Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

19/11/2024 - 10:00

Gør din rest til en fest: Tre måder at spise risengrøden dagen derpå

Resterne fra risengrøden kan nemt og hurtigt bringes i spil i både bagværk og som frossen dessert.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Ved den sødeste grød kan du tro, at resterne af risengrøden kan blive til et væld af andre sager end de klassiske klatkager.

Her får du tre delikate bud fra Grød-stifter Lasse Skjønning Andersen samt kok og køkkenchef Thomas Thorius.

1) Sprøde vafler.

Anbefalingen fra Lasse Skjønning Andersen, der er stifter af og direktør for restaurant- og produktkæden Grød, er, at du bruger resterne fra risengrøden til at kreere vafler.

- Ungerne herhjemme er glade for den tykke belgiske vaffel. Den får nærmest en risengrødsagtig konsistens indeni - fluffy og blød - mens den udenpå er dejligt sprød. Det er sindssygt lækkert, siger han.

Vaflerne laves langt hen ad vejen på samme måde, som når du laver klatkager, hvor grødresterne blandes med æg, mel og mælk. Lasse Skjønning Andersens vaffeldej består som regel af 50 procent grød.

Og i stedet for at smide blandingen på panden, hælder du den altså blot i et vaffeljern.

2) Glutenfri boller.

Risengrødsrester fungerer ligeledes godt som base for en glutenfri bolledej, mener Lasse Skjønning Andersen.

- Du laver den, fuldstændig som du ville lave en almindelig dej med gær og glutenfrit bagepulver, og så kan du erstatte hvedemelet med rismel eller havremel, eller hvad du synes er lækrest melblandingsmæssigt, siger han.

Ifølge ham får du det bedste resultat ved at lade risengrøden fylde maksimum halvdelen af dejen.

- Grøden bidrager med masser af stivelse og fungerer rigtig godt i moderate mængder, lyder det fra Lasse Skjønning Andersen.

3) Elegant nytårsdessert.

Er du klar på at eksperimentere endnu mere, har Thomas Thorius, der er kok og køkkenchef hos Jespers Torvekøkken og er specialiseret i at reducere madspild, et godt bud.

Han fryser selv risengrød ned som små kugler, som han senere dypper i hvid chokolade og serverer som pynt på små petit fours til kaffen.

- Du kan også bruge dem til at lave en sjov dessert til nytår, siger Thomas Thorius.

De små risengrødskugler laves for eksempel med en isske. Herefter lægges de på en bagepapirsbeklædt bakke, der forsigtigt sættes ind i fryseren. Her får de lov til at fryse sig faste til dagen efter.

- Derefter kan du dyppe dem i det, du nu har lyst til, såsom chokolade. Det kan også være kirsebærsovs.

- Jeg kan rigtig godt lide at forny opskrifterne på den måde - at give gamle smage nye fortællinger, siger køkkenchefen.

/ritzau fokus/

Oslo, 19/12/2025 - 10:07

Den norske kronprinsesse forberedes på lungetransplantation

Lise åserud/Ritzau Scanpix

Den norske kronprinsesse Mette-Marit har i syv år haft en lungesygdom, der nu kræver en transplantation.

Den norske kronprinsesse Mette-Marit lungesygdom er kraftigt forværret, og derfor skal hun efter alt at dømme have en lungetransplantation.

Det siger Mette-Marit til den norske tv-station NRK.

Sygdommens udvikling er gået hurtigere end håbet, og derfor forbereder lægerne hende på en lungetransplantation, lyder det.

- Vi har haft en række drøftelser i efteråret om en lungetransplantation. Det er det nye, at vi begynder at nærme os det stadie, siger kronprinsessen til NRK.

Mette-Marit fortæller desuden, at det mentalt har været "en lang proces" at acceptere udfaldet.

- Jeg har altid håbet, at vi ville være i stand til at holde sygdommen i skak. Men nu er udviklingen gået hurtigere, end både lægerne og jeg havde håbet på.

- Bare tanken, at en operation er det næste skridt, er ret krævende, fordi det er en operation med mange risici, siger hun.

Kronprinsessen blev for syv år siden diagnosticeret med den kroniske sygdom lungefibrose, der ikke kan helbredes.

Med lungefibrose bliver lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv.

Sygdommen viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste.

Sygdommen gør, at lungerne har en mindre kapacitet. Derfor skal man trække vejret mere for at få tilsvarende mere ilt ind.

Kronprins Haakon beskriver den seneste udvikling i sygdommen som en sorgproces for kongefamilien.

- Det er klart, at for os, der elsker Mette-Marit og ønsker, at hun skal det have godt, er det smertefuldt, at tingene bliver sværere.

- Når vi sidder stille, kan det se ud til, at hun har det helt fint. Men vi kan se, at hun kæmper mere med vejrtrækningen, siger kronprinsen til NRK.

Han forklarer, at det blandt andet ikke længere er muligt at dyrke skiløb eller gå på vandreture, som kronprinsparret tidligere har gjort sammen.

/ritzau/

Læs Mere >>

Oslo, 19/12/2025 - 10:03

Den norske kronprinsesse forberedes på lungetransplantation

Lise åserud/Ritzau Scanpix

Den norske kronprinsesse Mette-Marit har i syv år haft en lungesygdom, der nu kræver en transplantation.

Den norske kronprinsesse Mette-Marit lungesygdom er kraftigt forværret, og derfor skal hun efter alt at dømme have en lungetransplantation.

Det siger Mette-Marit til den norske tv-station NRK.

Sygdommens udvikling er gået hurtigere end håbet, og derfor forbereder lægerne hende på en lungetransplantation, lyder det.

- Vi har haft en række drøftelser i efteråret om en lungetransplantation. Det er det nye, at vi begynder at nærme os det stadie, siger kronprinsessen til NRK.

Mette-Marit fortæller desuden, at det mentalt har været "en lang proces" at acceptere udfaldet.

- Jeg har altid håbet, at vi ville være i stand til at holde sygdommen i skak. Men nu er udviklingen gået hurtigere, end både lægerne og jeg havde håbet på.

- Bare tanken, at en operation er det næste skridt, er ret krævende, fordi det er en operation med mange risici, siger hun.

Kronprinsessen blev for syv år siden diagnosticeret med den kroniske sygdom lungefibrose, der ikke kan helbredes.

Med lungefibrose bliver lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv.

Sygdommen viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste.

Sygdommen gør, at lungerne har en mindre kapacitet. Derfor skal man trække vejret mere for at få tilsvarende mere ilt ind.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek