Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

05/04/2025 - 10:00

1-1-2 for strokes: Hurtig reaktionstid er altafgørende

Hvert år bliver cirka 12.000 danskere indlagt med blodpropper eller blødninger i hjernen. En hurtig reaktion gør en kæmpe forskel for behandlingen.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Lukas Damgaard-Sørensen Pagonakis, Ritzau Fokus

Livet kan ændre sig på et splitsekund. Hvis du pludselig ikke kan bevæge armen eller taler usammenhængende, så kan det være tegn på en alvorlig sygdom.

I alt oplever én ud af fem danskere over 25 år på et tidspunkt at få et stroke. Det blev tidligere også kaldt et slagtilfælde. Stroke er en samlet betegnelse for blodpropper og blødninger ved hjernen.

I 2019 blev kampagnen "Red Hjernen" lanceret af Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden samt en styregruppe med førende danske eksperter.

Her blev remsen "stræk, snak, smil" introduceret. Den skulle lære danskerne at kende symptomerne på stroke og reagere hurtigt ved at ringe 1-1-2. Selv om det har spredt budskabet, så kan det stadig nå endnu længere ud.

Det fortæller Christina Rostrup Kruuse, der er forperson for Dansk Råd for Genoplivning, overlæge på Rigshospitalet og professor på Københavns Universitet.

- Vi har stadig en udfordring med, at flere ikke ringer 1-1-2. Når vi har spurgt til, hvorfor man ikke gør det, er svaret, at man ikke vil forstyrre, være til besvær og lige se det an. "Det kan ikke passe, at jeg får en blodprop". Milde symptomer kan dog stadig være en alvorlig sygdom, der skal handles på, siger hun.

Strokes kan have flere symptomer, men fælles er, at de opstår fra det ene sekund til det andet.

- De hyppigste symptomer er halvsidig lammelse enten i ansigtet eller kroppen. Det kan også være taleproblemer - enten at man ikke kan gøre sig forståelig eller ikke forstår ordene, man modtager, siger hun og fortsætter.

- Der er også andre symptomer som synsudfald, altså at noget af synsfeltet forsvinder, eller at man har dobbeltsyn. Det kan også være svimmelhed samt hovedpine og balanceproblemer, siger hun.

Ved et stroke er 85 procent af tilfældene blodpropper, mens 15 procent er blødninger. Ved en blodprop stoppes der for blod- og ilttilførsel til hjerneceller i blodkarrets forsyningsområde.

- Man kan forestille sig en blodprop som en prop i vandhanen. Lige pludselig kommer der ikke vand ud til afløbet. Ved en blodprop kommer der ikke blod ud til hjerneområderne, og så ophører de funktioner, som blodet forsyner, siger hun.

Det er vigtigt at reagere hurtigt, da det har afgørende betydning for behandlingen af et stroke. Det fortæller Helle Klingenberg Iversen, der er forperson for Dansk Stroke Selskab og overlæge på Rigshospitalet.

- Der er tidsgrænser for, hvornår man kan opløse en blodprop med medicin. Det kaldes trombolyse, siger hun.

Ellers kan blodproppen trækkes ud med kateter, hvis den er blevet for stor til, at medicinen kan virke.

- Ved trombolyse er grænsen 4,5 time, og hvis der er behov for at trække blodproppen ud er tidsgrænsen op til 24 timer, siger Helle Klingenberg Iversen og fortsætter:

- Hvis man går ud over tidsgrænserne, kan en stor del af hjernevævet være dødt, så der ikke er noget at redde.

Hun fortæller, at en stor risikofaktor er blodtrykket.

- Blodtrykket kan være lidt tricky, da man ikke altid kan mærke, at ens blodtryk er for højt, fordi kroppen vænner sig til det, hvis det er højt over en længere periode. Det er derfor vigtigt at få tjekket sit blodtryk, siger hun.

/ritzau fokus/

London, 31/10/2025 - 16:50

Tidligere prins Andrew forbliver i tronfølgen trods frataget titel

Toby Melville/Reuters

Kong Charles har frataget sin bror, nu med det borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor, titlen som prins.

Den tidligere prins Andrew forbliver nummer otte i den britiske tronfølge, til trods for at han ikke længere har titel som prins og nu har et borgerligt navn.

Den britiske premierministers kontor på Downing Street har således oplyst over for BBC, at man ikke umiddelbart vil ændre på tronfølgen.

En ændring i tronfølgen vil nemlig kræve en lovændring, skriver mediet.

Det betyder, at selv om den tidligere prins med det nu borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor ikke længere har titlen som prins, er han teknisk set stadig nummer otte til tronen.

Ifølge mediet vil en lovændring være kompleks, da den kræver samtykke fra alle Commonwealth-lande, herunder Canada og Australien.

Commonwealth er en sammenslutning af Storbritannien og en række lande, der tidligere har været britiske kolonier, eller som fortsat er under britisk styre.

Prins William er nummer et i tronfølgen. Han er efterfulgt af prins George, prinsesse Charlotte, prins Louis, prins Harry, prins Archie, prinsesse Lilibet og så, som nummer otte i rækken, Andrew Mountbatten Windsor.

Dermed er den tidligere prins' to nevøer og deres børn foran ham i tronfølgen.

Hvis kongehuset begynder at pille i tronfølgen, kan det puste til de republikanske bevægelser i nogle af Commonwealth-landene.

Og det ønsker kongehuset ikke.

Sådan lyder vurderingen fra Craig Prescott, der underviser i forfatningsret ved Royal Holloway University ifølge BBC.

Andrew Mountbatten Windsor er teoretisk set også fortsat counsellor of the state. Det svarer til rigsforstander - altså en af de personer, der kan træde til på kongens vegne, hvis han er i udlandet eller syg.

Men det er kun teoretisk. Det fremgår af kongehusets hjemmeside, at det kun er aktivt arbejdende kongelige, som vil blive bedt om at træde til som counsellor of the state.

Andrew er både blevet beskyldt for voldtægt og kritiseret for sit venskab med den afdøde seksualforbryder og forretningsmand Jeffrey Epstein.

Han er beskyldt for at have voldtaget den australske kvinde Virginia Giuffre, da hun var 17 år i 2001. Hun blev dengang - ifølge eget udsagn - i en periode udnyttet som sexslave af Jeffrey Epstein.

Ifølge Giuffre misbrugte daværende prins Andrew hende seksuelt i Epsteins luksushjem på Manhattan og på Epsteins private ø i Det Caribiske Hav.

Anklagerne fik i 2019 prins Andrew til at trække sig fra sine officielle pligter.

Han har nægtet at have forgrebet sig på Giuffre, men han indgik et forlig med hende i 2022.

Kongehuset beskriver beslutningen om at fratage privilegier fra Andrew som "nødvendig" og lægger vægt på, at dets sympati ligger hos ofrene.

/ritzau/

Læs Mere >>

London, 31/10/2025 - 16:20

Tidligere prins Andrew forbliver i tronfølgen trods frataget titel

Kong Charles har frataget sin bror, nu med det borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor, titlen som prins.

Den tidligere prins Andrew forbliver nummer otte i den britiske tronfølge, til trods for at han ikke længere har titel som prins og nu har et borgerligt navn.

Den britiske premierministers kontor på Downing Street har således oplyst over for BBC, at man ikke umiddelbart vil indføre en lovændring, som vil ændre på tronfølgen.

En ændring i tronfølgen vil nemlig kræve en lovændring, skriver mediet.

Det betyder, at selv om den tidligere prins med det borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor ikke længere har titlen som prins, er han teknisk set stadig nummer otte til tronen.

Ifølge mediet vil en lovændring være kompleks, da den kræver samtykke fra alle Commonwealth-lande, herunder Canada og Australien.

Commonwealth er en sammenslutning af Storbritannien og en række stater, der tidligere har været britiske kolonier, eller som fortsat er under britisk styre.

Prins William er nummer et i tronfølgen efterfulgt af prins George, prinsesse Charlotte, prins Louis, prins Harry, prins Archie, prinsesse Lilibet og så Andrew Mountbatten Windsor.

Dermed er den tidligere prins' to nevøer og deres børn foran ham i tronfølgen.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 31/10/2025 - 08:00

FAKTA: Den lille AI-ordbog

* AI står for artificial intelligence altså kunstig intelligens. Kunstig intelligens bygger på matematik og logik, men det er ikke altid klart, hvordan den kommer frem til en bestemt løsning eller vurdering.

* Generativ AI er kunstig intelligens, der kan skabe nyt indhold som tekst, billeder, lyd, musik og videoer. Typisk kræver det bare et simpelt input fra brugeren i form af et såkaldt prompt.

* Et prompt er brugerens besked eller spørgsmål, som generativ AI bruger til at generere indhold.

* Machine learning - altså maskinlæring - er en teknologi, hvor computeren lærer at finde mønstre og lærer af data. Dermed kan den komme med forslag til, hvordan en opgave kan løses. Computeren kan lære af sine erfaringer og bliver dermed bedre til sine opgaver over tid.

* LLM står for large language models - altså store sprogmodeller - og er en type kunstig intelligens, der bliver trænet på massive mængder af tekstdata - for eksempel artikler, bøger og hjemmesider. Dermed opnår modellen en menneskelignende sprogforståelse og -generering, som gør den i stand til at sandsynlighedsberegne et svar eller resultat.

Kilder: dtu.dk og "Hvad er generativ AI?" udgivet af Dataetisk Råd.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 31/10/2025 - 08:00

AI-forsker: Chatbotterne er designet så du vil have mere

Kiichiro Sato/Ritzau Scanpix

Bliver du hængende lidt længere i dialogen med chatbotten, efter at den har besvaret dit indledende spørgsmål? Så er den lykkedes med sin opgave.

Chatbotter som ChatGPT er nærmest blevet allemandseje. Og med få klik på computeren eller telefonen kan du få hjælp til at skrive en festsang, lave et oplæg til arbejdet eller planlægge en rejse.

Når du kommunikerer med chatbotten, er den altid meget høflig og imødekommende - nærmest overstrømmende til en start. Og det er bestemt ikke tilfældigt.

Det fortæller Raghavendra Selvan, som er adjunkt på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet og forsker i AI - altså kunstig intelligens.

- Hvis du interagerer med ChatGPT, vil du lægge mærke til, at den aldrig bare svarer og så stopper. Den lægger altid ud med at rose dig, så besvarer den din anmodning, og så spørger den, hvad den ellers kan gøre. Det er et eksplicit designvalg, forklarer Raghavendra Selvan og fortsætter:

- I sidste ende er det et produkt, og virksomhederne vil gerne have os til at bruge det mere og mere - det er forretningsmodellen. Hvis vi bliver ved med at bruge det mere, så vænner vi os til at bruge det, og så vil vi gerne have mere af det.

I en artikel i det amerikanske medie The Atlantic har fænomenet fået et navn: chatbait. Mange kender sikkert begrebet clickbait, hvor man bliver lokket til at klikke ind på en artikel, fordi overskriften - altså maddingen - snyder sig til at lyde mere interessant.

Begrebet chatbait dækker i stedet over, at chatbotterne lokker brugerne til at blive i samtalen. I bunden af svaret er der altid et eller flere tilbud om, hvordan botten kan hjælpe en videre. Skal resultatet stilles op på en anden måde, laves om til en køreklar plan eller visualiseres?

- Ligesom clickbait overtaler folk til at åbne links, de måske ellers ville have ignoreret, presser chatbait samtalen steder hen, hvor den måske ellers ikke ville have bevæget sig, skriver The Atlantic.

Og ifølge The Atlantic har OpenAI - der står bag ChatGPT - og andre lignende virksomheder masser at vinde ved at holde brugerne fanget i dialogen.

- Samtalerne med chatbots er værdifuld træningsdata for fremtidige modeller. Og jo mere en person taler med en bot, jo mere persondata har de det med at afsløre, og det kan AI-firmaerne omvendt bruge til at generere mere overbevisende svar.

- Længere samtaler nu kan måske også være vejen til mere produktloyalitet på længere sigt, skriver The Atlantic.

Ifølge Raghavendra Selvan er de lange dialoger også en fordel for AI-skaberne, fordi man betaler per token.

Tokens er i AI-sammenhæng de byggesten, som de store sprogmodeller bruger til at forstå og generere menneskelig kommunikation. Det kan være ord eller dele af ord. Et gennemsnitligt ord består af to tokens, forklarer forskeren.

I den gratis version af eksempelvis ChatGPT vil man opleve, at der er grænser for mængden af data, man kan få analyseret i én session. Ønsker man at fodre chatbotten med mere data, må man enten vente eller punge ud.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek