Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/04/2026 - 22:53

Vicedirektør afløser Tim Cook og bliver direktør for Apple

Apples nuværende administrerende direktør overgår til bestyrelsen, mens hans afløser bliver John Ternus.

Handout/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Vicedirektør i techproducenten Apple John Ternus forfremmes og bliver administrerende direktør efter Tim Cook.

Det oplyser Apple i en meddelelse, skriver MarketWire.

Ifølge mediet overgår Tim Cook til bestyrelsen, hvor han skal være formand.

Udnævnelserne træder i kraft 1. september, lyder det.

Tim Cook har været administrerende direktør for Apple siden 2011, da han overtog posten efter Steve Jobs, der var med til at grundlægge selskabet i 1976.

John Ternus kommer fra en stilling som vicedirektør med ansvar for hardwareudvikling i Apple.

Det har betydet, at han har haft det overordnede ansvar for udviklingen af Apples hardwareprodukter, herunder iPhone, iPad og Mac, skriver MarketWire.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek