Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 21/03/2026 - 09:34

Personpåkørsel standsede togtrafikken ved Roskilde Station

Der kørte lørdag morgen ingen tog til og fra Roskilde Station. DSB oplyser, at togene så småt kører igen.

Af: /ritzau/

Midt- og Vestsjællands Politi rykkede lørdag morgen ud til Roskilde Station, da en person var blevet ramt af et tog.

Det skriver politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.

Personens tilstand er ukendt.

Al togtrafik til og fra stationen var tidligere lørdag morgen standset, mens flere spor var afspærret.

Omkring klokken 09.30 oplyser DSB til Ritzau, at togene så småt begynder at køre igen.

Der kan dog gå et par timer, før togtrafikken omkring stationen er tilbage til normalt drift, lyder det fra DSB.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek