Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Washington D.C., 19/01/2022 - 01:55

Kongresudvalg stævner Trumps eksadvokat Rudy Giuliani

Advokater med tilknytning til Trump er blevet indkaldt til at vidne i forbindelse med stormløbet sidste år.

Brendan McDermid/Reuters

Af: /ritzau/Reuters

Donald Trumps tidligere advokat Rudy Giuliani er blevet stævnet af et udvalg, der er i gang med at undersøge et angreb på Kongressen 6. januar sidste år.

Ud over Giuliani er Jenna Ellis, Sidney Powell og Boris Epshteyn blevet stævnet.

Alle fire er advokater, der har forsvaret Trump og fremsat udokumenterede påstande om valgfusk i forbindelse med præsidentvalget i 2020.

Advokaterne er anklaget for at have fremført ubegrundede konspirationsteorier om valgsvindel, forsøgt at ændre valgresultatet eller for at være i direkte kontakt med den tidligere præsident for at forsøge at stoppe optællingen af stemmer.

Det siger demokraten Bennie Thompson, der er formand for udvalget, der undersøger stormløbet.

Udvalget kræver dokumenter og vidnesbyrd fra Giuliani vedrørende hans bestræbelser på at fremme Trumps påstande om valgsvindel.

Udvalget ønsker også at komme i besiddelse af oplysninger om Giulianis angivelige forsøg på at overtale statsembedsmænd til at omstøde valgresultatet.

Dokumenterne skal havne hos udvalget inden 8. februar, lyder det.

De stævnede advokater slutter sig til mere end 400 vidner, der har talt med udvalget i forbindelse med undersøgelsen af kongresangrebet.

Udvalget sigter efter at udkomme med en foreløbig rapport om stormløbet til sommer, mens den endelig rapport ventes til efteråret ifølge kilder med kendskab til sagen.

Ingen af de fire advokater har kommenteret stævningen.

Giuliani har en lang karriere bag sig i den amerikanske offentlighed. Han blev en kendt skikkelse i 1980'erne som en aggressiv og ambitiøs advokat på Manhattan.

Republikaneren blev valgt som borgmester i New York City i 1993 og genvalgt til en anden periode fire år senere.

Han var borgmester under angrebene på World Trade Center på Manhattan 11. september 2001.

/ritzau/Reuters

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek