Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 30/10/2023 - 12:18

De sidste danske Aldi-butikker lukker i november

15 Aldi-butikker på Fyn og i det sydlige Jylland, som er de sidste på dansk jord, lukker i november.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Nu er det snart slut med at handle i Aldi. De sidste Aldi-butikker i Danmark lukker senest 30. november.

Det skriver Aldi Danmark i en pressemeddelelse.

Supermarkedskæden har solgt størstedelen af sine danske butikker, 113 i alt, til Rema 1000, og har været i gang med at afvikle butikkerne siden september.

Både butikker og personale overdrages herefter til Rema 1000.

Butikkernes sidste åbningsdag er senest torsdag 30. november, men butikkerne kan dog lukke tidligere, hvis der bliver udsolgt før, skriver Aldi.

Finn Tang, der er administrerende direktør i Aldi Danmark, takker kunder og medarbejdere:

- Nu er kollegerne i de sidste 15 butikker, på vores logistikcenter i Kolding og på vores hovedkontor med til at sætte et endeligt punktum for Aldi i Danmark.

De 15 Aldi-butikker er beliggende på Fyn og i det sydlige Jylland, og de er altså de sidste, der er tilbage i Danmark.

Rema 1000 indgik i december aftalen med Aldi om at overtage størstedelen af butikkerne.

Handlen blev dog underkendt af konkurrencemyndighederne, som tvang Rema 1000 til at videresælge butikker i områder, hvor ingen andre konkurrenter var til stede.

Siden har blandt andet Lidl overtaget ti forhenværende Aldi-butikker, mens Dagrofa har hjulpet Rema 1000 af med syv butikker, ligesom Coop og Salling Group også har været fremme med checkhæftet.

Selv om Rema 1000 med købet af butikkerne når op i nærheden af 450 butikker på landsplan, er Netto fortsat den største kæde herhjemme.

Aldi åbnede den første danske butik i 1977 som den første discountkæde i Danmark.

Butikkerne holder grundet lukningen ophørsudsalg, der starter fredag 24. november, hvor der vil være rabatter på alle varer i butikken med få undtagelser, oplyser Aldi.

/ritzau/

London, 26/06/2025 - 21:47

Vogues indflydelsesrige chefredaktør stopper på posten efter 37 år

Kena Betancur/Ritzau Scanpix

Anna Wintour var som chefredaktør på Vogue blandt andet den første til at sætte en mand på forsiden.

Vogue-chefredaktøren Anna Wintour stopper i sin stilling efter årtier i spidsen for magasinet.

Det skriver CNN, der torsdag har fået det bekræftet af magasinets udgiver, Condé Nast.

Wintour, der begyndte som chefredaktør i 1988, har angiveligt fortalt det til de ansatte torsdag.

Wintour fortsætter dog i en stilling som global indholdschef hos Condé Nast, ligesom hun forbliver global redaktionschef hos Vogue.

Vogue er et internationalt mode- og livsstilsmagasin, som blev grundlagt i 1892 og udkommer i flere forskellige lande.

Anna Wintour har ikke umiddelbart selv kommenteret stoppet. Ligeledes er det heller ikke meldt ud, hvem der bliver hendes efterfølger.

CNN skriver, at 75-årige Anna Wintour som chefredaktør genopfandt Vogue, og at hun traf utallige redaktionelle beslutninger, som hendes forgængere ville have set som værende utænkelige.

I hendes første udgave var det den israelske model Michaela Bercu, der var på forsiden iført blandt andet et par jeans. Ifølge CNN var det første gang, at magasinet havde et par jeans på forsiden.

I 1992 blev en mand - i form af den amerikanske skuespiller Richard Gere - for første gang sat på Vogues forside. Her var han portrætteret sammen med sin daværende hustru, supermodellen Cindy Crawford.

Anna Wintour er desuden kendt for at spille en central rolle i at arrangere velgørenhedsbegivenheden Met Gala i New York City.

Met Gala finder sted hvert år i maj og markerer åbningen af Metropolitan Museum of Arts årlige modeudstilling og er desuden kendt for at have store internationale navne på gæstelisten.

På det hvide lærred har der været spekulationer om, hvorvidt en af karakterne i filmen "The Devil Wears Prada" er baseret på Wintour. Det er hendes tidligere assistent Lauren Weisberger, der er forfatter til den bog, som filmen er baseret på.

I filmen bliver karakteren Andrea Sachs assistent for den frygtindgydende chefredaktør Miranda Priestley på magasinet Runway.

Sidste år overværede Anna Wintour en forestilling af en musicalversion af filmen.

I den forbindelse sagde hun til BBC, at det er "op til publikum og de mennesker, jeg arbejder med, at afgøre, om der er nogen ligheder mellem mig og Miranda Priestly".

/ritzau/

Læs Mere >>

London, 26/06/2025 - 21:22

Efter årtier stopper Anna Wintour som chefredaktør på Vogue

Kena Betancur/Ritzau Scanpix

Wintour begyndte som chefredaktør i 1988 og var blandt andet den første til at sætte en mand på forsiden.

Vogue-chefredaktøren Anna Wintour stopper i sin stilling efter årtier i spidsen for magasinet.

Det skriver CNN, der torsdag har fået det bekræftet af magasinets udgiver, Condé Nast.

Wintour, der begyndte som chefredaktør i 1988, har angiveligt fortalt det til de ansatte torsdag.

Wintour fortsætter dog i en stilling som global indholdschef hos Condé Nast, ligesom hun forbliver global redaktionschef hos Vogue, oplyser virksomheden.

Vogue er et internationalt mode- og livsstilsmagasin, som blev grundlagt i 1892 og udkommer i flere forskellige lande.

Anna Wintour har ikke umiddelbart ikke selv kommenteret stoppet. Ligeledes er det heller ikke meldt ud, hvem der bliver hendes efterfølger.

CNN skriver, at 75-årige Anna Wintour som chefredaktør genopfandt Vogue, og at hun traf utallige redaktionelle beslutninger, som hendes forgængere ville have set som værende utænkelige.

I hendes første udgave var det den israelske model Michaela Bercu, der var på forsiden iført blandt andet et par jeans. Ifølge CNN var det første gang, at magasinet havde et par jeans på forsiden.

I 1992 blev en mand - i form af den amerikanske skuespiller Richard Gere - for første gang sat på Vogues forside. Her var han portrætteret sammen med sin daværende hustru, supermodellen Cindy Crawford.

Anna Wintour er desuden kendt for at spille en central rolle i at arrangere velgørenhedsbegivenheden Met Gala i New York City.

Met Gala finder sted hvert år i maj og markerer åbningen af Metropolitan Museum of Arts årlige modeudstilling og er desuden kendt for at have store internationale navne på gæstelisten.

På det hvide lærred har der været spekulationer om, hvorvidt en af karakterne i filmen "The Devil Wears Prada" er baseret på Wintour. Det er hendes tidligere assistent Lauren Weisberger, der er forfatter til den bog, som filmen er baseret på.

I filmen bliver karakteren Andrea Sachs assistent for den frygtindgydende chefredaktør Miranda Priestley på magasinet Runway.

Sidste år overværede Anna Wintour en forestilling af en musicalversion af filmen.

I den forbindelse sagde hun til BBC, at det er "op til publikum og de mennesker, jeg arbejder med, at afgøre, om der er nogen ligheder mellem mig og Miranda Priestly".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/06/2025 - 10:00

FAKTA: Når du køber alkohol og tobak med hjem uden for EU

Du må maksimalt tage én produkttype med hjem inden for hver kategori, medmindre andet er angivet. :

Alkohol:

* 1 liter spiritus (over 22 procent alkohol samt drikkevarer tilsat spiritus) eller

* 2 liter hedvin (på eller under 22 % alkohol, fx portvin, sherry og madeira) og

* 4 liter bordvin (for eksempel rød-, hvid- og rosévin og vinbaseret cider) og

* 16 liter øl (og ølbaseret cider)

* Altså må du eksempelvis ikke både medbringe 1 liter spiritus og 2 liter hedvin, men du må gerne medbringe 2 liter hedvin og 4 liter bordvin.

Tobak:

* 200 cigaretter eller

* 100 cigarillos (af maksimalt 3 gram per styk) eller

* 50 cigarer eller

* 250 gram røgtobak

Kilder: toldst.dk

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/06/2025 - 10:00

FAKTA: Forskel på at vælge rød og grøn udgang

Køber du 600 cigaretter med hjem fra et ikke-EU-land, skal du betale told af de 400

Hvis du vælger den røde udgang:

* Tobaksafgiften er 786 kroner.

* Told er 134 kroner.

* Moms er 288 kroner.

* I alt 1208 kroner skal du af med.

Hvis du vælger den grønne udgang:

* Tobaksafgiften er 786 kroner.

* Told er 134 kroner.

* Moms er 288 kroner.

* Bøde (2 x told og afgifter) er 2400 kroner

* I alt 3608 kroner skal du af med.

Kilder: toldst.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek