Socialdemokratiet og folkeskolereformer er ikke nødvendigvis den bedste cocktail.

Sådan lyder det fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), efter at regeringspartneren Socialdemokratiet har fremlagt et folkeskoleudspil.

- Socialdemokratiet har mildt sagt haft en dårlig hånd, når det handler om at lave om på vores alle sammens folkeskole. Vi forstår intentionen, men vi har ikke stor tillid til endnu en skolereform udtænkt i Socialdemokratiets kampagnekontor, siger han i en skriftlig kommentar.

Han stemte som daværende medlem af Venstre selv for folkeskolereformen i 2013, som blev meget udskældt af skoleledere, lærere og forældre, og hvor store dele blev lavet om igen. Socialdemokratiet stod dog bag forslaget.

Socialdemokratiets forslag handler om, at der skal være maksimalt 14 elever per folkeskoleklasse på 0.-3.-klassetrin. Klasseloftet i 0. til 3. klasse er i dag på 26 elever.

Hvis Socialdemokratiets ønske om et loft på 14 elever skal blive til virkelighed, kræver det ifølge udspillet over 4000 ekstra lærere.

Der er dog ikke kun kritik fra kulturministeren.

- Når det er sagt, stiller vi os bestemt ikke i vejen for hverken flere lærere eller mere budget til en af de vigtigste institutioner overhovedet. Så vi har absolut masser at tale om på folkeskoleområdet, men vores vej handler om mindre detailstyring, lyder det fra Engel-Schmidt.

Statsminister Mette Frederiksen (S) udtalte i forbindelse med et pressemøde tidligere onsdag, at Socialdemokratiet før folketingsvalget i 2019 foreslog den såkaldte Arne-pension om tidligere tilbagetrækning, og før 2022-valget foreslog partiet et lønløft til bestemte grupper af offentligt ansatte.

Hun kalder nu folkeskoleudspillet "et af vores helt centrale valgløfter".

Engel-Schmidt konstaterer, at Socialdemokratiet næppe får absolut flertal efter næste valg.

- Faktisk er der ikke mange målinger, som tyder på, at de ikke har brug for os eller andre. Så egentlig synes jeg, man skal holde op med at indrette den politiske verdensorden efter, at man kan danse rundt med Folketingets partier.

- Når det er sagt, er der intet i udspillet, hvis det formes rigtigt, som vi ikke kan se os i. Hvis det følges ad med markant lokal selvbestemmelse. Vi tror grundlæggende på, at man ved bedst lokalt, siger han.

/ritzau/