Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 23/06/2024 - 08:00

FAKTA: Hollywood-skuespiller i Sommerdahl

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

* 53-årige Caspar Phillipson er søn af en dansk mor og en engelsk far og er vokset op som tosproget.

* Han blev uddannet skuespiller fra Aarhus Teater i 1995.

* Hans slående lighed med John F. Kennedy har givet ham flere internationale Hollywood-roller som den tidligere amerikanske præsident. Blandt andre over for superstjernen Natalie Portman i storfilmen "Jackie" i 2016.

* Det har også landet ham andre roller. Blandt andet som skurk over for Tom Cruise i "Mission: Impossible - Fallout" fra 2018.

* I Danmark har han medvirket i film som "Flammen & Citronen", "Marco Effekten" og "Skyggen i mit øje" og serier som "Orkestret" og "Broen".

* Siden 2020 har Caspar Phillipson turneret med sit onemanshow, "Late Night Show", som han skabte i anledning af sit 25-års jubilæum som skuespiller.

* Han vandt 19. sæson af tv-programmet "Vild med dans" i 2022 med makker Malene Østergaard.

* Privat er han gift med Marianne, som han har kendt siden gymnasiet. Sammen har de tre voksne børn. To af dem er også gået i den kunstneriske retning. Sønnen, Silas Phillipson, er klassisk pianist, mens datteren Clara Phillipson også er uddannet skuespiller.

Kilder: Den store danske encyklopædi, IMDB.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek