Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 29/08/2024 - 13:36

Fra rød kriger i regeringen til rød kriger i København

Den afgående minister Pernille Rosenkrantz-Theil sætter alle sejl til for at blive overborgmester i København.

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Der var ikke meget skuffelse at spore, men snarere kampgejst og spænding hos afgående social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Hun skal ikke længere være minister.

I stedet vil hun gå benhårdt efter at blive Socialdemokratiets kandidat til overborgmesterposten i København efter Sophie Hæstorp Andersen (S), som nu er blevet minister.

- Vi står i en sindssygt svær situation i Socialdemokratiet i København. Nu håber jeg, at jeg bliver valgt til Borgerrepræsentationen, og så må vi se, om jeg bliver overborgmester, siger hun.

Pernille Rosenkrantz-Theil er af politiske modstandere og kolleger blevet omtalt som dygtig, dedikeret og slagkraftig.

Hun siger, hvad hun mener og holder ikke igen.

Man kan sågar "slå sig på hendes direkte måde at være på", har tidligere LA-politiker Laura Lindahl udtalt i 2019.

Nu skal Rosenkrantz-Theil bruge sin person til at blive overborgmesterkandidat i København og genvinde socialdemokratiske stemmer i hovedstaden.

Det er ikke første gang, at hendes navn bliver forbundet med overborgmesterposten.

Det gjorde det også i 2020, da Socialdemokratiet manglede en ny kandidat efter Frank Jensen, der måtte stoppe på grund af en række krænkelsessager.

Her blev det dog - med støtte fra Rosenkrantz-Theil - den tidligere regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen, der blev ny overborgmesterkandidat.

Kommunalvalget i 2021 blev en gedigen vælgerlussing til Socialdemokratiet.

Det endte endda med, at partiet måtte opgive titlen som det største kommunale parti i København for første gang i 100 år. I stedet blev Enhedslisten det største.

Socialdemokratiet fik alligevel overborgmesterposten. Sophie Hæstorp Andersen er dog ikke lykkedes med at tiltrække stemmer, har flere kommentatorer vurderet.

Det er nu håbet, at Pernille Rosenkrantz-Theil kan løfte den opgave. Hun er drevet af viljen til at løfte samfundets svageste.

Selv siger hun, at hun som beboer i København oplever, er der er flere punkter, som København kan blive endnu bedre på.

Hun har dog heller ikke haft en helt problemfri periode som minister.

I løbet af foråret og sommeren har hun og regeringen måttet trække i land på et forslag efter massiv kritik.

Det gjaldt meldingen om, at regeringen ville afskaffe kravet om at indhente straffeattester i forbindelse med ansættelser af medarbejdere og ledere på sociale tilbud som botilbud og krisecentre.

Men efter ugers kritik vendte regeringen i juni på en tallerken og meddelte, at kravet alligevel ikke skulle afskaffes.

Pernille Rosenkrantz-Theil har også stået i spidsen for beslutningen om at suspendere landets eneste adoptionsformidler, Danish International Adoption (DIA).

Det medførte, at DIA besluttede at lukke sig selv. Og det betød, at der fra flere sider blev sået tvivl om, hvorvidt ministeren havde taget en for voldsom beslutning.

Pernille Rosenkrantz-Theil har siddet i Folketinget siden 2011 for Socialdemokratiet. Før det har hun også været folketingsmedlem for Enhedslisten fra 2001-2007.

I 2019 blev hun udnævnt til børne- og undervisningsminister i den socialdemokratiske etpartiregering.

Hun fortsatte som minister i SVM-regeringen fra 2022 - denne gang som social- og boligminister.

/ritzau/

New York City, 09/05/2025 - 03:43

Anklage: Harvey Weinstein forgreb sig på 16-årig model

Pool/Ritzau Scanpix

En polsk model blev angiveligt udsat for overgreb af den 40 år ældre Weinstein, da hun var teenager.

En polsk kvinde vidnede torsdag i retssagen mod Hollywood-mogulen Harvey Weinstein, hvor hun fortalte, at hun blev udsat for et seksuelt overgreb af ham, da hun var 16 år.

Der er tale om den tidligere model Kaja Sokola, der i dag er 39 år.

I retten i New York siger hun, at det blandt andet skete i 2002, hvor hun mødtes med den over 40 år ældre Weinstein i en lejlighed på Manhattan.

- Jeg var bange, for jeg havde aldrig været i en intim situation før det, siger hun i retten i New York City.

Hun siger videre, at mens Weinstein forgreb sig på hende, lagde hun mærke til, at han "stirrede på mig i badeværelsesspejlet".

- Det vil jeg aldrig glemme, siger hun.

Da hun fortalte Weinstein, at hun ville gå, "blev han vred", siger hun, og han sagde, at "jeg var nødt til at lytte til ham, hvis jeg ville fortsætte min karriere i Hollywood".

Weinstein er ikke tiltalt for dén episode, da den er omfattet af forældelsesfristen.

Da anklageren Shannon Lucey spørger Sokala, hvorfor hun aldrig anmeldte forholdet, siger hun, at "jeg troede, at det var min skyld".

Onsdag vidnede Sokala om en anden episode, hvor hun var 19 år. Weinstein nægter sig skyldig i forholdet.

Sokola sagde, at hun så Weinstein igen til en frokost i 2006, og at han havde bedt hende om at komme til et hotelværelse på Manhattan under påskud af at ville vise hende et manuskript.

Hun sagde, at Weinstein skubbede hende ned på en seng og tvang hende til at have sex.

- Jeg bad ham om at stoppe, sagde hun i vidneforklaringen.

- Men han lyttede ikke.

Sokala vidner for første gang i denne uge som en af tre personer, der i en sag fra 2020 beskylder Weinstein for seksuelle overgreb.

De andre forurettede i sagen skal være produktionsassistenten Miriam Haley og skuespilleren Jessica Mann. Deres beretninger var med til at sætte gang i MeToo-bevægelsen i slutningen af 2010'erne.

Blandt de omtrent 90 kvinder, der har anklaget Harvey Weinstein for seksuelle overgreb og chikane, er flere verdenskendte skuespillere, som Angelina Jolie, Gwyneth Paltrow and Salma Hayek.

Weinstein, der har produceret filmsucceser som "Pulp Fiction" og "Shakespeare in Love", har nægtet at have gjort noget forkert.

73-årige Weinstein var til stede i retten og sad i en kørestol. Han afsoner i forvejen en fængselsdom på 16 år for voldtægt og overgreb på en europæisk skuespiller for over ti år siden.

/ritzau/AFP

Læs Mere >>

København, 08/05/2025 - 17:37

Forkølet dronning Margrethe er indlagt til observation

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Dronning Margrethe aflyste torsdag et besøg, fordi hun er forkølet. Hun indlægges "for en sikkerheds skyld".

Dronning Margrethe er som følge af forkølelse blevet indlagt til observation på Rigshospitalet i København.

Det oplyser kongehuset på sin hjemmeside torsdag eftermiddag.

Det lyder, at den 85-årige dronning "for en sikkerheds skyld indlægges til observation på Rigshospitalet".

Kongehuset oplyser til Ritzau, at det ikke har yderligere kommentarer.

Ifølge Ekstra Bladet har dronningens ældste søn, kong Frederik, besøgt sin mor på hospitalet. Kongehuset bekræfter besøget over for Ekstra Bladet.

Tidligere torsdag meddelte kongehuset, at dronningen er forkølet og derfor måtte aflyse et besøg torsdag.

Dronning Margrethe skulle efter planen have deltaget i en fejring af Sankt Lukas Stiftelsens 125-års jubilæum.

Hun skulle have deltaget i mærkedagen som protektor, som hun har været siden 2001.

Det næste punkt i kalenderen for dronning Margrethe er 22. maj. Her skal hun modtage Bibelselskabets Pris 2025.

Ellers fremgår der ikke andre planlagte arrangementer for dronning Margrethes vedkommende af kongehusets kalender den kommende tid.

Senest deltog dronningen søndag i flere begivenheder, der var relateret til 80-året for Danmarks befrielse.

Hun var blandt andet til mindehøjtidelighed i Mindelunden i Ryvangen i København.

Sidste år måtte dronning Margrethe også aflyse en række arrangementer efter et fald på Fredensborg Slot i september 2024.

Her pådrog hun sig en skade omkring nakkehvirvlerne og et brud på venstre hånd.

Hånden skulle derfor i gips. Dronningen skulle "i de kommende måneder" bære en stiv halskrave, lød det dengang fra kongehuset.

Efter faldet var hun indlagt på Rigshospitalet i et par dage og sygemeldt godt en måned.

Gennem sit 85-årige liv har dronningen været opereret ad flere omgange. Særligt hendes bevægeapparat har været ramt med slidgigt i knæ og spinalstenose i den nederste del af ryggen.

Også kræft har dronningen været ramt af. I juli 1994 blev den dengang 54-årige dronning indlagt på det daværende Århus Kommunehospital for at blive opereret for kræft i livmoderen.

Hun har desuden været igennem flere knæoperationer. Hun er også tidligere blevet opereret i ryggen, senest i 2023.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 08/05/2025 - 10:00

FAKTA: Spot liljebillen

* Liljebillen er en seks-otte millimeter lang, lakrød bladbille med et tydeligt indsnævret bryst, sort hoved, sorte ben samt karakteristiske "plantefødder" med gribeklør, som gør, at de nemt kan kravle og stå godt fast på planterne.

* De voksne biller er aktive fra marts til september, men er mest iøjnefaldende i maj, når de parrer sig på de fremvoksende liljer.

* Larverne er rødgule og beskytter sig ved at dække sig i deres egne gråligbrune, luftfyldte ekskrementer.

* Liljebillen har kun én generation per år, men alle stadier kan findes samtidig i løbet af sommeren.

Kilder: lex.dk og gartner Magnus Gammelgaard Nielsen, der er specialiseret i skadedyr og plantesygdomme.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 08/05/2025 - 10:00

Få bugt med havens farvestrålende ædedolke

Yuri Kadobnov/Ritzau Scanpix

Forårsvarmen kalder liljebillerne frem fra deres skjul, og det derfor nu, du kan gå på jagt efter dem, inden de og deres afkom gnasker løs i dine bede.

Knaldrøde biller boltrer sig i øjeblikket i landets haver. Der er tale om liljebillerne, som efter en lang vinter er vågnet op til dåd.

Og de er nogle sultne små asener, der, som navnet antyder, lever af blomster, der tilhører liljefamilien.

- De slår ikke planterne ihjel. Planterne skal nok klare sig, men det går selvfølgelig ud over helhedsudtrykket. Rent æstetisk ser hullede blade ikke så godt ud, siger Magnus Gammelgaard Nielsen, der er gartner og under navnet Plantedoktoren formidler viden om havens skadedyr og plantesygdomme.

Det særlige ved liljebillerne er, at de overvintrer som voksne i haven. Når foråret varmer jorden op, er de dermed klar i en fart til at indtage bedene og finde sig en mage.

Undervejs tager de for sig af planterne og efterlader gnavehuller i bladene.

Vil du gerne mindske skaderne og holde populationen af liljebiller nede, anbefaler Magnus Gammelgaard Nielsen, at du går på jagt efter de voksne biller og slår dem ihjel en for en.

Selv om billerne er nemme at spotte i alt det grønne, er de dog ikke helt nemme at fange.

- De har en refleks, der gør, at så snart man rører ved billen eller bare bladene, hvor den sidder, så lader den sig falde. Så man skal have hånden nedenunder, og det allerbedste er at holde en plastikbøtte under, som den kan falde ned i. For man tror lige, man har den, og ups, så er den væk, fortæller han.

Dramaet stopper dog ikke her. Når billen lander i din hånd, kan den finde på at udstøde et lille "piv", hvilket er endnu en forsvarsmekanisme, der skal få fjender til at smide den fra sig.

- Derfor kalder nogle dem for piv-biller, og det er noget, man kan blive forskrækket over, siger Magnus Gammelgaard Nielsen.

Når du har fanget liljebillerne, foreslår han, at du dræber dem ved at lægge dem på et hårdt underlag - for eksempel en flise - og træde på dem.

- Det er den makabre del af det, siger han og gør klart, at du også kan vælge at lade liljebillerne leve.

Gør du det, skal du dog forberede dig på et klamt syn senere på sommeren.

Når liljebillernes larver klækker, spiser de nemlig ikke kun af planterne. De dækker sig også med deres egen afføring, så de fremstår som nogle små gråbrune, klistrede klatter på bladene.

Selv om de lortebefængte larver er ganske ulækre at se på, er der ifølge Magnus Gammelgaard Nielsen ingen grund til panik. Naturen rummer nemlig dyr, der gerne vil spise dem.

Han peger blandt andet på undersøgelser fra Norge og Sverige, der viser, at snyltehvepse gør kål på op mod halvdelen af alle liljebillelarver.

Helt konkret lægger snyltehvepsene æg i liljebillelarverne, og når snyltehvepsens afkom klækker, spises liljebillelarven inde fra.

- Liljebillen har antageligt været i Danmark de sidste 100 år, og den har derfor et register af naturlige fjender, som er med til at holde balancen. Derfor skal man ikke være bange for, at det pludselig eksploderer med liljebiller i haven, siger Magnus Gammelgaard Nielsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek