Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 21/02/2024 - 08:00

BLÅ BOG: Bodil Jørgensen

Af: Af Thit Lund Bording, Ritzau Fokus

* Bodil Jørgensen er født i 1961 og vokset op i Vejen i det sønderjyske.

* Hun blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København i 1990 og var herefter ansat på Jomfru Ane Teatret et par år.

* Det første årti som færdiguddannet skuespiller brugte hun især på teatret. Men i 2000 fik hun rollen som Karen i Lars von Triers film "Idioterne". En præstation, der sikrede hende både en Robert og en Bodil for Bedste Kvindelige Hovedrolle.

* Siden har hun medvirket i en lang række film og tv-serier. Mange vil kende hende fra blandt andet de to film om Hvidstengruppen og rollen som Molly i "Badehotellet".

* Gennem årene har Bodil Jørgensen også vist sit store komiske talent, der blandt andet har fået lov til at udfolde sig i satireserien "Rytteriet".

* Bodil Jørgensen er gift med filmfotograf Morten Søborg. Sammen har parret sønnen Østen og datteren Rigmor. Hun har desuden sønnen Johannes fra sit tidligere ægteskab.

Kilder: dfi.dk, danskefilm.dk, alt.dk.

/ritzau/

København, 07/11/2025 - 11:10

Kollega afløser Morten Kjeldgaard i Vild med dans efter øjenoperation

Eugen Miu erstatter Morten Kjeldgaard i "Vild med dans", efter at han fredag er blevet opereret i øjnene.

Danseren Morten Kjeldgaard udgår af resten af denne sæson af "Vild med dans", og han erstattes af Eugen Miu.

Det siger programmets redaktør, Mads Elias Højbjerg Ravn, ifølge TV 2.

- Vi er glade for, at en af vores dygtige professionelle dansere er trådt til i sidste øjeblik, og vi glæder os meget til at byde Eugen Miu velkommen tilbage på dansegulvet i aften.

Morten Kjeldgaard meldte torsdag ud på Instagram, at han ikke ville danse i fredagens program, fordi han skulle opereres i øjnene.

- Fredag skal jeg i fuld narkose og opereres. Det betyder, at jeg ikke kommer til at stå på dansegulvet sammen med Julie fredag i "Vild med dans", og det gør helt ærligt ondt langt ind i hjertet, lød det i et opslag.

Danseren Eugen Miu har tidligere i sæsonen været en del af dansekonkurrencen, da han dannede par med sangeren Sissal.

De to blev stemt ud af programmet fredag i sidste uge.

Nu vender han tilbage som partner til skuespilleren Julie Rudbæk.

"Vild med dans" sendes direkte på TV 2 hver fredag klokken 20.00.

I år har dansekonkurrencen sin sidste sæson, efter at det i slutningen af juni blev meldt ud, at programmet vendte tilbage for sidste gang i september.

Der er blot fire programmer tilbage af sæsonen, da finalen finder sted 28. november.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 07/11/2025 - 11:02

Populære podcastværter går sammen om nyt fodboldformat

Cengiz og Hav indleder et nyt samarbejde med fodboldpodcasten "Elastico", som særligt er til de fans, der synes, at fodboldsnak også kan blive for analytisk.

Der er spændende nyt til alle fodboldfans, som også nyder at have godt selskab i ørene.

De populære podcastværter Cengiz Salvarli og Havshen Nabaz slår pjalterne sammen i en ny fodboldpodcast med titlen "Elastico", som får premiere 10. november.

Det afslører Podimo i en pressemeddelelse.

I "Elastico" vil de to værter ikke kun tale om taktik og resultater, men også om kulturen og de personligheder, fodboldverdenen består af.

- Vi vil gerne skabe et fællesskab, hvor alle shababs (slangudtryk for venner, red.) kan tappe ind og være en del af snakken, uden det bliver for analytisk. Det handler om underholdning og de ærlige diskussioner, som oftest opstår efter anden halvleg, siger Havshen Nabaz - kendt som Hav - i pressemeddelelsen.

- Vi elsker fodbold, men vi elsker også alt det, der sker omkring den - kulturen, stilen og de store personligheder. Elastico er for alle, der har en holdning, griner højt og elsker spillet lige så meget som vi gør, tilføjer Cengiz Salvarli, der i offentligheden er kendt som Cengiz.

Hver uge vil ugens højdepunkter og virale øjeblikke fra sporten tages op - ufiltreret og til tider højlydt, skriver Podimo.

Der vil i hvert program også blive kåret ugens spiller, bommert og mål.

Trofaste fans af Hav og Cengiz havde muligvis allerede luret, at der var et nyt projekt under opsejling.

Hav delte tilbage i maj et billede af duoen på sin Instagram med teksten: "Vi har noget spændende til jer efter sommer!".

Cengiz Salvarli er kendt fra realityserien "Familien fra Bryggen" og som ægtemand til Stephanie "Geggo" Karma Salvarli, som han også har podcasten "Geggo og Gengiz" med.

Havshen Nabaz er kendt fra podcasten "Hav og Kamal", som han laver sammen med Kamal Hassan. Han har tidligere deltaget i det populære TV 2-program "Forræder".

"Elastico" udkommer hver mandag på Podimo.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 07/11/2025 - 10:00

FAKTA: En særlig dansk ret

* Øllebrød er en gammel dansk ret, som ikke kendes fra andre lande.

* Traditionelt er øllebrød blevet serveret til morgenmad om vinteren vekslende med havregrød, fordi det var godt at få noget varmt i maven, inden man skulle ud i kulden og arbejde.

* I "Frøken Jensens Kogebog" fra 1936 står der om øllebrød: "Der kan serveres spegesild eller ansjoser og rå fløde til."

* Øllebrød kan modvirke forstoppelse, da rugens høje indhold af kostfibre har opsuget rigeligt væske, hvilket fremmer passagetiden gennem fordøjelsessystemet.

Kilde: Danmarks Nationalleksikon.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 07/11/2025 - 10:00

Eksperternes guide: Sådan giver du øllebrøden et moderne pift

Udnyt dine rugbrødsrester, og genopdag en gammel klassiker i øllebrøden med disse enkle fif fra grødeksperten og kogebogsforfatteren.

Øllebrød er en af de retter, der bare dufter af barndom. Og så er det julens bæredygtige morgenmad.

For når julefrokosten er holdt, og vi har rugbrødsrester efter det store kolde bord med sild og postej, er der ingen grund til at smide dem i skraldespanden.

Brødresterne kan med fordel trylles om til en velsmagende og hyggelig omgang øllebrød. Her får du to øllebrød-elskeres bud på de perfekte ingredienser til deres øllebrød:

1) Grødekspert Lasse Skjønning Andersen.

Lasse Skjønning Andersen er grødnørd til fingerspidserne og stifter og ejer af restaurantkæden GRØD.

For ham begynder en øllebrød med et godt rugbrød.

- Et godt rugbrød er for mig et med masser af kerner. Og så må det også gerne være godt maltet - det vil sige, at det indeholder maltsirup, der er med til at gøre rugbrødet sødt og mørkt, siger han og fortsætter:

- Men det er også min erfaring, at der er meget delte meninger om rugbrødstypen, fordi øllebrød for mange er så stærkt forbundet med traditioner.

Når det kommer til øllet, har Lasse Skjønning Andersen testet flere forskellige typer mørkt øl som både stout og bock.

Men faktisk er det i hans optik den helt klassiske mørke hvidtøl, der egner sig bedst.

- Der findes ikke 100 forskellige varianter derude som med pilsner, men der findes nogle stykker, og jeg synes overordnet, at de har lidt samme smagsudtryk, siger han.

Hvis du vil have din øllebrød til at smage ekstra varm og julet, er kanel en oplagt smagsgiver, påpeger grødeksperten. Det kan også være krydderier som anis eller kardemomme.

- Alt hvad du vil putte i en gløgg, kan du i princippet også putte i øllebrød. Det er kun dit temperament, der afgør smagsprofilen. Personligt kan jeg godt lide den rimelig klassisk og så lade toppingen skeje lidt ud, siger han.

For mange er øllebrød lig med flødeskum - punktum. Men der må ifølge Lasse Skjønning Andersen gerne være lidt flere smagselementer, herunder både syre og fedme.

Syren kan eksempelvis komme fra havtorn eller en solbærkompot. Og det kan også være fra æbler, som både har noget sødt og syrligt i sig.

Det fede element kan sagtens være flødeskum, som også kan blandes med skyr. Du kan også mikse med hvid chokolade, som spiller godt sammen med solbær.

Slut eventuelt af med sprøde, karamelliserede rugbrødscroutoner på toppen, foreslår grødeksperten.

2) Kok og kogebogsforfatter Trine Hahnemann.

- Jeg elsker øllebrød, så jeg er sådan en type, der har en pose i fryseren, hvor jeg samler mine rugbrødsrester hen ad vejen. Når der er nok, kan man bare tø dem op, og så er der til øllebrød, siger hun.

Ifølge kogebogsforfatteren kan man snildt blande flere forskellige slags rugbrød.

- Alt efter hvad man er brændt inde med, så kan det meste faktisk fungere, siger hun.

Trine Hahnemann har skrevet flere kogebøger til udlandet. Her har hun sommetider helt udeladt øl i sin opskrift, og det kan man ifølge hende sagtens, da smagen i øllebrød primært kommer fra rugbrødet og det sukker, man putter i.

- Jeg bruger dog aldrig hvidt sukker. Brug hellere brun farin, en gylden sirup eller honning, foreslår hun.

Hvis du vil have en let ølsmag, kan du bruge en light pilsner, og hvis du virkelig godt kan lide smagen af øl, kan du for eksempel bruge en sød IPA, siger forfatteren.

For at pifte smagen op, kan du tilsætte citronskal og citronsaft.

- Du kan også tilsætte kanel og appelsinjuice, så får den en anden sødme og en lidt mere krydret smag. Giv eventuelt grøden et tvist med tørret frugt som dadler eller figner, siger Trine Hahnemann.

Til slut kan der toppes med appelsinfilet eller æbler eller pærer i tern.

- Generelt synes jeg, at man skal bruge de frugter, der er i sæson om vinteren, siger hun.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek