Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Frederiksberg, 11/06/2024 - 12:10

Ung mand tiltalt for at fremme IS: Jeg er salafist

Det var FBI, der fik dansk politi på sporet af en ung mand, der nu er tiltalt for at fremme terrorvirksomhed.

Af: /ritzau/

En 20-årig mand nægter at have fremmet terrorvirksomhed gennem det sociale medie Instagram.

Det oplyser hans forsvarer, Peter Secher, i Retten på Frederiksberg.

Manden er tiltalt for tilbage i 2021 og 2022 at kommunikere med flere profiler på Instagram og udveksle oplysninger og på den måde fremme virksomheden for terrororganisationen Islamisk Stat.

Ifølge anklagerne har han sendt propagandamateriale til en modtager på Instagram, han har delt manualer til fremstilling af bomber, og han har vejledt i, hvad der er gode terrormål, og hvordan man kan støtte Islamisk Stat.

Dog erkender den unge mand de faktiske omstændigheder, altså at han har skrevet med profilerne, men ikke at det havde formålet, som anklagerne lyder på.

Den tiltalte blev ført ind i retssalen iført håndjern af to betjente.

Han har kortklippet, lyst hår og er klædt i en hvid skjorte. En tatovering på halsen stikker frem over skjortekraven.

I retten forklarer den tiltalte, at han som 16-årig konverterede til islam, og det var i retningen salafisme, at han fandt sin rette hylde.

Han betegner det selv som en "meget ortodoks" tolkning af religionen.

Anklager Anders Larsson spørger ind til, om tiltalte har ændret holdning til islam.

- Nej, lyder svaret. Jeg betegner stadig mig selv som salafist, siger han.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek