Erbil, 13/03/2026 - 01:55
Macron: Ansat fra Frankrigs militær dræbt i Irak-angreb
En ansat i Frankrigs militær er blevet dræbt i et angreb i Erbil-regionen i Irak, skriver Macron på X.
Ahmad Al-Rubaye/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
En person fra det franske militær er blevet dræbt i et angreb i Erbil-regionen i Irak.
Det skriver Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i et opslag på det sociale medie X.
Præsidenten skriver videre, at flere franske soldater er blevet såret.
Tidligere natten til fredag oplyste det franske militær ifølge nyhedsbureauet Reuters, at seks franske soldater var blevet såret i et droneangreb i Erbil-regionen i Irak.
De sårede soldater blev bragt til det nærmeste sted med mulighed for lægebehandling, lød det tidligere.
Det er endnu uklart, hvem der står bag angrebet.
/ritzau/




