København, 11/06/2025 - 15:39
Vedtaget: Amerikanske militærbaser er nu tilladt på dansk jord
Folketinget har vedtaget aftale med USA, der tillader militærbaser og soldater på dansk jord trods kritik.
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Et stort flertal i Folketinget har nu endegyldigt vedtaget forsvarssamarbejdsaftalen med USA.
Aftalen giver amerikanerne ret til at have militærbaser på dansk jord, udstationere soldater og opbevare militært materiel.
Samtidig vil det amerikanske militær i en vis udstrækning selv stå for retshåndhævelse for de udstationerede soldater.
Aftalen har derfor været kritiseret bredt for at afgive dansk suverænitet til USA.
Kritikken lyder helt til sidste sekund.
Som en sidste bemærkning inden afstemningen kalder Enhedslistens politiske leder, Pelle Dragsted, aftalen for ”landsskadelig”.
- Det er en aftale, der betyder, at vi får områder i Danmark, der er under amerikansk jurisdiktion. Hvor danske myndigheder ikke kan føre kontrol. Og hvor der kan foregå mishandling af fanger, siger han.
- Det er et gigantisk svigt over for den danske befolkning.
I sidste ende er det kun Enhedslisten, Alternativet og Borgernes Parti samt løsgængerne Theresa Scavenius og Jeppe Søe, der stemmer imod aftalen.
SF har undervejs i forløbet været kritisk, men partiet er endt med at støtte aftalen.
Aftalen blev underskrevet med USA i december 2023 - før Donald Trump vandt præsidentvalget.
Karakteren af samarbejdet med USA har derfor ændret sig siden i forhold til nu, hvor den stemmes igennem af Folketinget.
Statsminister Mette Frederiksen har her argumenteret for, at det blot var endnu mere afgørende at få knyttet USA endnu tættere til Danmark i denne tid frem for at støde dem væk.
- Problemet er ikke et for stort engagement fra USA's side i Europa. Tværtimod er risikoen, at USA trækker sig og flytter tropper væk eller stopper donationerne til Ukraine, lød det fra statsministeren
Særligt Enhedslisten, Alternativet og løsgænger Theresa Scavenius har været bekymrede for, at suverænitetsafgivelsen vil være et grundlovsbrud.
Det har regeringen dog afvist vil være tilfældet, fordi danske myndigheder følger med i magthåndhævelsen.
- Der er i vurderingen lagt vægt på, at danske myndigheder vil have det primære sikkerhedsmæssige ansvar både på og uden for anlæg, der er omfattet af aftalen, sagde Peter Hummelgaard på et samråd tirsdag.
Flere aktører som Institut for Menneskerettigheder og Amnesty har vist stor bekymring for aftalen.
De advarer mod, at man giver USA og dets militær for vide beføjelser på dansk territorium.
- Vi frygter, at Folketinget reelt ikke er klar over, hvad de netop har besluttet. Flere eksperter har påpeget, at Danmark med den ti år lange og uopsigelige baseaftale giver amerikanske styrker lov til at udøve magt på dansk jord, siger Paula Larrain, seniorrådgiver i Amnesty Internationals danske afdeling, i en skriftlig kommentar.
/ritzau/