Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Tokyo, 26/01/2026 - 00:25

Japan tager afsked med de sidste pandaer i landet

Kinas hjemtagelse af pandaer kobles til den seneste tids spændinger i relationen mellem Kina og Japan.

Philip Fong/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Søndag er folk strømmet til Ueno Zoo i Japans hovedstad, Tokyo, for at tage afsked med den zoologiske haves to pandaer, der snart rykker til Kina.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De fire år gamle tvillingepandaer Xiao Xiao og Lei Lei bliver senere på måneden sendt tilbage til Kina. Det betyder, at Japan for første gang siden 1972 ikke kommer til at have nogen pandaer.

Tusindvis af mennesker havde deltaget i en lodtrækning for at få billet til at komme og sige farvel til pandaerne.

- Jeg er kommet her, siden forældrene til Xiao Xiao og Lei Lei var her, siger den 54-årige besøgende Miachiko Seki, som er ansat i finanssektoren.

- Det føles som om, at en families historie ophører.

Kinas hjemtagelse af pandaerne har ifølge Reuters været planlagt i et stykke tid.

Alligevel bliver flytningen af dem opfattet som et udtryk for den forværring af relationen mellem Kina og Japan, der er sket over de seneste måneder.

I november udtalte Japans premierminister, Sanae Takaichi, at et kinesisk angreb mod Taiwan ville kunne retfærdiggøre en militær reaktion fra Japan.

Det udløste vrede i Kina, som hævder suverænitet over den demokratisk styrede ø.

Ifølge CNN er Xiao Xiao og Lei Lei født i Tokyo. I henhold til reglerne for Kinas såkaldte pandadiplomati er pandaerne dog alligevel kinesiskejede.

Den kinesiske regering betragter pandaer som nationale symboler og en slags ambassadører, der udlånes til lande, som den ønsker at styrke forbindelserne med.

Personer, der vandt en billet i søndagens lotteri om at sige farvel til pandaerne, fik et minut til at kigge på dyrene.

Der var dog også folk, som ikke havde vundet en billet, der alligevel dukkede op.

- Jeg vandt ikke i lotteriet om at se pandaerne, så jeg kan ikke se dem i virkeligheden, siger den 49-årige kvinde Akiko Kawakami.

- Jeg er kommet i dag, fordi jeg gerne ville indånde den samme luft som pandaerne, forklarer hun til Reuters.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek