Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 26/06/2023 - 16:48

Prins Christian får først årpenge som 21-årig

Der er endnu ikke taget stilling til, hvor meget prins Christian skal have i årpenge. Det sker først fra 2026.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Prins Christian får ikke årpenge, før han fylder 21 år i efteråret 2026 - medmindre han inden da er blevet tronfølger.

Det meddeler Statsministeriet i en pressemeddelelse.

- Der vil inden dette tidspunkt skulle fremsættes et lovforslag for Folketinget om årpenge for Hans Kongelige Højhed Prins Christian. Der er endnu ikke taget stilling til niveauet for årpengebeløbet, lyder det.

Prins Christians far, kronprins Frederik, og hans farmor, dronning Margrethe, fik begge årpenge, fra de fyldte 18 år. De var begge tronfølgere, da de fyldte 18 år.

På nuværende tidspunkt er prins Christian nummer to i arvefølgen til den danske trone.

I øjeblikket går prins Christian i 2.g på Ordrup Gymnasium i Gentofte.

Kongehuset skriver i en pressemeddelelse, at det vil være hans hovedprioritet det kommende år at færdiggøre sin uddannelse.

Når tiden er inde, vil kongehuset orientere om hans videre uddannelsesforløb.

- Det er således aftalt med Statsministeriet, at der først søges om opbakning i Folketinget til en lov om årpenge, når prinsen fylder 21 år eller ved et eventuelt tronskifte, hvis det finder sted inden, skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

Først herefter er det forventningen, at prinsen i højere grad vil indgå i officielle sammenhænge, lyder det.

Årpenge - også kaldet apanage - er statens ydelse til regenten og medlemmer af kongehuset.

Dronningen får ikke årpenge, men en statsydelse. I 2023 lyder den på omkring 7,5 millioner kroner om måneden svarende til omkring 91 millioner kroner om året.

Statsydelsen dækker også kongehusets udgifter til eksempelvis personale, drift, ejendomme og sikkerhed.

Kronprins Frederik modtager omkring 1,9 millioner kroner om måneden. Det svarer til omkring 22,5 millioner kroner om året. Kronprinsesse Mary modtager ti procent af det beløb.

Prins Joachims årpenge lyder på 330.450 kroner om måneden svarende til godt fire millioner kroner om året. Prinsesse Marie modtager ikke årpenge.

I maj blev det vedtaget af et stort flertal i Folketinget, at prinsen får årpengene med, når han 1. september begynder i sit nye job som forsvarsindustriattaché på Danmarks Ambassade i Washington D.C. i USA.

Ifølge Grundloven krævede det Folketingets samtykke, hvis prinsen skulle modtage årpenge i udlandet.

Prinsen vil ikke få løn i stillingen.

Dansk lovgivning giver medlemmer af kongefamilien mulighed for at modtage apanage, fra de fylder 18 år.

Kongehuset har dog tidligere meldt ud, at det kun er tronfølgere, man i fremtiden vil forvente årpenge til.

/ritzau/

København, 19/12/2025 - 17:09

Forfatter og forlag frifindes i injuriesag om Fejø-bog

Ligheder mellem bog og virkelighed var krænkende, men grundet ytringsfriheden frifindes forfatter og forlag.

Forfatteren Thomas Boberg og forlaget Gyldendal er fredag blevet frifundet i en injuriesag anlagt af en restauratør fra Fejø i forbindelse med romanen "Insula".

Det oplyser Retten i Nykøbing Falster til Ritzau.

Restauratør Frank Strathe har sagsøgt forfatteren Thomas Boberg og forlaget Gyldendal, i forbindelse med bogen der udkom i august sidste år.

I bogen optræder karakteren "Rolf". En usympatisk drukkenbolt, der både kører spritkørsel og fremsætter strafbare trusler.

De karaktertræk vil Frank Strathe ikke kendes ved, men fordi "Rolf" på en lang række andre punkter minder om virkelighedens Frank, så føler Strathe, at bogen krænker hans ære.

Og så langt har Frank Strathe fået ret af den dommer, som har vurderet sagen. Ifølge hende er der nemlig så mange lighedstegn mellem den fiktive Rolf og den virkelige Frank, at de omstridte beskrivelser af Rolf må anses som en krænkelse af Frank Strathes ære.

Strathes advokat, Christian F. Jensen, anser netop den del af dommen som en lille sejr.

- Der er især to elementer, som jeg ser som en oprejsning for Frank Strathe. For det første anerkender retten, at der er fremsat grove beskyldninger mod ham. For det andet siger retten, at der ikke var grundlag for at anse ytringerne for sande og for at fremsætte dem.

Men selv om retten i udgangspunktet anser straffelovens injurieparagraf for overtrådt, så bliver der alligevel ikke tale om nogen straf eller anden konsekvens for forlaget og forfatteren.

De er nemlig beskyttet af ytringsfrihedsbestemmelsen i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

- Man har foretaget en afvejning mellem retten til at ytre sig og retten til privatliv, og her har dommeren valgt at gå ind ad en anden dør, end vi har, lyder det fra Christian F. Jensen.

Netop den afvejning er af så principiel betydning, at Frank Strathe vil anke dommen til Østre Landsret.

Hos Gyldendal er der tilfredshed med dommen. Her lægger skønlitterær forlagschef Simon Pasternak især vægt på, at der er vide rammer for ytringsfriheden, når det kommer til fiktion.

- Det er en meget klar dom, som slår fast, at der skal være vide rammer for kunsten og dens ytringer. Dommen lægger til grund, at "Insula" ikke er et dokumentarisk værk, men et fiktionsværk, der, selv om det til en vis grad er inspireret af virkeligheden, skaber sit eget univers, siger Pasternak i en skriftlig kommentar sendt til Ritzau.

- Det er afgørende for litteraturen, at der er forskel på fiktive og dokumentariske værker, og at fiktioner godt kan tage afsæt i virkeligheden og diskutere samfundsrelevante emner, lyder det.

Dansk Forfatterforenings forperson, Anne Sofie Hammer, er lettet over afgørelsen.

- Nogle gange kan en bog vække anstød, men vi behøver ikke se særlig langt ud over Danmarks grænser for at konstatere, at det så absolut er at foretrække, at bøger gerne må det, skriver hun i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Frank Strathe skal betale henholdsvis 25.000 kroner og 20.000 kroner til forfatteren og forlaget til at dække deres sagsomkostninger.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 19/12/2025 - 14:17

Forfatter og forlag frifindes i injuriesag om Fejø-bog

Ligheder mellem bog og virkelighed var krænkende, men grundet ytringsfriheden frifindes forfatter og forlag.

Forfatteren Thomas Boberg og forlaget Gyldendal er fredag blevet frifundet i en injuriesag anlagt af en restauratør fra Fejø i forbindelse med romanen "Insula".

Det oplyser Retten i Nykøbing Falster til Ritzau.

Restauratør Frank Strathe har sagsøgt forfatteren Thomas Boberg og forlaget Gyldendal, i forbindelse med bogen der udkom i august sidste år.

I bogen optræder karakteren "Rolf". En usympatisk drukkenbolt, der både kører spritkørsel og fremsætter strafbare trusler.

De karaktertræk vil Frank Strathe ikke kendes ved, men fordi "Rolf" på en lang række andre punkter minder om virkelighedens Frank, så føler Strathe, at bogen krænker hans ære.

Og så langt har Frank Strathe fået ret af den dommer, som har vurderet sagen. Ifølge hende er der nemlig så mange lighedstegn mellem den fiktive Rolf og den virkelige Frank, at de omstridte beskrivelser af Rolf må anses som en krænkelse af Frank Strathes ære.

Strathes advokat, Christian F. Jensen, anser netop den del af dommen som en lille sejr.

- Der er især to elementer, som jeg ser som en oprejsning for Frank Strathe. For det første anerkender retten, at der er fremsat grove beskyldninger mod ham. For det andet siger retten, at der ikke var grundlag for at anse ytringerne for sande og for at fremsætte dem.

Men selv om retten i udgangspunktet anser straffelovens injurieparagraf for overtrådt, så bliver der alligevel ikke tale om nogen straf eller anden konsekvens for forlaget og forfatteren.

De er nemlig beskyttet af ytringsfrihedsbestemmelsen i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

- Man har foretaget en afvejning mellem retten til at ytre sig og retten til privatliv, og her har dommeren valgt at gå ind ad en anden dør, end vi har, lyder det fra Christian F. Jensen.

Netop den afvejning er af så principiel betydning, at Frank Strathe vil anke dommen til Østre Landsret.

Hos Gyldendal er der tilfredshed med dommen. Her lægger skønlitterær forlagschef Simon Pasternak især vægt på, at der er vide rammer for ytringsfriheden, når det kommer til fiktion.

- Det er en meget klar dom, som slår fast, at der skal være vide rammer for kunsten og dens ytringer. Dommen lægger til grund, at "Insula" ikke er et dokumentarisk værk, men et fiktionsværk, der, selv om det til en vis grad er inspireret af virkeligheden, skaber sit eget univers, siger Pasternak i en skriftlig kommentar sendt til Ritzau.

- Det er afgørende for litteraturen, at der er forskel på fiktive og dokumentariske værker, og at fiktioner godt kan tage afsæt i virkeligheden og diskutere samfundsrelevante emner, lyder det fra forlagschefen.

- Det er vigtigt, at vi har vide rammer for ytringsfriheden, og at litteraturen indgår i vores samtale om, hvad samfundet er og kunne være. Vi håber, at dommen betyder, at forfattere fortsat kan skrive frit uden frygt for at blive sagsøgt, siger Simon Pasternak.

Frank Strathe skal betale henholdsvis 25.000 kroner og 20.000 kroner til forfatteren og forlaget til at dække deres sagsomkostninger.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek