Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 03/12/2022 - 10:00

Ølekspertens favoritter: Disse juleøl skal du have på bordet

Hvad siger du til en juleøl tilsat kirsebær eller brygget på champagnegær? Ølekspert Carsten Berthelsen guider dig her igennem julens mange ølmuligheder.

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Hvis du også er ved at drukne i antallet af specialølsetiketter og julebrygs-typer på ølhylderne i supermarkederne, så er du nok ikke den eneste.

For hvordan vælger du den rigtige øl til julemaden?

Ifølge ølekspert Carsten Berthelsen kan man dele øllen til julefesterne op i to lejre. Nemlig juleaftensmiddagen og julefrokosterne.

- Til julefrokosten vil jeg ikke vælge en så alkoholstærk øl, hvis man skal i gang med snapsen også. Jeg ville nok tage en juleøl på omkring fem-seks procent, fortæller han.

- Og så til den deciderede julemad vil jeg gå med de mere maltkraftige typer med mere sødme på syv procent eller over.

På bordet juleaften har Carsten Berthelsen altid flere forskellige slags juleøl stående, men der er én type, som han vender tilbage til.

- Det er en Rochefort 10 på 11,3 procent. Så en ret tung øl, men meget behagelig øl. Den har en pragtfuld fylde og en maltkraft, som gør det alletiders til julemaden, siger han.

Det er her, du får et godt modspil til den tunge julekost.

Generelt skal du gå efter mere malttunge og sødmefyldte øl, end hvad du er vant til fra en normal pilsner.

- Og så må jeg jo også nævne en øl, der på mange måder var banebrydende for meget af det øl, vi drikker juleaften. Nemlig en St. Feuillien Cuvée de Noël. Den får altid en meget høj score til blindsmagninger.

Til risalamanden peger Carsten Berthelsen igen på de maltrige øl.

- Belgierne har en type, som hedder kriek. Den er spids og frugtig og meget morsom at sætte på julebordet til desserten, da det er en øl med tilsat kirsebær.

Ellers kan du vælge en barley wine, som sagtens kan drikkes til risalamanden også, mener Carsten Berthelsen.

Er du derimod på udkig efter en øl, som virkelig sparker til dine smagsløg, så kan du prøve nogle af Belgiens gode champagneøl.

- Der findes en type, som hedder Deus, hvor der er brugt champagnegær. Det smager af en total fusion af øl og vin, og det er ganske festligt.

Dog er øllen ikke så nem at få fat i, men du burde kunne finde den i nogle specialbutikker, understreger han.

Deus har også en rimelig alkoholprocent, som ligger på 11,5.

Og en rimelig alkoholprocent er da også, hvad Anders Breinholt, Søren Rasted og øleksperten Carsten Berthelsen nok ender med at få, når de igen skal kåre årets bedste juleøl i Breinholts Julekalender 2022.

Det gør de på Viaplay frem til 24. december.

/ritzau fokus/

København, 06/02/2023 - 16:12

Dronning Margrethe aflyser sin vinterferie

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Rygproblemer afholder dronning Margrethe fra at tage til Norge. Det oplyser kongehusets kommunikationsafdeling til Billed-Bladet.

Dronning Margrethe har aflyst sin vinterferie.

Rygproblemer forhindrer den 82-årige regent i sin planlagte private tur til Norge.

Det oplyser kongehusets kommunikationsafdeling til Billed-Bladet.

Aflysningen af ferien betyder desuden, at prins Joachim ikke skal være rigsforstander fra den 7. februar til 13. februar, tilføjer ugebladet.

I begyndelsen af februar måtte dronning Margrethe melde afbud til et arrangement på Nationalmuseet i København, hvor hun ellers skulle have åbnet udstillingen "Jagten på danmarkshistorien".

Det var ifølge kongehusets kalender dronningens første aflysning af et officielt arrangement siden slutningen af september.

Her måtte dronning Margrethe aflyse flere arrangementer, da hun var blevet testet positiv for coronavirus for anden gang og gik i isolation.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 06/02/2023 - 12:56

Jes Dorph vender tilbage på skærmen som vært

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Jes Dorph-Petersen blev i 2021 erklæret uønsket som vært på TV 2 efter anklager om sexkrænkelser. Nu får han sit eget tv-program på dk4.

Tv-værten Jes Dorph-Petersen, der er bedst kendt for sin tid som nyhedsvært på TV 2, vender nu tilbage på skærmen i et nyt tv-program på dk4.

Det skriver han i et opslag på sin Facebook-profil.

I 2021 blev Jes Dorph-Petersen erklæret uønsket som vært på TV 2's kanaler, efter at to tidligere journalistpraktikanter anklagede ham for sexkrænkelser i privat regi i 2001 og 2003.

- Med stor glæde kan jeg fortælle, at jeg i denne uge vender tilbage som tv-vært med en række udsendelser om min egen allerstørste passion. Nemlig om fodbold, skriver Jes Dorph-Petersen i Facebook-opslaget.

Programmet har titlen "Vi elsker fodbold", og det har premiere den 9. februar.

Her vil Jes Dorph-Petersen i 18 interviewprogrammer tale med både spillere, trænere, dommere og fans. Det bliver et ugentligt program, og igennem foråret vil det både centrere sig om Superligaen, Champions League og fodboldlandsholdet.

TV 2 igangsatte i efteråret 2020 en undersøgelse om sexisme og kulturen på tv-stationen. Det skete, efter at flere kvinder stillede sig frem og fortalte om krænkende oplevelser hos TV 2.

Det var advokatfirmaet Norrbom Vindings, der stod for undersøgelse. Jes Dorph-Petersen blev fyret på baggrund af undersøgelsen.

Kommunikationsdirektøren på dk4, Steen Andersen, oplyser ifølge Ekstra Bladet i en pressemeddelelse, at man er klar over anklagen mod Jes Dorph-Petersen.

- Men vi konstaterer også, at Jes Dorph-Petersen ikke er dømt for noget, og at han afviser helt centrale dele af anklagerne, siger han i pressemeddelelsen.

Siden afskeden med TV 2 stiftede den nu 63-årige tv-vært sit eget mediefirma ved navn Tankegods, hvor han blandt andet stod til rådighed med presserådgivning og som ordstyrer, foredragsholder og tekstskriver.

Ifølge Her & Nu lukkede han firmaet, da han ellers ikke kunne få dagpenge.

I 24syv-programmet "Ringdal og Kristensen" fortalte Jes Dorph-Petersen i 2022, at han havde "meget svært ved at få et job". Men det er altså nu lykkedes den tidligere TV 2-vært.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 06/02/2023 - 09:00

FAKTA: Flere muligheder med ægtepagter

* Ægtepagter er en aftale mellem ægtefæller om den formueordning, der skal være i ægteskabet. Og der er flere at vælge imellem.

* Skilsmissesæreje betyder, at I ved skilsmisse hver især beholder, hvad I ejer. Ved dødsfald arver ægtefællen den afdødes formue.

* Ved fuldstændigt særeje er der heller ikke deling ved dødsfald.

* Den populære kombinationssæreje udløser særeje ved skilsmisse. Og når den ene dør, deles den afdødes formue, mens den længstlevendes formue forbliver særeje.

Kilde: Danske Familieadvokater.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 06/02/2023 - 09:00

Ugift par? Derfor bør I overveje ægteskab

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Ugifte samlevende er væsentligt dårligere stillet under samlivet og ved død end ægtefæller, der får en lang række rettigheder, siger advokat i familieret.

Hvis du som godt tre ud af ti par lever papirløst med din samlevende, kan det være, at du og din partner har overvejet, om I skal blive gift.

Og hvis du spørger en familieretsadvokat, er der ingen tvivl: Ægteskabet giver den bedste beskyttelse af jer begge to.

Det skyldes, at regler, der skal beskytte én, når det går galt, er skabt ud fra tankegangen om, at man er gift. Det siger Liv Dyrhauge-Klargaard, som er familieretsadvokat ved Meyn Advokater i Svendborg.

- Det er jo en noget gammeldags tanke, når vi kan se, at færre og færre er gift, når de får børn. Og de er ikke beskyttet af lovgivning, siger hun og tilføjer:

- Derfor plejer jeg at sige til et ugift par, der kommer ind på mit kontor, at de får den bedste og billigste beskyttelse ved at blive gift.

Hun forklarer, at det alene er dem, der er gift, som arver hinanden uden et testamente. Og det er som udgangspunkt kun gifte, som ved uenighed kan søge hjælp ved skifteretten til at dele deres værdier.

Der er dog undtagelser. Ifølge Domstolsstyrelsen kan ugifte få hjælp til at dele boet, hvis der er uenighed om deling af flere aktiver som hus, bil og indbo.

Men hvis I kun ejer fast ejendom sammen og vælger at gå fra hinanden, skal I løse en eventuel uenighed uden hjælp fra skifteretten.

Det kan være, at en af jer ikke ønsker at sælge jeres fællesbolig. Så er den anden stavnsbundet, hvis I ikke har fået lavet en samejeoverenskomst.

Med den kan I beslutte, hvad I skal gøre med for eksempel boligen, hvis I er uenige, og pengeinstituttet ikke vil acceptere gældsovertagelse.

Og et ugift par med mindreårige børn kan blive særligt hårdt ramt ved dødsfald, siger Liv Dyrhauge-Klargaard. For hvis parret har købt fælles bolig, og den ene af dem dør pludseligt, arver samleveren ikke efter afdøde. Det gør parrets fælles barn.

Når parterne ejer fast ejendom med friværdi, medfører det ofte, at ejendommen skal sælges, for at barnets arv kan sættes ind på en særlig forvaltningskonto. Den får barnet først adgang til efter myndighedsalderen.

Har parret ikke børn, er det den afdødes forældre, som arver.

Og det er jo nok ikke det, som man har tænkt som par, siger Liv Dyrhauge-Klargaard.

- Det er muligt at komme tæt på at have den samme status som gifte med et udvidet samlevertestamente. Men som samlevende skal du stadig betale arveafgift, hvis du arver efter en afdød partner. Det skal ægtefæller ikke.

Hun peger på, at der typisk er en i forholdet, som er mere tilbageholdende med at blive gift af frygt for at skulle dele ligeligt ved en eventuel skilsmisse. Men hun beroliger med, at man skal have boet sammen i en årrække, før aktiverne deles lige.

Det er til gengæld ikke helt uden betydning for ugifte, hvem der ejer hvad.

- Et klassisk scenarie er, at den ene samlever har betalt for hus og bil, mens den anden har betalt for mælk, rugbrød og charterrejser. Hvis de så går fra hinanden, står alle aktiverne i den enes navn, og den anden har intet, siger Liv Dyrhauge-Klargaard og tilføjer:

- Havde de været gift, ville de hver især få halvdelen af aktivernes værdi, uanset hvem af dem der ejer det.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv