Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

London, 23/02/2026 - 18:20

Peter Mandelson anholdt grundet mistanke om embedsmisbrug

Peter Mandelson blev fyret som ambassadør, efter at det viste sig, at han havde haft et venskab med Epstein.

Af: /ritzau/

Den tidligere britiske ambassadør Peter Mandelson er blevet anholdt på baggrund af en mistanke om, at han har begået embedsmisbrug.

Det oplyser britisk politi mandag, skriver BBC.

Kort forinden berettede mediet The Times ifølge Reuters, at han var blevet ført væk af politibetjente fra sit hjem i London.

Peter Mandelson blev udnævnt til ambassadør i USA i januar 2025, men blev fyret fra posten i september, efter at det kom frem, at han havde haft et venskab med den dømte seksualforbryder og rigmand Jeffrey Epstein.

Efterfølgende har premierminister Keir Starmer undskyldt for, at han udpegede Mandelson til posten.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek