Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 24/02/2024 - 10:00

Din pensionsopsparing har flere forsikringer: Her er dine muligheder

Det er en god idé at sætte dig ind i forsikringerne i din pensionsordning, så du har mulighed for at skrue op eller ned for dækningen efter behov, lyder rådet.

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Hvis du stadig er på arbejdsmarkedet, og som de fleste danskere sparer op til pension, har din pensionsopsparing typisk flere forsikringer, som kan være en hjælp, hvis du skulle blive syg.

Men hver fjerde dansker kender slet ikke til de forsikringer. Det viser en spørgeundersøgelse, som Epinion har foretaget for Industriens Pension.

Forsikringsdirektør i Industriens Pension Joan Alsing anbefaler, at du sætter dig ind i, hvordan du er forsikret.

- Det er vigtigt at have kendskab til sine forsikringer, da det er muligt at skrue op eller ned for dækningerne, alt efter hvordan behovet udvikler sig, siger hun og tilføjer:

- Desuden er det også vigtigt, at man er bevidst om, at man skal kontakte sit pensionsselskab, hvis man bliver alvorligt syg eller mister sin erhvervsevne.

Pensionsselskabet laver registersamkørsel med forskellige myndigheder for at finde frem til pensionskunder, der kan have ret til udbetalinger.

- Men det er naturligvis mest ligetil, hvis kunderne selv er bevidste om deres forsikringer og kontakter os, hvis de kan have ret til noget, siger hun.

Du kan få et overblik over forsikringerne i din pensionsordning ved at åbne dit pensionsselskabs hjemmeside og logge ind på selvbetjening med MitID.

Det forklarer chefkonsulent i Forsikring & Pension Lotte Katrine Ravn:

- Hvis man kommer i tvivl eller ikke ved, hvor man har sin pensionsopsparing, kan man logge ind på pensionsinfo.dk og finde de opsparinger, som man har.

Hun peger på, at du typisk har tre forsikringer tilknyttet din pensionsopsparing.

- De er forsikring ved kritisk sygdom, tab af erhvervsevne og dødsfald, siger Lotte Katrine Ravn og tilføjer:

- Ofte er det muligt at justere på, i hvilket omfang og hvor meget de enkelte forsikringer dækker, så de passer til den enkeltes behov.

Hvis du har høje faste udgifter, kan du overveje, om du skal skrue op for dækningen ved tab af erhvervsevne, så du ikke risikerer at skulle gå fra hus og hjem, hvis du ikke længere er i stand til at arbejde.

Det er typisk 12 til 17 procent af lønnen, der går til pension og forsikringer.

Hvis du justerer på dine forsikringer, ændrer du på, hvordan den månedlige indbetaling bliver fordelt, forklarer Lotte Katrine Ravn.

En bedre forsikringsdækning vil typisk være dyrere, og den vil spise mere af indbetalingen, så der går mindre til pensionsopsparing.

- Afhængig af arbejdsgiver og overenskomst kan man også have sundhedsforsikring eller tandforsikring, siger hun.

Hvis du stopper i din stilling, skal du være opmærksom på, at forsikringer i en pensionsordning kræver løbende indbetalinger.

- Dækningen bortfalder på et tidspunkt, hvis indbetalingerne stopper. Det kan ske, hvis man bliver arbejdsløs eller får et nyt arbejde, der har et andet pensionsselskab, siger hun og fortsætter:

- Det kan ofte være en fordel at samle sine pensionsordninger et sted, hvis man har opsparinger flere steder.

Men det er altid en god idé at spørge dit pensionsselskab, da en pensionsordning kan have garantier eller attraktiv udbetalingsalder, der kan gå tabt.

/ritzau fokus/

København, 27/11/2025 - 10:48

DR løfter sløret for næste års julekalender

I DR's julekalender, der får premiere i 2026, bliver julen sat i fare, da to venner finder en magisk bog.

Næste år kommer DR med en ny julekalender, der har titlen "Den Store Julefortælling".

Julekalenderen får premiere 1. december 2026, skriver DR torsdag i en pressemeddelelse.

Julekalenderen handler om drengen Aksel, der 1. december flytter hjem til sin mormor i den lille by Vester Kløjs sammen med sin søster.

Her bliver han hurtigt venner med Vigga, der bor i byen.

Da de to finder den magiske bog "Den Store Julefortælling", kommer både byen og julen i fare, da nissen Rolfe ved en fejl trylles ud af bogen.

Sammen må de tre stå sammen for at redde Vester Kløjs og julen, som vi kender den.

Ifølge chef for DR Drama, Henriette Marienlund, er temaet i den nye julekalender "de historier, der binder os sammen som mennesker".

- Fortællinger er julens hjerte, og julekalenderen minder os om, at det er vigtigere end nogensinde at bevare og dele de fortællinger, der skaber nærvær, underholdning og identitet, siger hun i meddelelsen.

Optagelserne gik i gang i september og fortsætter hen over vinteren.

DR optager både i DR Byens studier på Amager i København, i Birkerød, på Frilandsmuseet og i Den Gamle By i Aarhus.

- DR står på en stolt julekalendertradition, og med "Den Store Julefortælling" bygger vi videre på den med et nyt magisk univers for hele familien, siger Henriette Marienlund.

"Den Store Julefortælling" er skrevet af Lars T. Therkildsen og Uffe Rørbæk, der sammen står bag "Julemandens Datter"-filmene.

Uffe Rørbæk står desuden bag julekalenderne "Ludvig og Julemanden" samt "The Julekalender".

I sidstnævnte spiller han rollerne som nissen Hansi og Benny Jensen.

Den nye DR-julekalender instrueres af Morten Boesdal Halvorsen, som blandt andet har instrueret julekalenderne "Valdes Jul - Skovens Vogter" og "Valdes Jul - Vintermiraklet", der i år har premiere på TV 2.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/11/2025 - 10:27

DR løfter sløret for næste års julekalender

I DR's julekalender, der får premiere i 2026, bliver julen sat i fare, da to venner finder en magisk bog.

Næste år kommer DR med en ny julekalender, der har titlen "Den Store Julefortælling".

Julekalenderen får premiere 1. december 2026, skriver DR torsdag i en pressemeddelelse.

Julekalenderen handler om drengen Aksel, der 1. december flytter hjem til sin mormor i den lille by Vester Kløjs sammen med sin søster.

Her bliver han hurtigt venner med Vigga, der bor i byen.

Da de to finder den magiske bog "Den Store Julefortælling", kommer både byen og julen i fare, da nissen Rolfe ved en fejl trylles ud af bogen.

Ifølge chef for DR Drama, Henriette Marienlund, er temaet i den nye julekalender "de historier, der binder os sammen som mennesker".

- Fortællinger er julens hjerte, og julekalenderen minder os om, at det er vigtigere end nogensinde at bevare og dele de fortællinger, der skaber nærvær, underholdning og identitet, siger hun i meddelelsen.

Optagelserne gik i gang i september og fortsætter hen over vinteren.

DR optager både i DR Byens studier på Amager i København, i Birkerød, på Frilandsmuseet og i Den Gamle By i Aarhus.

- DR står på en stolt julekalendertradition, og med "Den Store Julefortælling" bygger vi videre på den med et nyt magisk univers for hele familien, siger Henriette Marienlund.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

FAKTA: Lad krystalservicen blive i skabet

* En julefrokost kan føles som en oplagt mulighed for at bruge dit gamle krystalservice. Men mange af de gamle skåle og glas indeholder bly, som kan skade centralnervesystemet.

* Når servicen kommer i kontakt med for eksempel sild og snaps, kan der ske en afsmitning af bly til fødevarerne, som du indtager.

* Hos børn kan selv små mængder bly påvirke indlæringsevnen og intelligensen, mens det hos voksne kan skade nyrerne og øge blodtrykket. 

* Hovedparten af det krystalservice, du kan købe i dag, er blyfrit. Har dit service et blåt skær, når du kigger igennem det i dagslys, kan det skyldes bly.

* Julens sure fødevarer som rødbeder, citron og sild kan også opløse aluminium i bakker og sølvpapir. Varerne opbevares bedst i porcelæn, plastskåle eller glas.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

Undgå at rester fra julebordet giver dig mavepine

Nicoline Kjems-Krognos/Ritzau Scanpix

Tjek temperaturen på dit køleskab, og varm retterne godt igennem. Med få huskeregler kan du sikre, at hverken du eller dine gæster ender med ondt i maven.

Langbordet fra julefrokosten efterlader ofte en del rester, som til stor fornøjelse kan nydes i dagene efter.

Men rester af sildesalat, tarteletfyld og risalamande kan give din mave store problemer, hvis maden ikke håndteres korrekt.

Det fortæller Sørine Quaade Møller, der er sektionsleder i Foder- og Fødevaresikkerhed i Fødevarestyrelsen.

En grundig rengøring, et temperaturtjek og oprydning i køleskabet er ifølge sektionslederen gode steder at starte.

Temperaturen i dit køleskab bør være maksimalt fem grader.

- Der kommer rigtig meget mad ind, og meget af det er måske tilberedt og har høje temperaturer.

- Så er det godt, at der er lidt ekstra plads i køleskabet, så der kan være noget luft omkring maden. På den måde kan man sikre, at temperaturfaldet sker på en fornuftig måde, siger Sørine Quaade Møller.

En tommelfingerregel er, at maden skal ned fra 65 grader til en kernetemperatur på under 10 grader over maksimalt fire timer, forklarer hun.

Laver du tarteletfyldet, den brune sovs eller risengrøden til juledesserten i dagene op til servering, kan et simpelt tip mindske bakterievæksten.

- Det er en virkelig god idé at dele maden op i nogle mindre portioner og smide dem i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Under tilberedningen af julebordets uendelige retter er det vigtigt, at du holder råt kød og kødsaft helt adskilt fra alt andet.

Så kan bakterier som for eksempel salmonella og campylobacter ikke sprede sig til den færdiglavede mad og gøre dig syg.

Når retterne skal på bordet, så server lidt ad gangen for at undgå, at store mængder af den lækre mad står ude i mange timer og må ende i skraldespanden.

- Server maden, når gæsterne har sat sig til bords og er klar til at spise. Og tag den væk, så snart I er færdige, og kom den i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Det gælder især for røget laks, sildesalater og kødpålæg. Særligt rullepølse og rejesalater, der indeholder friske krydderurter, er ofte mindre holdbare.

Det er ikke kun de sygdomsfremkaldende bakterier fra maden, der kan udfordre dit helbred i juledagene.

Norovirusinfektion, der også kaldes roskildesyge, florerer især i vintermånederne, og det forebygges bedst med god håndhygiejne.

- Med varmt vand og sæbe kommer man virkelig langt. Håndsprit virker ikke på norovirus, fortæller Sørine Quaade Møller.

Sørg desuden for at bruge skeer og tænger til at tage maden. Hold på brødet med et klæde, og opdager du, at skeen er druknet i sovsen, så skift den ud med en ren, lyder hendes opfordring.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek