Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 08/03/2023 - 09:43

Dansk kendis skal være far

Musikeren Morten Filipsen og hustruen Chilie Simone Hviid Orloff bliver senere på året forældre for første gang.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Af: Af Ritzau Fokus

Som teenager smeltede han unge hjerter i børnenes melodigrandprix, MGP, med kærlighedshymnen "Du er ikke som de andre pi'r", og som voksen har han sunget sig til en plads i Dansk Melodi Grand Prix med nummeret "Happy Go Lucky".

Men snart kaster musikeren Morten Fillipsen sig ud i vuggeviser og godnatsange.

Han skal nemlig være far for første gang. Det afslører han på Instagram, hvor han har delt et scanningsbillede af den lille ny.

- Dette er mit barn. Jeg skal være far! For første gang nogensinde!, jubler Morten Fillipsen i opslaget.

Den 36-årige sanger danner par med 32-årige Chilie Simone Hviid Orloff, der er tv- og medietilrettelægger hos udviklingsorganisationen Sos Børnebyerne.

Parret blev gift i sommeren 2022 under åben himmel i Sverige.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek