København, 23/05/2025 - 14:24
Diplomatbørn og børn af surrogatmødre slipper for arbejdspligt
Regeringen og aftalepartier har fundet frem til flere grupper, der skal undtages fra arbejdspligt og nyttejob.
Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Flere grupper er nu blevet undtaget den udskældte arbejdspligt, som betyder, at man kan blive sat til at udføre såkaldt nyttearbejde for at få kontanthjælp.
Ud over adopterede er det børn af surrogatmødre, børn af udsendte diplomater og børn født under et kortere ophold - for eksempel en ferie - i udlandet.
Det siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
- Det var blandt aftalepartierne noget, der gjorde meget indtryk, da adopterede gav udtryk for den måde, de følte det på. Derfor tog vi en runde mere, siger hun.
Ministeren henviser til, at de skærpede krav, der oprindeligt var tiltænkt ikkevestlige indvandrere, fik en hård medfart fra adopterede.
Flere gav udtryk for, at de sad tilbage med en følelse af, at kravet ville stemple dem som en slags andenrangsborgere.
- Der var ingen tvivl om, at de adopterede skulle ud af målgruppen. Men i samme ombæring har vi haft anledning til at se på, om der var andre grupper -blandt andre børn af surrogatmødre - som jeg og aftalepartierne synes ligner gruppen af adopterede, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Der har været kritik af, at en stor gruppe af udlandsdanskere, der har været mere end 12 måneder i udlandet eksempelvis for at arbejde, også vil blive ramt, hvis de vender hjem og beder om kontanthjælp. Det samme vil deres børn.
Blandt andre organisationen Danes Worldwide har i dagbladet Politiken kaldt det uretfærdigt, at udsendte for danske virksomheder rammes.
Men der bliver ikke lavet flere undtagelser, lyder det fra Ane Halsboe-Jørgensen.
- Det her er det endelige ændringsforslag, vi vedtager, inden den nye lov træder i kraft.
- De undtagelser, vi har set på, er dem, der har været politisk opbakning til, men også dem, der er juridisk muligt, uden at vi kommer på kollisionskurs med den europæiske menneskeretskonvention.
- For vi må ikke diskriminere, det må vi heller ikke på statsborgerskab. Det er også derfor, at der er danskere i den her gruppe, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Undtagelserne er aftalt mellem regeringsparterne, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti).
Planen er, at bestemmelserne skal træde i kraft 1. juli 2025 samtidig med det nye kontanthjælpssystem.
/ritzau/
