Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 24/02/2024 - 10:00

Din pensionsopsparing har flere forsikringer: Her er dine muligheder

Det er en god idé at sætte dig ind i forsikringerne i din pensionsordning, så du har mulighed for at skrue op eller ned for dækningen efter behov, lyder rådet.

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Hvis du stadig er på arbejdsmarkedet, og som de fleste danskere sparer op til pension, har din pensionsopsparing typisk flere forsikringer, som kan være en hjælp, hvis du skulle blive syg.

Men hver fjerde dansker kender slet ikke til de forsikringer. Det viser en spørgeundersøgelse, som Epinion har foretaget for Industriens Pension.

Forsikringsdirektør i Industriens Pension Joan Alsing anbefaler, at du sætter dig ind i, hvordan du er forsikret.

- Det er vigtigt at have kendskab til sine forsikringer, da det er muligt at skrue op eller ned for dækningerne, alt efter hvordan behovet udvikler sig, siger hun og tilføjer:

- Desuden er det også vigtigt, at man er bevidst om, at man skal kontakte sit pensionsselskab, hvis man bliver alvorligt syg eller mister sin erhvervsevne.

Pensionsselskabet laver registersamkørsel med forskellige myndigheder for at finde frem til pensionskunder, der kan have ret til udbetalinger.

- Men det er naturligvis mest ligetil, hvis kunderne selv er bevidste om deres forsikringer og kontakter os, hvis de kan have ret til noget, siger hun.

Du kan få et overblik over forsikringerne i din pensionsordning ved at åbne dit pensionsselskabs hjemmeside og logge ind på selvbetjening med MitID.

Det forklarer chefkonsulent i Forsikring & Pension Lotte Katrine Ravn:

- Hvis man kommer i tvivl eller ikke ved, hvor man har sin pensionsopsparing, kan man logge ind på pensionsinfo.dk og finde de opsparinger, som man har.

Hun peger på, at du typisk har tre forsikringer tilknyttet din pensionsopsparing.

- De er forsikring ved kritisk sygdom, tab af erhvervsevne og dødsfald, siger Lotte Katrine Ravn og tilføjer:

- Ofte er det muligt at justere på, i hvilket omfang og hvor meget de enkelte forsikringer dækker, så de passer til den enkeltes behov.

Hvis du har høje faste udgifter, kan du overveje, om du skal skrue op for dækningen ved tab af erhvervsevne, så du ikke risikerer at skulle gå fra hus og hjem, hvis du ikke længere er i stand til at arbejde.

Det er typisk 12 til 17 procent af lønnen, der går til pension og forsikringer.

Hvis du justerer på dine forsikringer, ændrer du på, hvordan den månedlige indbetaling bliver fordelt, forklarer Lotte Katrine Ravn.

En bedre forsikringsdækning vil typisk være dyrere, og den vil spise mere af indbetalingen, så der går mindre til pensionsopsparing.

- Afhængig af arbejdsgiver og overenskomst kan man også have sundhedsforsikring eller tandforsikring, siger hun.

Hvis du stopper i din stilling, skal du være opmærksom på, at forsikringer i en pensionsordning kræver løbende indbetalinger.

- Dækningen bortfalder på et tidspunkt, hvis indbetalingerne stopper. Det kan ske, hvis man bliver arbejdsløs eller får et nyt arbejde, der har et andet pensionsselskab, siger hun og fortsætter:

- Det kan ofte være en fordel at samle sine pensionsordninger et sted, hvis man har opsparinger flere steder.

Men det er altid en god idé at spørge dit pensionsselskab, da en pensionsordning kan have garantier eller attraktiv udbetalingsalder, der kan gå tabt.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek