Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 24/02/2024 - 10:00

Din pensionsopsparing har flere forsikringer: Her er dine muligheder

Det er en god idé at sætte dig ind i forsikringerne i din pensionsordning, så du har mulighed for at skrue op eller ned for dækningen efter behov, lyder rådet.

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Hvis du stadig er på arbejdsmarkedet, og som de fleste danskere sparer op til pension, har din pensionsopsparing typisk flere forsikringer, som kan være en hjælp, hvis du skulle blive syg.

Men hver fjerde dansker kender slet ikke til de forsikringer. Det viser en spørgeundersøgelse, som Epinion har foretaget for Industriens Pension.

Forsikringsdirektør i Industriens Pension Joan Alsing anbefaler, at du sætter dig ind i, hvordan du er forsikret.

- Det er vigtigt at have kendskab til sine forsikringer, da det er muligt at skrue op eller ned for dækningerne, alt efter hvordan behovet udvikler sig, siger hun og tilføjer:

- Desuden er det også vigtigt, at man er bevidst om, at man skal kontakte sit pensionsselskab, hvis man bliver alvorligt syg eller mister sin erhvervsevne.

Pensionsselskabet laver registersamkørsel med forskellige myndigheder for at finde frem til pensionskunder, der kan have ret til udbetalinger.

- Men det er naturligvis mest ligetil, hvis kunderne selv er bevidste om deres forsikringer og kontakter os, hvis de kan have ret til noget, siger hun.

Du kan få et overblik over forsikringerne i din pensionsordning ved at åbne dit pensionsselskabs hjemmeside og logge ind på selvbetjening med MitID.

Det forklarer chefkonsulent i Forsikring & Pension Lotte Katrine Ravn:

- Hvis man kommer i tvivl eller ikke ved, hvor man har sin pensionsopsparing, kan man logge ind på pensionsinfo.dk og finde de opsparinger, som man har.

Hun peger på, at du typisk har tre forsikringer tilknyttet din pensionsopsparing.

- De er forsikring ved kritisk sygdom, tab af erhvervsevne og dødsfald, siger Lotte Katrine Ravn og tilføjer:

- Ofte er det muligt at justere på, i hvilket omfang og hvor meget de enkelte forsikringer dækker, så de passer til den enkeltes behov.

Hvis du har høje faste udgifter, kan du overveje, om du skal skrue op for dækningen ved tab af erhvervsevne, så du ikke risikerer at skulle gå fra hus og hjem, hvis du ikke længere er i stand til at arbejde.

Det er typisk 12 til 17 procent af lønnen, der går til pension og forsikringer.

Hvis du justerer på dine forsikringer, ændrer du på, hvordan den månedlige indbetaling bliver fordelt, forklarer Lotte Katrine Ravn.

En bedre forsikringsdækning vil typisk være dyrere, og den vil spise mere af indbetalingen, så der går mindre til pensionsopsparing.

- Afhængig af arbejdsgiver og overenskomst kan man også have sundhedsforsikring eller tandforsikring, siger hun.

Hvis du stopper i din stilling, skal du være opmærksom på, at forsikringer i en pensionsordning kræver løbende indbetalinger.

- Dækningen bortfalder på et tidspunkt, hvis indbetalingerne stopper. Det kan ske, hvis man bliver arbejdsløs eller får et nyt arbejde, der har et andet pensionsselskab, siger hun og fortsætter:

- Det kan ofte være en fordel at samle sine pensionsordninger et sted, hvis man har opsparinger flere steder.

Men det er altid en god idé at spørge dit pensionsselskab, da en pensionsordning kan have garantier eller attraktiv udbetalingsalder, der kan gå tabt.

/ritzau fokus/

København, 20/12/2025 - 13:15

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

Hvor erfaringen fra ejendomsbranchen kommer fra, er ikke uddybet.

Men greven, der er barnebarn af dronning Margrethe, nevø til kong Frederik og søn af prins Joachim, fik i maj et job i den australske storby Sydney.

Et job, der ikke blev nærmere beskrevet, andet end at det var relevant i forhold til hans uddannelse. Det oplyste hans agentur, Social Works, dengang over for Billed-Bladet.

Grev Nikolai har siden 2023 væren en del af influencerholdet hos marketingbureauet Social Works.

Grev Nikolai fik frit lejde til at promovere virksomheder og produkter, efter at han og hans tre søskende, grev Felix, grev Henrik og komtesse Athena, fik frataget deres titler som henholdsvis prinser og prinsesse af deres farmor, dronning Margrethe, for at tilpasse kongehuset, som det lød.

Ifølge begrundelsen skal de fire børnebørn i langt højere grad kunne forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de hensyn og forpligtelser, et formelt tilhørsforhold til kongehuset som institution indebærer.

Grev Nikolai begyndte at tage sine første skridt mod sin egen formbare fremtid i 2018, da han overraskede på catwalken for det britiske brand Burberry.

Han har også haft job for eksklusive mærker som Dior og Cartier. Og så har han været på forsiden af både den skandinaviske og den ukrainske udgave af modemagasinet Vogue.

Selv om grev Nikolai ikke længere er prins til Danmark, indgår han stadig i arvefølgen og er således den sjette i rækken.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 20/12/2025 - 13:04

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek