København, 21/04/2025 - 03:07
Måling: Færre bekymrer sig om konsekvenser af klimaforandringer
I 2022 udtrykte 60 procent i måling bekymring for konsekvenser af klimaforandringer. I 2025 er det 52 procent.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Danskerne ser ud til at bekymre sig mindre over konsekvenserne af klimaforandringer end tidligere.
I en Mefagon-måling foretaget for Politiken i marts, svarer 52 procent således, at de er helt enige eller overvejende enige i, at de er bekymrede for, hvilke konsekvenser klimaforandringer kan have for dem og deres familie.
I 2022 lå andelen på 60 procent, skriver avisen.
Målingen peger samtidig på, at den danske befolkning er blevet mindre villig til at begrænse sin udledning. Syv procent melder i målingen, at de inden for det sidste år er blevet mindre indstillet på at begrænse deres CO2-udslip.
Det er et fald fra 2022, hvor andelen lå på to procent.
Megafon-målingen har 1027 respondenter og er foretaget fra 14. til 18 marts i år.
Ifølge Bente Halkier, som er professor og sociolog ved Københavns Universitet, kan tallene være et udtryk for, at bekymringen for klimaet står i skyggen af andre kriser.
Det kan eksempelvis være Europas sikkerhedspolitiske situation, siger hun til Politiken.
Mange har allerede forsøgt at omlægge deres livsstil til at være mere klimavenlig, lyder det samtidig fra Andrea Veggersby Lind, der er PhD og forsker i klima- og socialpsykologi ved Københavns Universitet.
- Derfor er det naturligt, at man på et tidspunkt rammer en mur, hvor der er behov for strukturelle ændringer, der for eksempel gør det lettere at tage toget på ferie, siger hun til avisen.
Hun understreger, at der ikke er tale om en voldsom udvikling i tallene.
46 procent svarer i målingen, at de hverken er blevet mere eller mindre villige til at mindske deres udledning.
Ifølge Bente Halkier og Andrea Veggersby Lind kan det være et tegn på, at danskerne er vedholdende i deres klimatiltag.
Både alder og indkomst kan have en betydning for ens indstilling til konsekvenserne af klimaforandringer, peger målingen på.
De 18- til 29-årige er nogle af dem, der i mindst omfang føler et personligt ansvar for at bekæmpe klimaforandringerne - mens de 60- til 69-årige er dem, der føler det største ansvar.
Hvis man tjener knap en million kroner om året, er man desuden i den indkomstgruppe, der er mindst villig til at omlægge sin livsstil, skriver avisen.
/ritzau/
