Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Tel Aviv, 16/04/2026 - 20:14

Israel vil ikke trække soldater ud af det sydlige Libanon

Ifølge Hizbollah giver tilstedeværelsen af israelske soldater libanesere "retten til at gøre modstand".

Af: /ritzau/

Israel har ikke tænkt sig at trække sine soldater ud af det sydlige Libanon under en våbenhvile.

Det siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, ifølge Reuters og bekræfter, at Israel og Libanon er blevet enige om en midlertidig våbenhvile på ti dage.

Meldingen fra Netanyahu kommer, kort efter at Hizbollah i en skriftlig udtalelse siger, at en eventuel våbenhvile ikke må tillade Israel fri bevægelighed inden for Libanons grænser.

Hizbollah understreger desuden, at tilstedeværelsen af israelske soldater på libanesisk territorium vil give Libanon og dets folk "retten til at gøre modstand", skriver Reuters.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek