Paris, 19/03/2026 - 08:26
Rekordmange migranter er døde i Middelhavet i starten af året
EU's grænseagentur siger, at "ekstreme vejrforhold" har ført til høje dødstal på Middelhavet.
Af: /ritzau/AFP
Et rekordhøjt antal migranter er døde i Middelhavet i årets to første måneder, på trods af at der har været færre forsøg på at krydse havet og komme til Europa.
Det viser data fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM), som hører under FN.
Mindst 655 mennesker døde eller blev meldt savnede i januar og februar. Det er over dobbelt så mange som de 287 personer i samme periode sidste år.
Ngo'er og forskere siger, at der er mange grunde. De omfatter storme, grænselukninger og problemer for redningsoperationer.
EU's grænseagentur, Frontex, sagde sidste uge, at det høje dødstal skyldes "ekstreme vejrforhold" i perioden.
Det gælder blandt andet stormen Harry, som ramte middelhavsregionen i midten af februar.
Imens glæder Frontex sig over et fald i antallet af forsøg på at krydse Middelhavet og kritiserer menneskesmuglere for at bruge usikre fartøjer til at sejle migranterne over havet.
/ritzau/AFP




