Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Oslo, 15/06/2026 - 13:32

Marius Borg Høiby anker fængselsdom

Mette-Marits søn, Marius Borg Høiby, vil frifindes voldtægt og anker derfor dommen, der mandag blev afsagt.

Af: /ritzau/

Marius Borg Høiby, søn af Norges kronprinsesse, og hans forsvarsadvokater anker dom, efter at han mandag blev idømt fire års fængsel.

Det skriver flere norske medier, heriblandt VG.

– Det er klart, at han mener, at han er uskyldig i voldtægtsanklagerne, siger Sekulic ifølge VG og tilføjer:

– Han er naturligvis meget tilfreds med det, vi opfatter som ganske omfattende frifindelser.

Kronprinsessesønnen blev af Oslo Tingrett mandag kendt skyldig i blandt andet to voldtægter og mishandling i nære relationer ved at have udsat sin ekskæreste for psykisk og fysisk vold.

Og det er de dele af dommen, som Marius Borg Høibys anke omfatter, skriver NRK.

Retten frifandt mandag Høiby for to voldtægter og to brud på tilhold.

Nyheden om anken kommer, efter at Høibys forsvarere, Petar Sekulic og Ellen Holager Andenæs, har besøgt deres klient i fængslet.

Herfra overværede Høiby domsafsigelsen via et videolink.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek