Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 02/02/2024 - 08:00

Derfor nyser du pludselig i februar

Årets pollensæson er skudt i gang, lyder det fra Astma-Allergi Danmark, der forudser mere intense pollensæsoner i fremtiden.

Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

De første forårstegn går lige nu i næsen på dig, der lider af pollenallergi. Årets sæson for snøft og røde øjne er nemlig officielt begyndt.

Det melder patientforeningen Astma-Allergi Danmark, som anslår, at op mod en million danskere er allergiske over for det mikroskopiske blomsterstøv, der spredes fra planter og træer.

- Pollentallene er stadig lave, men vi har set en lille stigning i hassel- og elpollen, og derfor sætter vi nu sæsonen i gang, hvor vi dagligt informerer om, hvordan det udvikler sig, siger Sidsel Damsbo Andersen, der er biolog i Astma-Allergi Danmarks pollentælling.

Selv om februar kan føles tidligt, så er der intet underligt ved, at sæsonen bryder ud netop nu. Det fortæller Carsten Ambelas Skjøth, der forsker i pollen hos Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet.

- Det er absolut normalt. Nogle gange er sæsonen startet endnu tidligere. Det afhænger altid af, hvornår vi får det gode vejr. Først skal der være noget kulde, som vi enten får i slutningen af december eller i januar, og derefter er de første træer klar. Så det varierer fra år til år, siger han.

Hvordan sæsonen bliver i år, er svært at spå om, men Sidsel Dambo Andersen fortæller, at der de seneste otte-ti år har været en trend, hvor et år med meget pollen efterfølges af et år med ikke så meget pollen i luften.

- Ifølge den trend skulle vi få et mildt år i år. Men det skal tages med forbehold, for det er 100 procent vejret, der bestemmer, hvor meget pollen der bliver sendt ud i luften, siger Sidsel Dambo Andersen.

Overordnet set er der dog en tendens, der peger mod, at fremtiden kommer til at byde på længere og mere intense perioder med pollen i luften. Og det skyldes klimaforandringer, fastslår fortæller Carsten Ambelas Skjøth.

- Når det bliver varmere, får de fleste træer bedre vækstvilkår, hvilket gør at de producerer flere pollen. Samtidig bliver pollensæsonen rykket fremad. Pollenene kommer tidligere og tidligere på året, og sæsonen strækker sig længere i den anden ende, siger han.

Det varmere klima i Europa betyder også, at den invasive plante bynkeambrosie gradvist breder sig længere og længere nordpå.

- Dens pollen er yderst aggressive. Vi har set folk med høfeber reagere på pollen fra bynkeambrosie, der er rejst gennem luften fra andre lande, forklarer pollenforskeren.

Hans bedste råd til dig som pollenallergiker er at tage din allergimedicin og holde løbende øje med pollentallene.

Sidsel Dambo Andersen gør samtidig opmærksom på, at Astma-Allergi Danmark har en gratis rådgivningstelefon, som du kan ringe til, hvis du har spørgsmål om din pollenallergi.

/ritzau fokus/

København, 16/11/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Nicolai Jørgensen

* Nicolai Jørgensen er født 8. april 1990 i Odense.

* I teenageårene spillede han volleyball på højt niveau, men brækkede ryggen efter et uheldigt fald. Efterfølgende sagde han farvel til sportskarrieren og opdagede glæden ved skuespil.

* Nicolai Jørgensen er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i 2018, og allerede året efter modtog han Reumerts Talentpris. I 2021 blev han tildelt Ove Sprogøe Prisen.

* Den 35-årige skuespiller er kendt fra DR-serien "Carmen Curlers", komediedramaet "Hygge" og TV 2-serien "Dag & nat".

* Han har desuden medvirket i både revy, teaterstykker og musicals som skuespiller.

Kilder: One & Only Musicals og Ritzau.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/11/2025 - 08:00

DR-stjerne har taget vaner med fra Carmen Curlers: Det slider lidt på kroppen

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Nicolai Jørgensen har gennem tre sæsoner lagt krop og sjæl i Frans fra "Carmen Curlers", og han bliver kun mødt med kærlighed fra den anden side af skærmen.

Seere af DR's "Carmen Curlers" har omfavnet Nicolai Jørgensen på en måde, han slet ikke havde forudset, da han i sin tid takkede ja til rollen som frisøren Frans, der i den populære dramaserie er med til at gøre den elektriske papillot til en vaskeægte salgssucces i 1960'erne.

- Jeg har fået så meget kærlighed. Det er helt vildt ofte, at jeg har mødt folk - typisk i byen - som bare kommer hen og spørger, om de må få et kram. Det må de selvfølgelig gerne, og så står man der og krammer lidt, fortæller den 35-årige skuespiller.

De krammende fans har bare brug for at sige tak, siger han. Tak for at fortælle historien om en mand, der kæmper en indre kamp med først at blive bevidst om sin seksualitet, og som i den tredje og sidste sæson endelig står ved den og dermed sig selv.

For Nicolai Jørgensen fyldte det meget i arbejdet med rollen, om han som heteroseksuel mand var i stand til at portrættere den rejse, så den ræsonnerede med seerne på den anden side af tv-skærmen.

- Jeg fandt ud af med det her arbejde, at så længe man er respektfuld, årvågen og virkelig er på undersøgelse i den historie, man skal fortælle, så kan man sagtens fortælle den, så den gør, det, den skal - at folk kan spejle sig i den, siger han og fortsætter:

- Der er mange af de ting, Frans gennemgår, som sagtens kan forankres nede i mig og en masse andre mennesker. Det her med at føle sig forkert, føle sig skamfuld over, hvem man er - at føle sig udenfor. Det er følelser, jeg kender, og følelser, de fleste kender.

Frans betyder noget særligt for Nicolai Jørgensen, fordi han har tilbragt så lang tid med rollen. Gennem fire år har han lagt sin sjæl i arbejdet med karakteren, og Frans har helt fysisk sat et aftryk i ham.

- Det slider lidt på ens private krop. Man får nogle vaner, man ikke havde før. Helt teknisk så har Frans et andet tyngdepunkt i kroppen, end jeg har. Så man skal ligesom finde sit eget anker igen. Det er ikke noget, der som sådan er besværligt - man skal bare lige gøre det. Fordi når man låner sin krop ud, så glemmer man nogle gange, hvordan ens private krop hænger sammen, fortæller skuespilleren.

Undervejs har han også til tider været frustreret over Frans og hans indre kampe.

- Frans og jeg er meget forskellige mennesker. Han holder det hele inde på en eller anden måde. Det var af og til lidt hårdt. Nogle gange havde jeg lyst til at ruske ham og være sådan: "Sig fra, sæt en grænse". Så på den måde har vi også udfordret hinanden lidt.

Sliddet sætter sig derfor ikke kun fysisk, understreger Nicolai Jørgensen. Han peger på, at han som skuespiller gerne vil afstå fra "at spille", men i stedet altid forsøger at finde frem til noget ægte indeni ham selv at tage udgangspunkt i.

- Når man slår et hul ind til det, kan det godt oversvømme en lidt, fordi man jo trigger nogle ting i sig selv, som er ægte. Så er det vigtigt, at man bagefter kan gå ud af det igen.

Men trods en øget tyngde i både krop og sind vil han ikke bytte sin levevej for noget.

- Jeg ville gøre det gratis - jeg ville gøre det uden at få penge for det. Jeg tror, det er det, der gør det det hele værd, lyder svaret prompte fra skuespilleren, der nu siger farvel til Frans, men han giver ikke helt slip på ham endnu.

Han føjer nemlig en del af Frans' elegante garderobe til sit eget private klædeskab.

Næstsidste afsnit af "Carmen Curlers" sendes på DR1 på søndag klokken 20.00. Afsnittet kan allerede ses på DRTV.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 15/11/2025 - 10:00

Giv dine desserter en dekadent opgradering med myntesukker og urter

Matthew Mead/Ritzau Scanpix

Brug krydderurter og spiselige blomster til at give de klassiske desserter et lille, overraskende indslag.

Det søde køkken leder måske ikke lige dine tanker hen på en tur i køkkenhaven eller supermarkedets grøntafdeling.

Men det burde det måske. Der gemmer sig nemlig skønne smage, der kan tage dine desserter til nye højder.

Du kan krydre med lækre urter på tværs af is, sorbet, kager og desserter, fortæller kok og kogebogsforfatter Louisa Lorang.

- Mynte, citronmelisse og skovsyre er vi vant til, også bor i det søde køkken. Men du kan sagtens slippe afsted med timian eller rosmarin i en citronmuffin.

- Eller en æblekage med rosmarin eller timian. Hvis du laver en klassisk frugttærte med mazarinbund med mørke frugter som brombær og figner, kan du smide estragon i.

Laver du en klassisk jordbærtærte, passer det også godt med timian, tilføjer hun. Og basilikum gør sig godt med røde bær, fortæller hun.

Og så skal du bare give den gas med smukke spiselige blomster som spiselig pynt på dine kager, is og desserter.

Når havebogsforfatter og redaktør på Havenyt.dk Heidi Kirk Nissen skal bruge krydderurter i det søde køkken, er en af hendes favoritter mjødurt, som i gamle dage blev brugt til at lave mjød med.

- Den har en sød smag af mandel og vanilje. Man kan bruge både blomster og blade fra den, men hvis man ikke har prøvet den før, skal man lige dosere med let hånd.

- Hvis man laver noget med rabarber eller stikkelsbær, kan man bruge den til at sylte med og så bruge mindre sukker, fortæller hun.

Hun er også vild med at bruge støvet fra dens blomster som et lækkert drys på eksempelvis en chokoladekage med flødeskum.

- Man tager en blomst og ryster den over kagen, og så får man lidt blomsterstøv med den sødlige smag, siger hun og fremhæver, at det er særligt velegnet til flødebaserede desserter på grund af mandelsmagen - eksempelvis panna cotta.

En nem måde at give dine søde kreationer et grønt pift er ved at lave myntesukker, som du kan have stående og løbende bruge af, lyder et tip fra Louisa Lorang.

Det laver du ved at blande sukker og mynte og kværne det godt sammen enten i en lille kaffekværn eller en morter.

- Så bliver det helt fint og smukt. Man kan også tilføje limeskal, siger kokken.

Man kan også tørre blandingen i ovnen, for så holder den meget længe. Til gengæld er farven ikke lige så skriggrøn. Efter en tur i ovnen tørrer blandingen typisk i nogle flager, som man kan give en ekstra tur i kværnen.

- Myntesukker er megafrækt at sætte på bordet til teen eller drysse på jordbærtærten. Det er både hyggeligt og lidt dekadent. Og så er det en god måde at opbevare mynte på, fortæller Louisa Lorang og tilføjer, at man også kan gøre det med eksempelvis citronmelisse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 14/11/2025 - 10:00

FAKTA: Vi handler for milliarder i julen

* Julen er ikke kun hjerternes, men også forbrugets fest. Ifølge Danmarks Statistik lå detailsalget i december 2024 på 39,4 milliarder kroner - det dækker alt fra juleand til risalamande samt julegaverne under træet.

* December er hvert år den måned, hvor omsætningen topper. Det er især forretninger med køkkenudstyr, boghandlere og legetøjsforretninger, der har travlt op til jul.

* Sidste år forventede danskerne i gennemsnit at bruge i alt 5870 kroner på julen ifølge en undersøgelse fra Nordea. Det var godt 300 kroner mere end året før. Størstedelen af pengene går til gaver.

* Ifølge en undersøgelse fra Coop Analyse føler hver anden en eller anden grad af skam over juleforbruget. Otte procent gør det i høj eller meget høj grad.

Kilder: Danmarks Statistik, Coop Analyse og Nordea.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek