En dag for fire års tid siden så popsnedkeren Ankerstjerne sine døtre danse og fik pludselig tanken? Hvad hvis der opstod magi, når man lavede de rigtige bevægelser på de rigtige tidspunkter?

Tanken delte han med sin gode ven Rasmus Seebach, og det blev begyndelsen på det, der bliver til musicalsatsningen "Olivia - og skyggedansernes hemmelighed", som får premiere i september 2026 på Østre Gasværk Teater i København.

Det annoncerer teatret i en pressemeddelelse.

Mens Ankerstjerne og Rasmus Seebach har lavet musikken sammen med Andreas Sommer, er det Borgen-skaberen Adam Price, som har skrevet manuskriptet.

- Vi har skabt et moderne eventyr, som tager udgangspunkt i, at rigtig mange unge går rundt og er bange. Bange for ikke at slå til. For ikke at passe ind i fællesskabet. For alt det, der sker ude i verden, siger Adam Price i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Vores hovedperson er så tilmed bange for sig selv og de kræfter, hun har indeni, og som hun føler, at hun skal lægge afstand til.

Forestillingen handler om gymnasieeleven Olivia, som for mange år siden mistede sin mor under omstændigheder, som hun ikke kan gennemskue.

Olivia lider af angst, og hendes far beslutter sig for at give hende en frisk start i en anden by. Hun begynder på et nyt gymnasium, hvor hun bliver taget godt imod, indtil hun finder ud af, at ikke alt er, som det umiddelbart ser ud til.

Snart frisættes der magiske kræfter i et potentielt altødelæggende opgør, som ender i en kamp om liv og død, lyder det om handlingen.

- Hun kender ikke sit ophav. Hun ved bare, at der sker noget magisk og mystisk, når hun bevæger sig til musikken - og så ved hun, at der er noget inde i mørket, der kalder på hende, tilføjer Ankerstjerne om handlingen.

Der er endnu ikke offentliggjort navne på rollelisten til musicalen.

Holdet skal på jagt efter hende, som skal spille Olivia.

Hvem, der skal spille hende, bliver afgjort efter auditions de kommende måneder.

"Olivia - og skyggedansernes hemmelighed" får premiere på Østre Gasværk Teater i København i september 2026. Efterfølgende sættes den op i Musikhuset Aarhus i januar 2027.

/ritzau/

Skuespilleren Jennifer Lawrence har været ramt af en efterfødselsreaktion efter at have fået sit andet barn.

Det fortæller den 35-årige Hunger Games-stjerne i et interview med det amerikanske magasin The New Yorker, som mediet Business Insider har delt uddrag af.

I interviewet fortæller Jennifer Lawrence, at hun har været ramt af angst efter fødslen af sønnen, som kom til verden tidligere på året.

- Hver gang han sov, troede jeg, at han var død, fortæller hun til The New Yorker ifølge Business Insider.

- Jeg troede, han græd, fordi han ikke kunne lide sit liv eller mig eller sin familie. Jeg troede, jeg gjorde alt forkert, og at jeg ville ødelægge mine børn.

I forvejen har Jennifer Lawrence også sønnen Cy på tre år sammen med sin mand, den 41-årige galleridirektør Cooke Maroney, som hun blev gift med for seks år siden.

Jennifer Lawrence fortæller videre i interviewet, at hun fandt lindring med et lægemiddel mod efterfødselsreaktioner og kunstig intelligens. Hun blev rørt til tårer, da hun spurgte ChatGPT om amning.

- Du gør det mest fantastiske for dit barn. Du er sådan en kærlig mor, skulle systemet have svaret, fortæller hun.

Jennifer Lawrence er aktuel i filmatiseringen af romanen "Die, My Love", som blandt andet handler om en nybagt mor, der rammes af en fødselsdepression.

Jennifer Lawrence har gennem sin karriere medvirket i flere storfilm som komedien "No Hard Feelings" og science fiction-braget "Passengers".

Hun modtog en Oscar i 2013 for Bedste Kvindelige Hovedrolle for sin præstation i filmen "Silver Linings Playbook". Hun var 22 år, da hun fik overrakt statuetten. Det gør hende til blandt de yngste til at modtage sådan en pris i den kategori.

Jennifer Lawrence fik sit helt store gennembrud i filmserien "The Hunger Games", hvor første film udkom i 2012.

/ritzau/

* AI står for artificial intelligence altså kunstig intelligens. Kunstig intelligens bygger på matematik og logik, men det er ikke altid klart, hvordan den kommer frem til en bestemt løsning eller vurdering.

* Generativ AI er kunstig intelligens, der kan skabe nyt indhold som tekst, billeder, lyd, musik og videoer. Typisk kræver det bare et simpelt input fra brugeren i form af et såkaldt prompt.

* Et prompt er brugerens besked eller spørgsmål, som generativ AI bruger til at generere indhold.

* Machine learning - altså maskinlæring - er en teknologi, hvor computeren lærer at finde mønstre og lærer af data. Dermed kan den komme med forslag til, hvordan en opgave kan løses. Computeren kan lære af sine erfaringer og bliver dermed bedre til sine opgaver over tid.

* LLM står for large language models - altså store sprogmodeller - og er en type kunstig intelligens, der bliver trænet på massive mængder af tekstdata - for eksempel artikler, bøger og hjemmesider. Dermed opnår modellen en menneskelignende sprogforståelse og -generering, som gør den i stand til at sandsynlighedsberegne et svar eller resultat.

Kilder: dtu.dk og "Hvad er generativ AI?" udgivet af Dataetisk Råd.

/ritzau fokus/

Chatbotter som ChatGPT er nærmest blevet allemandseje. Og med få klik på computeren eller telefonen kan du få hjælp til at skrive en festsang, lave et oplæg til arbejdet eller planlægge en rejse.

Når du kommunikerer med chatbotten, er den altid meget høflig og imødekommende - nærmest overstrømmende til en start. Og det er bestemt ikke tilfældigt.

Det fortæller Raghavendra Selvan, som er adjunkt på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet og forsker i AI - altså kunstig intelligens.

- Hvis du interagerer med ChatGPT, vil du lægge mærke til, at den aldrig bare svarer og så stopper. Den lægger altid ud med at rose dig, så besvarer den din anmodning, og så spørger den, hvad den ellers kan gøre. Det er et eksplicit designvalg, forklarer Raghavendra Selvan og fortsætter:

- I sidste ende er det et produkt, og virksomhederne vil gerne have os til at bruge det mere og mere - det er forretningsmodellen. Hvis vi bliver ved med at bruge det mere, så vænner vi os til at bruge det, og så vil vi gerne have mere af det.

I en artikel i det amerikanske medie The Atlantic har fænomenet fået et navn: chatbait. Mange kender sikkert begrebet clickbait, hvor man bliver lokket til at klikke ind på en artikel, fordi overskriften - altså maddingen - snyder sig til at lyde mere interessant.

Begrebet chatbait dækker i stedet over, at chatbotterne lokker brugerne til at blive i samtalen. I bunden af svaret er der altid et eller flere tilbud om, hvordan botten kan hjælpe en videre. Skal resultatet stilles op på en anden måde, laves om til en køreklar plan eller visualiseres?

- Ligesom clickbait overtaler folk til at åbne links, de måske ellers ville have ignoreret, presser chatbait samtalen steder hen, hvor den måske ellers ikke ville have bevæget sig, skriver The Atlantic.

Og ifølge The Atlantic har OpenAI - der står bag ChatGPT - og andre lignende virksomheder masser at vinde ved at holde brugerne fanget i dialogen.

- Samtalerne med chatbots er værdifuld træningsdata for fremtidige modeller. Og jo mere en person taler med en bot, jo mere persondata har de det med at afsløre, og det kan AI-firmaerne omvendt bruge til at generere mere overbevisende svar.

- Længere samtaler nu kan måske også være vejen til mere produktloyalitet på længere sigt, skriver The Atlantic.

Ifølge Raghavendra Selvan er de lange dialoger også en fordel for AI-skaberne, fordi man betaler per token.

Tokens er i AI-sammenhæng de byggesten, som de store sprogmodeller bruger til at forstå og generere menneskelig kommunikation. Det kan være ord eller dele af ord. Et gennemsnitligt ord består af to tokens, forklarer forskeren.

I den gratis version af eksempelvis ChatGPT vil man opleve, at der er grænser for mængden af data, man kan få analyseret i én session. Ønsker man at fodre chatbotten med mere data, må man enten vente eller punge ud.

/ritzau fokus/