Flere og flere voksne får diagnosen ADHD.

Det bliver komikeren Christian Fuhlendorff nu også udredt for af en psykiater.

Det kan ses i den nye reportageserie "Hvad fejler Fuhlendorff?", der er en del af DR's kommende fokus på opmærksomheds- og hyperaktivitetsforstyrrelsen.

Samtidig dykker den 42-årige komiker ned i samfundsdiskussionen om, hvorvidt diagnoserne fylder for meget eller for lidt.

Undervejs møder han både eksperter og cases, der kan gøre ham klogere på, hvordan diagnoser påvirker mennesker og vores samfund.

Det oplyser public service-stationen i en pressemeddelelse.

- ADHD er et emne, der fylder mere i vores kollektive bevidsthed, men som stadig er præget af mange forudfattede holdninger, lyder det i pressemeddelelsen fra Nikolaj Vitting Hermann, der er chef for indhold og samarbejder i DR.

- Vi vil gerne bidrage til samtale om, hvorvidt vi har indrettet os, samfund og arbejdsmarked, så der er plads til alle.

Ifølge Psykiatrifonden har 4,5 procent af børn og unge mellem 10 og 24 år en ADHD-diagnose.

Blandt voksne viser internationale befolkningsundersøgelser, at tre-fire procent har ADHD, skriver Psykiatrifonden.

I en ny sæson af "Lægens bord" dykker Peter Qvortrup Geisling ned i ADHD sammen med cases og eksperter, og på P3 vil værterne Mathilde Muus og Jo Brunak fortælle om deres udredning og liv med diagnosen som unge voksne.

På tværs af podcasts, tv- og radioprogrammer og et onlineunivers vil man møde temaet "Et samfund på spektret", som foruden ADHD også vil belyse ADD, autisme og neurodivergens hos voksne, og hvordan man navigerer med diagnosen på arbejdspladsen, i forældreskabet, i parforholdet og generelt i samfundet.

- Fælles for indholdet er ønsket om at give danskerne nye perspektiver og tale sammen om, hvordan der er plads til forskellighed, lyder det videre i pressemeddelelsen fra Nikolaj Vitting Hermann.

Første afsnit af "Hvad fejler Fuhlendorff?" kan ses på DR1 onsdag aften klokken 21.25.

/ritzau/

Sveriges kong Carl Gustav har onsdag mistet sin storesøster prinsesse Birgitta, der er død i en alder af 87 år.

Det meddeler det svenske hof på sin hjemmeside.

Carl Gustav er berørt over storesøsterens bortgang.

- Det er med stor sorg, at jeg har modtaget beskeden om, at min søster prinsesse Birgitta er død.

- Min søster var en farverig og ligefrem person, som jeg og min familie vil savne, siger kong Carl Gustav ifølge nyhedsbureauet TT i en meddelelse fra hoffet.

Kongen er ud af en søskendeflok på fem, hvor Birgitta var den næstældste.

Prinsessen boede de sidste tre årtier af sit liv på den spanske ø Mallorca, hvor hun ofte var at finde på golfbanen. Birgitta befandt sig også på ferieøen, da hun døde.

Ifølge ekspert i det svenske hof Roger Lundgren kunne golfen virkelig bringe smilet frem hos hende.

- Hun elskede sin golf, det var trods alt det, hun elskede mest, og hun elskede socialt samvær. Hun kunne godt lide honningkager og Kalles kaviar.

- Jeg ved, det lyder trivielt, men det var den slags ting, hun nød, siger Roger Lundgren til TT.

Han forklarer, at prinsesse Birgitta og kong Carl Gustav havde et tæt forhold, og at prinsessen minimum to gange årligt var hjemme i Sverige.

Roger Lundgren forklarer dog, at Birgitta trivedes bedst på sydligere breddegrader. Hun boede da også størstedelen af sit liv uden for Sveriges grænser.

Allerede i 1959 drog hun til München i det sydlige Tyskland for at studere tysk.

Her mødte Birgitta den tyske prins og kunsthistoriker Johann Georg von Hogehnzollern-Sigmaringen. De blev gift i 1961.

Johann Georg von Hogehnzollern-Sigmaringen, der blot blev kaldt Hansi, døde i 2016.

/ritzau/

* Tyskland er det europæiske land, der eksporterer allerflest juletræer. Det er også fra Tyskland, man mener, at traditionen stammer.

* I 1808 blev Danmarks sandsynligvis første juletræ tændt i hjemmet hos grevinde Wilhelmine Holstein på godset Holsteinsborg.

* Omkring 1830 havde juletræet vundet indpas i det højere københavnske borgerskab og spredte sig siden til almindelige hjem.

* Hvert eneste år høster danske juletræsproducenter cirka 12 millioner juletræer. Cirka 10,5 millioner eksporteres.

* I Danmark bruger vi oftest nordmannsgran og rødgran som juletræer.

Kilder: Danske Juletræer, Faktalink og Nationalmuseet.

/ritzau fokus/

Juletræet med sin pynt er en obligatorisk hyggespreder i mange danske hjem.

Men faktisk kan de knejsende graner være fyldt med kryb og kravl fra naturen, hvor de er groet.

Derfor får du her et par bud på, hvordan du kan slippe for skovens ubudne julegæster.

Hvis der pludselig kravler edderkopper, bladlus eller ørentvister på gulvet mellem alle julegaverne, så skyldes det blot, at insekterne tror, at det allerede er blevet forår.

Det forklarer Claus Schultz, der er teknisk chef i Rentokil Skadedyrsbekæmpelse og formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.

- De har siddet ude i naturen og været mere eller mindre i hi. Men så mærker de varmen fra julestuen og begynder at drøne omkring, siger han.

Der er dog ingen grund til panik.

- Vi har altid nogle, der henvender sig og tror, at nu æder de hus og julegaver. Det gør de altså ikke, siger Claus Schultz og griner.

Til gengæld lyder anbefalingen at banke juletræet hårdt mod jorden udenfor, så ryster man mange af dyrene af.

- Derefter kan du sætte det udenfor et par dage, inden du tager det ind i stuen. Spul eventuelt juletræet med en vandslange inden, siger den tekniske chef.

Skulle uheldet alligevel være ude, og der er julebal med insekter på gulvet, kan man svinge støvsugeren og huske at smide posen ud efter, så de ikke kravler op igen.

Man kan eventuelt også holde træet i en udestue, hvor det er knap så varmt, hvis det er muligt, lyder anbefalingen fra direktør i brancheforeningen Danske Juletræer, Claus Jerram Christensen.

Han forklarer, at der tidligere har været større forskel på økologiske og konventionelle træer.

Grundreglen er dog stadigvæk, at konventionelle juletræsproducenter bekæmper skadedyr og ukrudt med sprøjtemidler, mens økologiske juletræsproducenter som regel ikke gør.

- Og så vil jeg anbefale, at man holder træet frisk, siger han.

- Hvis du selv har fældet det, er det selvfølgelig nyskovet. Men har du købt det, er det en god idé at save en lille del af stammen og sætte træet i vand, indtil det skal ind.

Man kan med fordel bruge en juletræsfod med vand i, da et friskt træ ikke brænder, hvis der skal levende lys på, og uheldet er ude, lyder direktørens opfordring.

Når så juletræet har pyntet og er blevet danset omkring, har Claus Jerram Christensen et sidste råd.

Har man en have, kan man skære grenene af bruge dem som kompost. Selve træet kan eventuelt bruges som brænde.

- Ellers kan du aflevere det på din kommunale genbrugsplads, hvor det efterfølgende bliver til grøn varme, siger direktøren.

Ifølge Danske Juletræer havner over halvdelen af træerne som biobrændsel, mens godt en fjerdedel ender som kompost.

/ritzau fokus/