Det var et maleri, der er vurderet til at have en værdi på et trecifret millionbeløb, som aktivister i 2024 kastede orange maling på på Statens Museum for Kunst.

Og anklagemyndigheden ved Københavns Politi mener, at en kvinde skal idømmes en fængselsstraf for sin rolle i hærværket.

Det kan man læse af sagens anklageskrift, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Episoden med maleriet fandt sted på det københavnske museum ved middagstid søndag den 1. december 2024.

På en video, der er delt på Instagram af aktivistgruppen Nødbremsen, ser man to personer, der trækker hvert sit orange bæger op ad bukselommen og går mod maleriet "Kvinde i chemise" fra 1906 af den franske kunstner André Derain.

Der høres et klask, da først en mørkhåret mand og dernæst en blond mand smider den orange maling på værket, så det løber ned ad rammen. Noget rammer også gulvet.

Værket, der er udstillet bag glas, bliver af Statens Museum for Kunst beskrevet som et mesterværk og fremhæves på hjemmesiden som et af museets ti største højdepunkter.

Malingen ramte ikke selve lærredet, men rammen fik skader og måtte restaureres. Skaden er i dag udbedret, oplyser Statens Museum for Kunst til Ritzau. Skaderne er opgjort til 15.354,22 kroner.

Efter at have kastet maling knæler mændene foran maleriet og spørger, om kunst eller overlevelse er mest værd. De klandrer politikerne for klimakollaps og opfordrer til handling nu.

Den tiltalte kvinde ses ikke, men anklagemyndigheden mener, at hun begik hærværket i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med to andre personer, står der i anklageskriftet.

Her fremgår det også, at sagen mod de to formodede medgerningsmænd behandles særskilt. Københavns Politi oplyser, at der foruden sagen mod kvinden er rejst tiltale mod en mand.

Hærværket var af betydeligt omfang eller af mere systematisk eller organiseret karakter, mener anklagemyndigheden. Både det og det mulige samarbejde med andre gerningsmænd kan trække en eventuel straf op.

Astrid la Cour, der er direktør på Statens Museum for Kunst, ønsker ikke at oplyse, hvilken konkret betydning episoden har haft på sikkerheden.

Hun kalder klimadagsordenen vigtig, men hun ser med stor alvor på, at kunstværker på denne måde bruges til at sætte fokus på emner såsom klimasituationen.

- Som museum er en af vores vigtigste opgaver at passe på kunsten for at sikre både nutidige og fremtidige generationers adgang til vores fælles kulturarv. Derfor beskytter vi kunsten mod alt fra klimaforandringer og brand til tyveri, aktivisme og hærværk, skriver Astrid la Cour.

Kvinden, der er tiltalt, er i 20'erne og har en lang videregående uddannelse. Hun er før omtalt som klimaaktivist.

Ritzau har kontaktet kvindens forsvarer, advokat Hanne Reumert, der grundet ferie ikke kan oplyse, hvordan kvinden forholder sig til anklagerne.

Straffesagen mod kvinden behandles i november i Københavns Byret.

Det er ikke første gang, at et berømt kunstværk på et museum udsættes for hærværk.

I juni 2024 blev en provokunstner i Højesteret idømt halvandet års fængsel for groft hærværk mod et Asger Jorn-maleri.

Højesteret fandt det væsentligt skærpende, at hærværket var rettet mod et offentligt udstillet betydningsfuldt maleri, "der som kunstværk er uerstatteligt".

Også i udlandet er der mange eksempler på hærværk mod kunst i klimaets navn. Blandt andet blev der i 2024 kastet suppe mod beskyttelsesglasset foran Leonardo da Vincis verdenskendte værk "Mona Lisa" på Louvre i Paris, Frankrig.

RITZAU