikke altid klart, hvordan den kommer frem til en bestemt løsning eller vurdering.

* Generativ AI er kunstig intelligens, der kan skabe nyt indhold som tekst, billeder, lyd, musik og videoer. Typisk kræver det bare et simpelt input fra brugeren i form af et såkaldt prompt.

* Et prompt er brugerens besked eller spørgsmål, som generativ AI bruger til at generere indhold.

* Machine learning - altså maskinlæring - er en teknologi, hvor computeren lærer at finde mønstre og lærer af data. Dermed kan den komme med forslag til, hvordan en opgave kan løses. Computeren kan lære af sine erfaringer og bliver dermed bedre til sine opgaver over tid.

* LLM står for large language models - altså store sprogmodeller - og er en type kunstig intelligens, der bliver trænet på massive mængder af tekstdata - for eksempel artikler, bøger og hjemmesider. Dermed opnår modellen en menneskelignende sprogforståelse og -generering, som gør den i stand til at sandsynlighedsberegne et svar eller resultat.

Kilder: dtu.dk og "Hvad er generativ AI?" udgivet af Dataetisk Råd.

/ritzau fokus/

Chatbotter som ChatGPT er nærmest blevet allemandseje. Og med få klik på computeren eller telefonen kan du få hjælp til at skrive en festsang, lave et oplæg til arbejdet eller planlægge en rejse.

Når du kommunikerer med chatbotten, er den altid meget høflig og imødekommende - nærmest overstrømmende til en start. Og det er bestemt ikke tilfældigt.

Det fortæller Raghavendra Selvan, som er adjunkt på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet og forsker i AI - altså kunstig intelligens.

- Hvis du interagerer med ChatGPT, vil du lægge mærke til, at den aldrig bare svarer og så stopper. Den lægger altid ud med at rose dig, så besvarer den din anmodning, og så spørger den, hvad den ellers kan gøre. Det er et eksplicit designvalg, forklarer Raghavendra Selvan og fortsætter:

- I sidste ende er det et produkt, og virksomhederne vil gerne have os til at bruge det mere og mere - det er forretningsmodellen. Hvis vi bliver ved med at bruge det mere, så vænner vi os til at bruge det, og så vil vi gerne have mere af det.

I en artikel i det amerikanske medie The Atlantic har fænomenet fået et navn: chatbait. Mange kender sikkert begrebet clickbait, hvor man bliver lokket til at klikke ind på en artikel, fordi overskriften - altså maddingen - snyder sig til at lyde mere interessant.

Begrebet chatbait dækker i stedet over, at chatbotterne lokker brugerne til at blive i samtalen. I bunden af svaret er der altid et eller flere tilbud om, hvordan botten kan hjælpe en videre. Skal resultatet stilles op på en anden måde, laves om til en køreklar plan eller visualiseres?

- Ligesom clickbait overtaler folk til at åbne links, de måske ellers ville have ignoreret, presser chatbait samtalen steder hen, hvor den måske ellers ikke ville have bevæget sig, skriver The Atlantic.

Og ifølge The Atlantic har OpenAI - der står bag ChatGPT - og andre lignende virksomheder masser at vinde ved at holde brugerne fanget i dialogen.

- Samtalerne med chatbots er værdifuld træningsdata for fremtidige modeller. Og jo mere en person taler med en bot, jo mere persondata har de det med at afsløre, og det kan AI-firmaerne omvendt bruge til at generere mere overbevisende svar.

- Længere samtaler nu kan måske også være vejen til mere produktloyalitet på længere sigt, skriver The Atlantic.

Ifølge Raghavendra Selvan er de lange dialoger også en fordel for AI-skaberne, fordi man betaler per token.

Tokens er i AI-sammenhæng de byggesten, som de store sprogmodeller bruger til at forstå og generere menneskelig kommunikation. Det kan være ord eller dele af ord. Et gennemsnitligt ord består af to tokens, forklarer forskeren.

I den gratis version af eksempelvis ChatGPT vil man opleve, at der er grænser for mængden af data, man kan få analyseret i én session. Ønsker man at fodre chatbotten med mere data, må man enten vente eller punge ud.

/ritzau fokus/