Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 30/06/2025 - 15:23

Ung dansk sprinter skal jagte sejre i Tour de France

Tobias Lund Andresen får en stor rolle hos Picnic i Tour de France, hvor han skal jagte sejre i spurterne.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Danske Tobias Lund Andresen bliver en af to sprintere på Picnic-mandskabet, når Tour de France begynder lørdag.

Det har det hollandske cykelhold afsløret på sin hjemmeside mandag.

Dermed får den 22-årige sjællænder debut i Tour de France, som bliver hans anden grand tour i karrieren.

Det har efterhånden længe været planen, at Tobias Lund Andresen i år skulle prøve kræfter med verdens største cykelløb.

Især da Picnic-mandskabets største sprinternavn, Fabio Jakobsen, blev meldt ude på ubestemt tid med sygdom tidligere på sæsonen, stod det klart, at danskeren ville komme til at få en central rolle på holdet i Frankrig.

Han bliver som sagt ikke den eneste sprinter på holdet. Også Pavel Bittner er udtaget.

- I de hurtige finaler har vi to gode muligheder i Tobias og Pavel, som med den støtte, de får, kan være i spil til sejren på forskellige typer af etaper, siger Matt Winston, der er træner på Picnic.

Tobias Lund Andresen har kørt flere gode resultater hjem i år. Allerede i januar slog han stærke navne som Sam Welsford, Bryan Coquard og Corbin Strong og vandt et australsk endagsløb.

Sidste år brillerede han på de hjemlige landeveje, da han vandt tre etaper i PostNord Danmark Rundt, hvor han satte den belgiske stjerne Arnaud De Lie til vægs i spurterne.

Tobias Lund Andresen fik grand tour-debut sidste år, da han kørte Giro d'Italia.

/ritzau/

Sydney, 02/07/2025 - 12:08

Kanye West har fået australsk visum annulleret

Jean-Baptiste Lacroix/Ritzau Scanpix

Den amerikanske rapper Kanye West udgav i maj en sang kaldet "Heil Hitler", der roser Adolf Hitler.

Kanye West har fået sit australske visum annulleret efter at have udgivet en sang kaldet "Heil Hitler".

Det oplyser landets indenrigsminister i et interview med tv-kanalen ABC.

Den amerikanske rapper, der nu går under navnet Ye, udgav sangen, der roser Adolf Hitler, i maj i år.

Spotify, YouTube og Apple Music har blokeret sangen, men sangen og dens video florerer på sociale medier, hvor den ifølge det amerikanske medie NBC News har fået millioner af visninger.

- Vi har allerede nok problemer i dette land uden bevidst at importere intolerance, siger ministeren Tony Burke i interviewet.

Han understreger, at Wests tidligere offensive kommentarer ikke har påvirket status på visummet, men at myndighederne har revurderet det efter udgivelsen af sangen.

Det var ifølge ministeren et visum af "lavere niveau".

- Myndighederne kiggede på loven og sagde, at sådan en sang og at promovere den form for nazisme har vi ikke brug for i Australien, siger Burke.

Ministeren oplyser i interviewet, at West har familie i Australien og længe har besøgt landet før visumannulleringen.

I december 2022 blev den amerikanske rapper gift med Bianca Censori, der er en australsk arkitekt.

Kanye West har ikke umiddelbart kommenteret annulleringen af visummet.

Det er langt fra første gang, at rapperens udtalelser har skabt kontroverser.

Senest i februar forsvandt Wests konto på det sociale medie X, efter naziudtalelser.

Her kom han med en række udtalelser om jøder og skrev, at han "elsker Hitler".

- Jeg er nazist, skrev han også.

Derudover delte rapperen pornografisk indhold.

Om han selv har lukket sin konto, eller om kontoen er blevet lukket, står ikke umiddelbart klart.

Forinden havde X klassificeret rapperens konto som "potentielt følsomt indhold".

Kontoen er efterfølgende åbnet igen, men advarslen om sensitivt indhold er der stadig.

/ritzau/Reuters

Læs Mere >>

Sydney, 02/07/2025 - 11:54

Kanye West har fået australsk visum annulleret

Den amerikanske rapper Kanye West udgav i maj en sang kaldet "Heil Hitler", der roser Adolf Hitler.

Kanye West har fået sit australske visum annulleret efter at have udgivet en sang kaldet "Heil Hitler".

Det oplyser landets indenrigsminister i et interview med tv-kanalen ABC.

Den amerikanske rapper, der nu går under navnet Ye, udgav sangen, der roser Adolf Hitler, i maj i år.

Spotify, YouTube og Apple Music har blokeret sangen, men sangen og dets video florer på sociale medier, hvor den ifølge det amerikanske medie NBC News har fået millioner af visninger.

- Vi har allerede nok problemer i dette land uden bevidst at importere intolerance, siger ministeren Tony Burke i interviewet.

Han understreger, at Wests tidligere offensive kommentarer ikke har påvirket status på visummet, men at myndighederne har revurderet det efter udgivelsen af sangen.

Det var ifølge ministeren et visum af "lavere niveau".

- Myndighederne kiggede på loven og sagde, at sådan en sang og at promovere den form for nazisme har vi ikke brug for i Australien, siger Burke.

Ministeren oplyser i interviewet, at West har familie i Australien og længe har besøgt landet før visumannulleringen.

I december 2022 blev den amerikanske rapper gift med Bianca Censori, der er en australsk arkitekt.

Kanye West har ikke umiddelbart kommenteret annulleringen af visummet.

/ritzau/Reuters

Læs Mere >>

, 02/07/2025 - 08:00

FAKTA: Træn fødderne

* Du kan ikke træne udtalte knyster væk. Men det kan generelt være en god idé at træne fødderne, ligesom man træner resten af kroppen, for at holde dem sunde og raske.

* Lav kortfodsøvelser, hvor du for eksempel samler ting op fra gulvet med fødderne. Gå på hæle og på tæer.

* Gør det eksempelvis til en vane at stå på tæer, mens du børster tænder.

* Prøv også at sprede tæerne.

Kilde: fodkirurg ved Aalborg Universitetshospital Mette Sørensen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 02/07/2025 - 08:00

Overvej nøje om knysten skal opereres væk

Elisabeth Rahe/Ritzau Scanpix

Op mod en tredjedel af den voksne befolkning har knyster. Det er dog langtfra alle, der vil blive rådet til en operation.

Omkring en fjerdedel af den voksne befolknings fodtøj gemmer på en eller flere knyster. Oftest ved storetåens grundled.

For nogle kan en knyst være generende hver eneste dag, andre glemmer, at den overhovedet er der. Fælles for dem er dog, at knysten ikke forsvinder af sig selv og ikke kan trænes væk. Overvejer du, om operation kunne være noget for dig, er der en række faktorer, du bør have med i ligningen.

Det fortæller Jens Kurt Johansen, som er overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling ved Amager og Hvidovre Hospital.

- Man skal gøre fordele og ulemper op ved operation. Hvad er funktionstabet, hvad er generne, hvad er smerterne, hvor meget fylder det i dagligdagen, og hvad kan man forvente af en operation, nævner overlægen som eksempler på det, de tager stilling til.

Før man tyer til operation, er anbefalingen at forsøge sig med ikke-operative tiltag. Kan man mindske generne uden operation, er det klart at foretrække.

- Det kan være bredere sko, knystbeskytter eller smertestillende medicin. Det kan også være, man kan ændre sit aktivitetsniveau, så man for eksempel går 10 kilometer om dagen i stedet for 15, siger Jens Kurt Johansen.

Ved alle operationer er der en risiko.

Og ved operation for knyst kan der ifølge fodkirurg ved Aalborg Universitetshospital Mette Sørensen efterfølgende opstå smerter, føleforstyrrelser, følelsesløshed eller mindre bevægelsesfrihed - om ikke andet så i en periode.

- Det drejer sig om at finde ud af, hvad der er rigtigt for lige præcis den patient. Som hovedregel skal det ved operation være en knyst, som giver anledning til så store gener, at man er villig til at acceptere, at der kan være nogle andre gener bagefter, forklarer hun.

- Kirurgi er det, man vælger, når der ikke er andet, der virker. Ingen er lovet, at man kommer igennem uden problemer. Her deler man knoglen og forskyder den, og der er risiko for, at den ikke vokser sammen. Ofte holder vi den med en skrue, som kan komme til at genere.

Ud over risikoen for komplikationer er en operation for knyst heller ikke en garanti for, at problemerne forsvinder for altid, forklarer overlæge Jens Kurt Johansen.

- Cirka 85 procent opnår et godt resultat og vil sige, at de ville gøre det igen.

- De sidste 15 procent kan principielt deles op i en gruppe, hvor forventningerne var for høje, og en anden gruppe, der oplever genkomst af skævhed, genkomst af knyst, smerter med mere, siger han.

Derfor handler en stor del af forarbejdet om at forventningsafstemme med patienten, så man kan tage stilling på et oplyst grundlag og undgå at blive skuffet over resultatet.

I mange tilfælde vil operation slet ikke komme på tale. For knyster er i sig selv ikke problematiske.

- Man må gerne have en stor knyst uden at skulle opereres, siger overlæge Jens Kurt Johansen.

- Så det vigtigste budskab er, at en knyst, der ikke generer, den skal bare have lov at være i fred. Hvis ikke det driller på nogen måde, så er det principielt et kosmetisk problem, og det skal man ikke opereres for.

Selv om knysten ikke i sig selv giver smerter, kan det dog på sigt give problemer, hvis den er meget stor. Det kan blive svært at få fodtøj på, man kan få sår ved knysten, tæerne kan komme til at ligge oven på hinanden, eller der kan være belastning på foden, så det giver smerter andre steder.

Derfor er det altid en konkret vurdering, om operation vil være den bedste løsning.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek