Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Berlin, 01/08/2024 - 19:01

Ingen nem beslutning at løslade russisk drabsmand siger Tyskland

Tyskland har valgt at løslade en russisk drabsmand i forbindelse med en fangeudveksling torsdag.

Af: /ritzau/

Det var ikke en nem beslutning at løslade russeren Vadim Krasikov i forbindelse med en fangeudveksling torsdag. Det siger en talsmand for den tyske regering ifølge nyhedsbureauet AFP.

Krasikov afsonede en livstidsdom i Tyskland for drabet på georgieren Zelimkhan Khangoshvili i 2019. Khangoshvili havde tidligere kæmpet sammen med Rusland-kritiske separatister i Tjetjenien.

24 fanger indgår i torsdagens fangeudveksling. De løslades fra fængsler i USA, Norge, Tyskland, Polen, Slovenien, Rusland og Belarus.

Også to børn er med i udvekslingen.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek