Der kan være mange ting at tage stilling til, når dit barn skal flyve fra reden og have styr på økonomien.

Faktisk spiller du som forælder en stor rolle. Det siger Christian Heebøll Hammer, der er analysechef hos Finans Danmark.

- I tidligere analyser har vi for eksempel spurgt de unge om, hvor de har lært om privatøkonomi. Der er det hyppigste svar forældrene.

- Så meget af arbejdet med at hjælpe de unge til selv at kunne styre deres økonomi starter, flere år før de flytter hjemmefra

Det vil også være en god idé at hjælpe med at lægge et fornuftigt budget med en rimelig buffer til uforudsete udgifter, råder analysechefen.

- Sig til den unge: Okay, du skal flytte hjemmefra. Der vil dels være nogle engangsudgifter til flytning, og så er der det månedlige budget med faste og variable udgifter. Der bør man være meget realistisk og have det hele på bordet fra starten, siger han.

Efter at den unge er flyttet hjemmefra, er det også en god idé at hjælpe den unge til at genbesøge budgettet med jævne mellemrum og tjekke, om der er balance.

Dels kan der være udgifter, man har undervurderet eller glemt, men det kan også være, at nogle poster er blevet dyrere.

Derudover er det ifølge Christian Heebøll Hammer en god idé, at der i årene før, den unge flytter hjemmefra, opbygges en opsparing, der netop kan bruges i tilfælde af ubalance eller uforudsete udgifter. Det kan for eksempel være en børneopsparing.

Det kan også være, at dit barn på et tidspunkt har brug for at låne penge. Her kan du med fordel gå ind med råd og vejledning. Og så længe dit barns budget rækker til det, giver det tit god mening, siger analysechefen.

- Man kan dels tage en dialog med sit barn om, hvorvidt lånet går til et fornuftigt formål, og om den unge forstår, hvad det indebærer at optage lånet. Er det tilfældet, bør man hjælpe den unge med at undersøge markedet og få en forståelse for, hvor meget der skal betales månedligt i rente og afdrag, siger han.

Når dit barn flytter i eget hjem, kan det også med fordel lave en budgetkonto med faste betalinger, der tilmeldes automatisk betaling.

Det anbefaler specialkonsulent i finansielt forbrug Louise Skjødsholm hos Rådtilpenge.dk under Finanstilsynet.

- Tag en snak om, at det er en hjælp, at man lader betalingerne køre og undgår at misse regninger, så man ikke får kedelige rykkergebyrer, siger Louise Skjødsholm, der også anbefaler, at I lægger et budget med en buffer.

Hun råder også til, at der er styr på indbo- og ulykkesforsikringen, hvis barnet ikke er dækket af din forsikring.

- Mange unge tænker, at de ikke har noget af værdi, og at forsikringerne ikke er vigtige. Men det er dyrt, hvis man skal erstatte sin computer og cykel. Man kan også komme til at gøre skade på andre, siger hun.

Som forælder kan du videregive sparetips - for eksempel i form af madplaner, at man skal gå efter tilbud og tjekke priserne på abonnementer og streamingtjenester, men også købe brugte ting.

- Man introducerer den unge til, at man har en lille og stram økonomi, men at man kan gøre mange ting, så det ikke bliver nødvendigt med en kassekredit til møbler for 25.000 kroner, siger hun.

Endelig kan I tage en snak om generelle økonomiske emner såsom risikoen for at havne i RKI - register over dårlige betalere - og hvad man skal holde øje med, når man optager et lån.

Det er for eksempel i forhold til gebyrer og ÅOP. Sidstnævnte er et udtryk for et låns årlige omkostninger i procent.

/ritzau fokus/