Rapperen Gilli bliver ikke beskyttet af et navneforbud i en sag, hvor han er tiltalt for skatteunddragelse på omkring 3,3 millioner kroner.

Det har Østre Landsret besluttet, skriver Se og Hør.

Tirsdag i sidste uge afviste Retten i Glostrup at nedlægge et navneforbud for rapperen med det borgerlige navn Kian Rosenberg Larsson.

Det valgte han og hans advokat at kære til Østre Landsret.

Landsretten har valgt at stadfæste byrettens afgørelse.

Det betyder, at rapperen ikke er beskyttet af et navneforbud, når sagen behandles i Retten i Glostrup 1. september.

Østre Landsret oplyser til Se og Hør, at det er sagens karakter og alvor, der er årsag til, at man har valgt, at Gilli ikke skal beskyttes af et navneforbud.

I sagens anklageskrift, som Ritzau har fået aktindsigt i, fremgår det, at den succesfulde musiker er tiltalt for mellem 2015 og 2018 at have givet urigtige eller vildledende oplysninger til Skat og unddraget det offentlige omkring 3,3 millioner kroner.

Han nægter sig skyldig, sagde hans advokat, Kaspar Bastian Lehmann, i retsmødet om navneforbud i Retten i Glostrup i sidste uge.

Gilli udgav sit første album, "Ækte Vare", i 2014 og var altså aktiv på den danske musikscene, da den angivelige skatteunddragelse fandt sted.

Siden er han blevet en af de største musikkunstnere herhjemme.

Sidste år toppede den 33-årige for sjette år i træk streamingtjenesten Spotifys liste over de mest streamede kunstnere i Danmark.

I juli 2021 var han den første danske solist, der rundede en milliard streaminger i Danmark.

Han står blandt andet bag hits som "Ibiza", "Reposado" og "Vai Amor".

På dette års Roskilde Festival spillede han på Orange Scene sammen med rapkollegaen Benny Jamz, mens han også er på plakaten til Grøn Koncert.

/ritzau/

Den danske film "Den sidste viking" er blevet udtaget til årets Venedig Film Festival.

Den stjernespækkede film er udtaget til festivalens officielle program, hvor den vises uden for konkurrence.

Det skriver Have Kommunikation i en pressemeddelelse.

"Den sidste viking" er instrueret af Anders Thomas Jensen, og han samler i filmen nogle af Danmarks største skuespillere.

De to hovedroller indtages af Nikolaj Lie Kaas og den danske Hollywood-stjerne Mads Mikkelsen.

Stjernerne flankeres af blandt andre Lars Brygman, Bodil Jørgensen, Søren Malling, Nicolas Bro, Lars Ranthe og Sofie Gråbøl.

Filmen handler om Anker, som Nikolaj Lie Kaas spiller, der løslades efter 14 år i fængsel for røveri.

Ankers bror, Manfred, i skikkelse af Mads Mikkelsen, er den eneste, som ved, hvor pengene fra røveriet er. Men han er imidlertid blevet ramt af en psykisk lidelse, der gør, at han ikke længere husker, hvor de er gemt.

Sammen begiver brødrene sig ud på en rejse for at finde pengene - men også for at opdage, hvem de selv er, lyder det om handlingen.

Det er første gang, at en af Anders Thomas Jensens film udtages til den prestigefyldte filmfestival, der løber af stablen fra 27. august og frem til 6. september.

I 2023 blev filmen "Bastarden", som Anders Thomas Jensen har skrevet i samarbejde med instruktøren Nikolaj Arcel, dog udtaget til filmfestivalens hovedkonkurrence.

Den 53-årige instruktør har da også tidligere vundet en Oscar for sin kortfilm "Valgaften" fra 1999. Derudover har han blandt andet skrevet manuskripterne til "I Kina spiser de hunde" og Susanne Biers Oscar-vindende drama "Hævnen".

"Den sidste viking" får dansk biografpremiere 9. oktober.

/ritzau/

* Bekymring for egen privatøkonomi: 31 procent af danskerne var bekymrede i december 2024, mens det i juni 2025 var 53 procent.

* Bekymring for Danmarks økonomi: 53 procent var bekymrede i december 2024, og i juni 2025 var det steget til 71 procent.

* Bekymring for verdensøkonomien: 59 procent var bekymrede i december 2024, og i juni 2025 var tallet 78 procent.

Kilde: Voxmeter-undersøgelse foretaget for Arbejdernes Landsbank.

/ritzau fokus/

Toldtrusler, skrantende aktiemarkeder og handelskrige i horisonten sætter sig ikke kun i os som en bekymring for verdensøkonomien.

Også i forhold til Danmarks økonomi og vores egen er vi i løbet af de seneste seks måneder blevet markant mere bekymrede.

Det viser en undersøgelse for Arbejdernes Landsbank, der med hjælp fra Voxmeter har taget temperaturen på vores bekymring for økonomien efter USA's præsidentvalg.

I dag svarer lidt mere end halvdelen af de adspurgte for eksempel, at de er mere bekymrede for økonomien efter det amerikanske præsidentvalg. I december gjaldt det 31 procent.

Men for mange vil grublerierne over, hvad de globale bevægelser egentlig betyder for både det danske og det private husholdningsbudget, være overflødige.

Det står nemlig ganske godt til med den danske økonomi, forklarer Brian Friis Helmer, der er privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank

- Jeg anerkender, at man kan blive bekymret på grund af det, der sker rundt i verden, men når man kigger på det nære, er der ikke så meget at være bekymret over for langt de fleste.

Brian Friis Helmers beroligende ord skyldes flere ting. Blandt andet, at der i Danmark er rekordmange i arbejde. Derudover er inflationen faldet til ro, renterne peger nedad, og flere har oplevet pæne lønstigninger i år.

De er alle faktorer, der har en positiv indvirkning på Danmarks økonomi og dermed også privatøkonomien.

Ifølge privatøkonomen er der altså ingen grund til at lade toldtrusler og aktiemarkeder ødelægge nattesøvnen - eller lade bekymringerne påvirke vores adfærd som forbrugere.

Faktisk kan den udbredte bekymring ligefrem være en risikofaktor for økonomien, hvis det holder folk fra at bruge penge i detailhandlen eller købe ny bolig, påpeger han.

Men indtil nu er der godt gang i begge de markeder.

- Der er høje boligpriser, og niveauet på antal handler ligger på det højeste niveau i fire år, siger han.

Det afspejler sig også i Voxmeter-undersøgelsen. Her svarer 70 procent af de adspurgte danskere, at deres forbrug er uændret siden præsidentvalget i USA.

Det gør Brian Friis Helmer "fortrøstningsfuld".

Cheføkonom hos Danica Pension Mads Moberg Reumert forventer heller ikke, at vi er ved at skrue ned for forbruget eller spare unødigt op.

Dertil kommer, at mange vil få lidt flere penge mellem hænderne næste år, hvor en gruppe på omkring 300.000 danskere overgår fra at skulle betale topskat til mellemskat i stedet.

- Jeg kan godt sætte mig ind i bekymringerne med de geopolitiske spændinger, vi har. Men danskernes privatøkonomi står et ganske fint sted lige nu.

/ritzau fokus/