05/04/2025 - 10:00
1-1-2 for strokes: Hurtig reaktionstid er altafgørende
Hvert år bliver cirka 12.000 danskere indlagt med blodpropper eller blødninger i hjernen. En hurtig reaktion gør en kæmpe forskel for behandlingen.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Af: Af Lukas Damgaard-Sørensen Pagonakis, Ritzau Fokus
Livet kan ændre sig på et splitsekund. Hvis du pludselig ikke kan bevæge armen eller taler usammenhængende, så kan det være tegn på en alvorlig sygdom.
I alt oplever én ud af fem danskere over 25 år på et tidspunkt at få et stroke. Det blev tidligere også kaldt et slagtilfælde. Stroke er en samlet betegnelse for blodpropper og blødninger ved hjernen.
I 2019 blev kampagnen "Red Hjernen" lanceret af Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden samt en styregruppe med førende danske eksperter.
Her blev remsen "stræk, snak, smil" introduceret. Den skulle lære danskerne at kende symptomerne på stroke og reagere hurtigt ved at ringe 1-1-2. Selv om det har spredt budskabet, så kan det stadig nå endnu længere ud.
Det fortæller Christina Rostrup Kruuse, der er forperson for Dansk Råd for Genoplivning, overlæge på Rigshospitalet og professor på Københavns Universitet.
- Vi har stadig en udfordring med, at flere ikke ringer 1-1-2. Når vi har spurgt til, hvorfor man ikke gør det, er svaret, at man ikke vil forstyrre, være til besvær og lige se det an. "Det kan ikke passe, at jeg får en blodprop". Milde symptomer kan dog stadig være en alvorlig sygdom, der skal handles på, siger hun.
Strokes kan have flere symptomer, men fælles er, at de opstår fra det ene sekund til det andet.
- De hyppigste symptomer er halvsidig lammelse enten i ansigtet eller kroppen. Det kan også være taleproblemer - enten at man ikke kan gøre sig forståelig eller ikke forstår ordene, man modtager, siger hun og fortsætter.
- Der er også andre symptomer som synsudfald, altså at noget af synsfeltet forsvinder, eller at man har dobbeltsyn. Det kan også være svimmelhed samt hovedpine og balanceproblemer, siger hun.
Ved et stroke er 85 procent af tilfældene blodpropper, mens 15 procent er blødninger. Ved en blodprop stoppes der for blod- og ilttilførsel til hjerneceller i blodkarrets forsyningsområde.
- Man kan forestille sig en blodprop som en prop i vandhanen. Lige pludselig kommer der ikke vand ud til afløbet. Ved en blodprop kommer der ikke blod ud til hjerneområderne, og så ophører de funktioner, som blodet forsyner, siger hun.
Det er vigtigt at reagere hurtigt, da det har afgørende betydning for behandlingen af et stroke. Det fortæller Helle Klingenberg Iversen, der er forperson for Dansk Stroke Selskab og overlæge på Rigshospitalet.
- Der er tidsgrænser for, hvornår man kan opløse en blodprop med medicin. Det kaldes trombolyse, siger hun.
Ellers kan blodproppen trækkes ud med kateter, hvis den er blevet for stor til, at medicinen kan virke.
- Ved trombolyse er grænsen 4,5 time, og hvis der er behov for at trække blodproppen ud er tidsgrænsen op til 24 timer, siger Helle Klingenberg Iversen og fortsætter:
- Hvis man går ud over tidsgrænserne, kan en stor del af hjernevævet være dødt, så der ikke er noget at redde.
Hun fortæller, at en stor risikofaktor er blodtrykket.
- Blodtrykket kan være lidt tricky, da man ikke altid kan mærke, at ens blodtryk er for højt, fordi kroppen vænner sig til det, hvis det er højt over en længere periode. Det er derfor vigtigt at få tjekket sit blodtryk, siger hun.
/ritzau fokus/
