Notatet er blevet kaldt en hjørnesten i Inger Støjbergs forsvar i sagen om adskillelse af asylpar. Og onsdag forsøgte anklagerne i deres procedure i Rigsretten at affeje notatet som irrelevant.

Torsdag er det så blevet forsvarernes tur til at komme med deres afsluttende argumenter. Her kommer Nicolai Mallet med en anderledes vurdering af notatet.

- Ministernotatet blev godkendt af Inger Støjberg den 9. februar 13.44.

- Når det var så vigtigt at sætte spørgsmålstegn ved det (notatet, red.), er det fordi, at det for anklagerne må være det mest irriterende af alle dokumenter i denne her sag, siger Støjberg-forsvareren.

Notatet godkendte Støjberg, dagen før hun i en pressemeddelelse meddelte, at hun satte en stopper for, at mindreårige asylansøgere kunne bo med en ægtefælle eller samlever på asylcentre.

Det blev ikke nævnt, at der kunne være undtagelser. Inger Støjberg er tiltalt for at have iværksat og fastholdt en instruks om at adskille asylparrene - uden plads til undtagelser.

Men notatet tilsiger, at der i særlige tilfælde var undtagelser, hvor par ikke kunne adskilles på hver deres asylcenter. Ifølge notatet skulle de i så fald adskilles på samme center, men på hver deres værelse.

Juraen i notatet viste sig dog ikke at holde vand, og Nicolai Mallet mener, at daværende afdelingschef Lykke Sørensen og kontorchef Jesper Gori i Udlændingeministeriet derfor har talt betydningen af notatet ned efterfølgende.

Jesper Gori har forklaret, at indstillingen i notatet var "dødt og borte".

- Min påstand er, at både Jesper Gori og Lykke Sørensen i perioden efter fandt ud af, at den juridiske vurdering i det notat simpelthen ikke holdt. De blev klar over, at flere af grundpillerne i notatet ikke holdt, siger Mallet.

Blandt andet var vurderingen, at der ikke var krav om partshøring, hvilket viste sig ikke at være rigtigt.

Nicolai Mallet hævder også, at pressemeddelelsen fra 10. februar faktisk var korrekt i sin ordlyd, når man ser den, i forhold til hvordan retsopfattelsen var.

– Lovlig på den måde, at jeg står ikke på mål for, at ministeriet har tolket reglerne rigtigt på det tidspunkt, men at den svarer til den retsopfattelse, man havde på det tidspunkt, og til det ministernotat, som blev forfattet i januar og februar 2016, siger han.

Pressemeddelelsen er ellers af Instrukskommissionen, der granskede sagen i 2020, blevet udlagt som en ulovlig instruks sammen med telefonopkald fra Udlændingeministeriet til Udlændingestyrelsen.

Støjberg nægter sig skyldig og vil frifindes. Nicolai Mallet fortæller, at ingen har i Rigsretten sagt, at Inger Støjberg som minister - hverken direkte eller indirekte - skulle have givet en tjenestebefaling om at bryde loven.

- Det har været meget svært at få øje på, over for hvem og med hvilket indhold, at Inger Støjberg skulle have givet en ulovlig instruks, siger Nicolai Mallet.

Hele torsdagens retsmøde er sat af til forsvarernes procedure. Muligvis bliver de sidste ord i sagen sagt i dag. Dommen kommer først senere - på et tidspunkt før jul.

/ritzau/

Læs også:

Støjbergs forsvar: Notat må være det mest irriterende for anklagerne