Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Malmø, 12/05/2024 - 10:03

To lande stod mellem Danmark og Eurovision-finale

Den danske Eurovision-deltager Saba blev nummer 12 under semifinalen, der fandt sted torsdag. 10 gik videre.

10070 Jessica Gow/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Den danske Eurovision-deltager Saba var blot to pladser fra at gå videre fra semifinalen torsdag.

Det viser offentliggjorte stemmetal fra semifinalerne på Eurovisions hjemmeside.

Saba, der optrådte med sangen "Sand", blev nummer 12 i semifinalen. 10 semifinalister fik en billet til finalen, der blev afholdt lørdag i Malmø.

Danmark fik 36 point i semifinalen, og Tjekket fik 38. Danmark var dermed syv point efter Norge, som fik 43 point og kvalificerede sig.

Norges Gåte, der optrådte med sangen "Ulveham", kom på sidstepladsen under gårsdagens finale.

Finalen blev afholdt lørdag efter en dag med forvirring og kaos både i og uden for Malmø-arenaen.

Det tæller blandt andet Israels deltagelse i Eurovision, som medførte store demonstrationer uden for Malmö Arena. Demonstranterne krævede en israelsk udelukkelse på grund af krigen i Gaza.

Demonstranterne kalder det hykleri, at Israel får lov at deltage, når Rusland blev udelukket fra Eurovision, efter at landet invaderede Ukraine i 2022.

Dertil kommer, at det hollandske bud på en Eurovision-deltager, Joost Klein, blev diskvalificeret lørdag omkring middag. Ifølge European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, havde Klein opført sig truende over for en ansat på produktionsholdet.

Den udlægning har den hollandske tv- og radiostation Avrotros, der står for Hollands melodigrandprix, afvist. Ifølge Avrotros havde Joost Klein bedt om ikke at blive filmet, da han forlod scenen efter sin optræden i torsdagens semifinale.

- Dette blev ikke respekteret. Det førte til en truende bevægelse fra Joost mod kameraet. Joost rørte ikke kamerakvinden, lød det.

Dermed deltog kun 25 artister under finalen. Flere pointoplæsere trak sig på forhånd i solidaritet med enten Joost Klein eller i protest mod Israels deltagelse.

Der gik rygter om, at flere artister også ville trække sig, men alle 25 lande endte med at møde op.

Finalen endte i jubel og glædestårer, da schweiziske Nemo snød bookmakerne og vandt Eurovision med sangen "The Code". Det er tredje gang, at landet vinder konkurrencen, som er blevet afholdt siden 1956.

/ritzau/

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:08

Dronning Margrethe bærer grønlandsk guld på hovedet ved nytårstaffel

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Kong Frederik er torsdag vært for den traditionsrige nytårskur for anden gang, efter at hans mor abdicerede.

Politikerne ankommer torsdag aften i en lind strøm til den traditionsrige nytårskur på Amalienborg i det indre København.

Det gælder blandt andre SVM-regeringens tre hovedpersoner, Lars Løkke Rasmussen (M), Troels Lund Poulsen (V) og statsminister Mette Frederiksen (S).

Lars Løkke bliver af DR foreholdt de dårlige meningsmålinger, der i øjeblikket kredser om hans parti.

- Jeg går ind i et arbejdsår, siger han og understreger, at han vil arbejde på at bevise sit partis berettigelse.

Mette Frederiksen bliver spurgt ind til den nytårstale, som hun har holdt forud for taflet.

Her blev der blandt andet lovet fødevarechecks til udvalgte grupper for at imødekomme de stigende fødevarepriser.

Om der er tale om valgflæsk forholder hun sig ikke direkte til.

- Der er altid kritik. Jeg gør det, der er bedst for vores land, siger hun til DR.

Næste folketingsvalg skal senest være afviklet til efteråret i år.

Gæsterne deltager alle i kong Frederiks anden nytårstaffel, hvor han er i værtsrollen. Den tjans overtog han fra dronning Margrethe, der abdicerede for knap to år siden.

Som en af de sidste gæster ankommer dronning Margrethe lidt før klokken otte foran Christian VII's palæ.

På hovedet har hun diademet "Naasut", som er af grønlandsk guld.

Kongeparret ankommer få minutter efter som de sidste til taflet.

Traditionen med et nytårstaffel stammer helt tilbage fra 1600-tallet.

Her blev det afholdt nytårsaften, hvor folk stillede sig op i rækker langs væggene for at overvære, at den kongelige familie og hoffet spiste nytårsmiddag.

Torsdag er der blomkålssuppe, grønlandsk snekrabbe og vildandebryst på menuen.

Amalienborg slår dørene op for indbudte gæster igen den 5. januar, hvor der afholdes nytårskur for blandt andre højesteretsdommere og Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets Officerskorps.

Dagen efter danner Christiansborg Slot ramme om nytårskur for officerer fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og repræsentanter for større landsorganisationer.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek