Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 16/03/2024 - 08:00

Børnenes tv-læge: Snak om kroppen mindsker frygt for sygdom

En større forståelse af, hvordan kroppen fungerer, gør børn mindre bange for, hvad der foregår inden i dem, lyder det fra børnelæge.

ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Når du kender din krop, bliver du mindre bange, når den opfører sig mærkeligt.

Derfor er det vigtigt at tale med familiens yngste medlemmer om, hvordan deres organisme fungerer fra inderst til yderst.

Det mener børnelæge Sandra Meinich Juhl, som er kendt fra DR's Ramasjang-program "Bamselægen", hvor hun kurerer børns bamser for alt fra maveforgiftning til hjertestop. Og så er hun aktuel med den nye bog "Lær om kroppen med Sandra", der udkom 13. marts.

- Jeg har en generel mission om at øge børns glæde og fascination af deres egne kroppe. For når du forstår, hvad der sker inde i din krop, bliver du ikke så bange for de ting, der sker i den. Og bliver du fascineret af din krop, så tror jeg på, at du får lyst til at passe på den, siger Sandra Meinich Juhl.

Som børnelæge møder hun ofte børn, der har ondt i maven, og nogle gange skyldes maveondet noget så simpelt, som at barnet går og holder sig i stedet for at gå på toilettet.

- Min erfaring er, at det hjælper børnene rigtig meget, når jeg forsøger at forklare dem, at de får ondt i maven, fordi blæren er helt fyldt med tis. Den forståelse for, hvad der sker i kroppen, hjælper rigtig meget, fortæller Sandra Meinich Juhl.

Men hvordan griber du som voksen helt konkret snakken om kroppen an med dit barn eller barnebarn?

- Det handler om at være åben og nysgerrig over for sit barn, stille uddybende spørgsmål, svare så godt, man kan, og undre sig sammen med barnet, siger Sandra Meinich Juhl og fortsætter:

- Du kan sige: "Det er sjovt, du har tænkt over det på den måde, sådan har jeg ikke selv tænkt på det før". Jeg kan selv opleve, at mine børn stiller et spørgsmål, jeg faktisk ikke kender svaret på.

Søg hellere viden sammen med barnet end at komme med en ultrakort forklaring eller for eksempel sige, at det er han eller hun for lille til at forstå, lyder det fra børnelægen.

- Det er bedre at sige: "Gud, det ved jeg heller ikke, men lad os finde ud af det sammen", fordi det er vigtigt at stimulere nysgerrigheden hos barnet, siger Sandra Meinich Juhl.

Husk dog altid at tage hensyn til barnets alder, når du går i gang med at forklare. Lyt opmærksomt til, hvad barnet præcist spørger om, og svar på det så konkret som muligt.

Har du et barn, der er meget bange for sygdomme, skal du selvfølgelig heller ikke udpensle alle mulige uhyggelige detaljer om for eksempel kræft.

- Men hvis du ikke taler om det, kan det blive meget værre oppe i børnenes hoveder, pointerer Sandra Meinich Juhl.

Spørg gerne ind til, hvad barnet selv forestiller sig, at kræft er. Herefter kan du forklare, at kræft opstår, når nogle af kroppens egne celler bliver forvirrede og misforstår, hvad de skal, fordi der er noget i deres kode, der er gået i stykker.

- Det er min erfaring, at det kan berolige børn at forstå, at for eksempel kræft er, når ens celler har misforstået noget, og altså ikke er et eller andet mærkeligt ondskabsfuldt monster, fortæller hun.

/ritzau fokus/

Gråsten, 20/07/2025 - 13:00

Dronning Margrethe hilser på ryttere ved ringridning

Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Rytterne til den årlige ringridningskonkurrence i Gråsten red søndag i optog.

Søndag har ringridningsoptoget i Gråsten lagt vejen forbi Graasten Slot, hvor deltagerne blev modtaget af dronning Margrethe og prinsesse Benedikte.

Det viser billeder fra slottet.

På billederne ses dronningen både modtage blomster fra de voksne og de yngre ryttere i optoget.

Ringridning er en tradition, som har rødder i middelalderens ridderturneringer. Flere sønderjyske byer har tradition for en årlig ringridning.

Gråsten Ringridning finder ifølge kongehuset sted hvert år den tredje weekend i juli, og der er festligheder over flere dage med en række arrangementer i byen.

Dronning Margrethe har været en tilbagevendende sommergæst på det sønderjyske slot.

Hendes forældre, kong Frederik IX og dronning Ingrid, fik slottet i bryllupsgave i 1935.

Traditionen tro samles dronningen med sine to søstre, prinsesse Benedikte og eksdronning Anne-Marie, på slottet i Gråsten i løbet af sommeren.

Det møde mellem de tre delte kongehuset billeder fra fredag på den sociale platform Instagram.

Anne-Marie, som tidligere var dronning af Grækenland, rejste dog hjem lørdag aften ifølge Billed-Bladet.

85-årige dronning Margrethe blev i maj indlagt på Rigshospitalet i forbindelse med en forkølelse.

Her valgte man for en sikkerheds skyld at indlægge dronningen til observation, lød det dengang fra kongehuset.

Sidste år i september måtte dronning Margrethe aflyse en række arrangementer, da hun var fladet på Fredensborg Slot.

Faldet førte til, at dronningen var sygemeldt i godt en måned.

/ritzau/

Læs Mere >>

Gråsten, 20/07/2025 - 12:40

Dronning Margrethe hilser på ryttere ved ringridning

Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Rytterne til den årlige ringridningskonkurrence i Gråsten red søndag i optog.

Søndag har ringridningsoptoget i Gråsten lagt vejen forbi Graasten Slot, hvor deltagerne blev modtaget af dronning Margrethe og prinsesse Benedikte.

Det viser billeder fra slottet.

På billederne ses dronningen både modtage blomster fra de voksne og de yngre ryttere i optoget.

Ringridning er en tradition, som har rødder i middelalderens ridderturneringer. Flere sønderjyske byer har tradition for en årlig ringridning.

Gråsten Ringridning finder ifølge kongehuset sted hvert år den tredje weekend i juli, og der er festligheder over flere dage med en række arrangementer i byen.

Dronning Margrethe har været en tilbagevendende sommergæst på det sønderjyske slot.

Traditionen tro samles dronningen med sine to søstre, prinsesse Benedikte og eksdronning Anne-Marie, på slottet i Gråsten i løbet af sommeren.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 19/07/2025 - 08:00

FAKTA: Det fælles måltid

* Når vi spiser sammen, bruger vi i gennemsnit 30 minutter på at spise måltidet.

* Når vi spiser sammen, lægger vi oftere skærmene fra os.

* Men når vi spiser alene, foregår halvdelen af måltiderne på sofaen.

* Måltidet vurderes mere positivt, når vi spiser sammen. Vi er især mere tilfredse med rammerne, men vi har også en mere positiv vurdering af selve maden og af, hvor sundt måltidet var.

Kilde: Madkulturens undersøgelse Madkultur24.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 19/07/2025 - 08:00

Pep gæstefrokosten op med disse enkle kokkehacks

Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Er det overvældende at skulle invitere familien på frokostbesøg? Så får du her et par fif fra Kokkelandsholdet.

Det kan føles uoverskueligt at invitere til det store frokostbord, hvis man ikke er vant til at lave mad til mange mennesker.

Men Kokkelandsholdets tips og tricks kan gøre det mere overkommeligt at peppe frokosten lidt op.

Morten Juul Andersen, der er administrerende direktør for Dansk Gastronomisk Union - herunder Kokkelandsholdet - deler sine enkle tips.

- Man bør lige bruge ti minutter på at overveje, hvad man skal lave, alt efter hvem man får på besøg, så man kan finde på en overraskelse, der river ens mor eller nabo omkuld.

- Det kunne for eksempel være med nye løg eller løvstikke fra haven, lyder det fra Morten Juul Andersen.

Løvstikken kan du for eksempel bruge til at peppe din kartoffelmad op.

- Kom koldt vand i en gryde, så det lige dækker kartoflerne. Tilsæt godt med groft salt til vandet, så det smager af saltvand. Put også en håndfuld løvstikke i, der skal koge med kartoflerne, siger han.

Der findes flere meninger om, hvor længe kartofler skal koges, men ifølge direktøren for Kokkelandsholdet skal du mærke efter med en lille kniv.

Hænger kniven fast, når du stikker den i kartoflen, er den ikke færdigkogt. Går kniven direkte igennem hele kartoflen, er den ødelagt. Kniven skal kunne glide af kartoflen igen.

- Når de er kogte, hælder du vandet fra og lader dem dampe af i ti minutter med låget på. Lad være med at stille kartoflerne i køleskabet bagefter. De må gerne stå ved stuetemperatur, siger han.

Til at toppe kartoffelmaden anbefaler han en hjemmerørt mayonnaise med urter. Som pynt kan man snitte en radise og lægge på eller drysse purløgsblomster over.

- Og for at peppe det ekstra op kan man finde nogle sjove tallerkener frem, siger Morten Juul Andersen.

Et andet tip, han har, er at lægge friske jordbær på toppen af en kold kartoffelsalat for at tilføje syre. Men det er vigtigt, at det er danske jordbær, da de har en særlig sødme og syre, pointerer han.

Til dem, der ikke ligger inde med en foodprocessor, foreslår han, at man kan røre en frikadellefars i hånden.

- Du kan bruge kyllingekød. Tilsæt en æggehvide, og rør det sammen igen. Du kan også tilsætte forskellige krydderurter fra haven som persille, estragon, purløg eller timian.

- De løse frikadeller kan du forme med en ske og stege i smør eller vindruekerneolie, siger han.

Med de forskellige opskrifter håber David Vincent Nielsen, der er forperson hos Folkebevægelsen mod Ensomhed, at folk vil begynde at spise mere sammen.

Blandt de danskere, der bor alene, spiser seks ud af ti frokost alene ifølge undersøgelsen Madkultur24, der er foretaget af organisationen Madkulturen, som hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

- Måltidet har en helt unik fællesskabsfunktion. Det samler folk på tværs af kultur og alder. Det er en god måde at få folk ind i et fællesskab på, og et måltid kan blive indgangen til noget blivende, siger David Vincent Nielsen.

Han opfordrer til at samle familien og naboerne til en søndagsfrokost og eventuelt også invitere andre i omgangskredsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek