Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 03/12/2022 - 10:00

Ølekspertens favoritter: Disse juleøl skal du have på bordet

Hvad siger du til en juleøl tilsat kirsebær eller brygget på champagnegær? Ølekspert Carsten Berthelsen guider dig her igennem julens mange ølmuligheder.

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Hvis du også er ved at drukne i antallet af specialølsetiketter og julebrygs-typer på ølhylderne i supermarkederne, så er du nok ikke den eneste.

For hvordan vælger du den rigtige øl til julemaden?

Ifølge ølekspert Carsten Berthelsen kan man dele øllen til julefesterne op i to lejre. Nemlig juleaftensmiddagen og julefrokosterne.

- Til julefrokosten vil jeg ikke vælge en så alkoholstærk øl, hvis man skal i gang med snapsen også. Jeg ville nok tage en juleøl på omkring fem-seks procent, fortæller han.

- Og så til den deciderede julemad vil jeg gå med de mere maltkraftige typer med mere sødme på syv procent eller over.

På bordet juleaften har Carsten Berthelsen altid flere forskellige slags juleøl stående, men der er én type, som han vender tilbage til.

- Det er en Rochefort 10 på 11,3 procent. Så en ret tung øl, men meget behagelig øl. Den har en pragtfuld fylde og en maltkraft, som gør det alletiders til julemaden, siger han.

Det er her, du får et godt modspil til den tunge julekost.

Generelt skal du gå efter mere malttunge og sødmefyldte øl, end hvad du er vant til fra en normal pilsner.

- Og så må jeg jo også nævne en øl, der på mange måder var banebrydende for meget af det øl, vi drikker juleaften. Nemlig en St. Feuillien Cuvée de Noël. Den får altid en meget høj score til blindsmagninger.

Til risalamanden peger Carsten Berthelsen igen på de maltrige øl.

- Belgierne har en type, som hedder kriek. Den er spids og frugtig og meget morsom at sætte på julebordet til desserten, da det er en øl med tilsat kirsebær.

Ellers kan du vælge en barley wine, som sagtens kan drikkes til risalamanden også, mener Carsten Berthelsen.

Er du derimod på udkig efter en øl, som virkelig sparker til dine smagsløg, så kan du prøve nogle af Belgiens gode champagneøl.

- Der findes en type, som hedder Deus, hvor der er brugt champagnegær. Det smager af en total fusion af øl og vin, og det er ganske festligt.

Dog er øllen ikke så nem at få fat i, men du burde kunne finde den i nogle specialbutikker, understreger han.

Deus har også en rimelig alkoholprocent, som ligger på 11,5.

Og en rimelig alkoholprocent er da også, hvad Anders Breinholt, Søren Rasted og øleksperten Carsten Berthelsen nok ender med at få, når de igen skal kåre årets bedste juleøl i Breinholts Julekalender 2022.

Det gør de på Viaplay frem til 24. december.

/ritzau fokus/

København, 10/12/2025 - 16:35

Nordisk Film køber Matador-kjole til 15.000 kroner på auktion

Kostumer fra blandt andet tv-serien "Matador" har været under hammeren. Flere er solgt til Nordisk Film.

Nordisk Film har smidt tusindvis af kroner efter kostumer fra den folkekære tv-serie "Matador".

Således har Nordisk Film blandt andet købt en kjole båret af karakteren Ingeborg Skjern og en frakke i thaisilke båret af Maude Varnæs på en auktion.

Det skriver auktionshuset Bruun Rasmussen, som har haft beklædningsgenstandene under hammeren, i en pressemeddelelse.

På auktionshusets hjemmeside kan man se, at hammerslagsprisen på kjolen er landet på 15.000 kroner, mens frakkens pris er endt på 12.500 kroner.

Foruden frakken og kjolen har Nordisk Film også købt et par bukser fra serien, en kjole båret af skuespilleren Dirch Passer i filmen "Mafiaen - det er osse mig!" og Astrid Villaumes anorak fra "Qvitoq".

Beklædningsgenstandene har tidligere været ejet af en privat samler i Nordjylland.

- Det er glædeligt, at vi har fået mulighed for at hente flere af kostumerne hjem til Nordisk Film, siger formidler hos Nordisk Film Frederik Hougaard Randrup i meddelelsen.

Han tilføjer, at kostumerne repræsenterer nogle af Nordisk Films mest folkelige produktioner, "som fortsat spreder glæde i dag".

Kostumerne planlægger Nordisk Film at udstille i produktionsselskabets filmby i Valby, så gæster vil kunne se dem.

Det er særligt Ingeborg Skjerns kjole, som Nordisk Film glæder sig over at have købt.

Det er den orange kjole, som Ingeborg Skjern bærer i sidste afsnit af den folkelige tv-serie.

- Serien har samlet generationer siden sin premiere, og nu vender flere af kostumerne tilbage til det sted, hvor de blev skabt - og hvor vi mener de hører til, lyder det fra Frederik Hougaard Randrup.

Kjolen var vurderet til mellem 8000 og 10.000 kroner. Kjolen er dermed blevet solgt for en del mere end vurderingen med en hammerslagspris på 15.000 kroner.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 10/12/2025 - 16:21

Nordisk Film køber Matador-kjole til 15.000 kroner på auktion

Kostumer fra blandt andet tv-serien "Matador" har været under hammeren. Flere er solgt til Nordisk Film.

Nordisk Film har smidt tusindvis af kroner efter kostumer fra den folkekære tv-serie "Matador".

Således har Nordisk Film blandt andet købt en kjole båret af karakteren Ingeborg Skjern og en frakke i thaisilke båret af Maude Varnæs på en auktion.

Det skriver auktionshuset Bruun Rasmussen, som har haft beklædningsgenstandene under hammeren, i en pressemeddelelse.

På auktionshusets hjemmeside kan man se, at hammerslagsprisen på kjolen er landet på 15.000 kroner, mens frakkens pris er endt på 12.500 kroner.

Foruden frakken og kjolen har Nordisk Film også købt et par bukser fra serien, en kjole båret af skuespilleren Dirch Passer i filmen "Mafiaen - det er osse mig!" og Astrid Villaumes anorak fra "Qvitoq".

Beklædningsgenstandene har tidligere været ejet af en privat samler i Nordjylland.

- Det er glædeligt, at vi har fået mulighed for at hente flere af kostumerne hjem til Nordisk Film, siger formidler hos Nordisk Film Frederik Hougaard Randrup i meddelelsen.

Han tilføjer, at kostumerne repræsenterer nogle af Nordisk Films mest folkelige produktioner, "som fortsat spreder glæde i dag".

/ritzau/

Læs Mere >>

, 10/12/2025 - 08:00

FAKTA: Emojis i retssager

* Flere retssager i udlandet og herhjemme har vist, at emojis kan spille en stor rolle, når domstole vurderer intentioner og handlinger.

* I 2023 blev en landmand i Saskatchewan i Canada idømt en bøde, fordi han havde svaret med en tommel op-emoji, efter at han havde fået tilsendt en kontrakt via sms. Landmanden hævdede, at han blot bekræftede modtagelsen. Men en dommer vurderede, at emojien udgjorde en juridisk bindende aftale. Han blev dømt til at betale 82.000 canadiske dollar - omkring 350.000 kroner - for ikke at have leveret korn som aftalt.

* 29. oktober 2024 fik en 16-årig pige 30 dages betinget fængsel ved Retten i Aalborg for billigelse af et terrorangreb, fordi hun i en kommentar på Facebook skrev "Yass" med en smiley med hjerteøjne og et palæstinensisk flag til Ekstra Bladets opslag om Hamas' angreb på Israel 7. oktober 2023.

Kilder: Ritzau, CBC og BBC.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 10/12/2025 - 08:00

Vær varsom: Emojis kan tolkes forskelligt

Matthias Balk/Ritzau Scanpix

Emojis er blevet et internationalt sprog i den digitale tidsalder, men de tilsyneladende uskyldige ikoner kan opfattes forskelligt.

For mange, der modtager en snemand-emoji på Snapchat, betyder den typisk bare vinter. Men for en pusher handler det om forretning, for snemanden er en kode for kokain.

Små ikoner kaldet emojis kan gøre beskeder og opslag på sociale medier mere levende og personlige. De udtrykker følelser og stemninger.

Men afhængigt af blandt andet alder, kontekst og kulturelle forskelle kan en emoji tolkes forskelligt af afsender og modtager.

En tommel op kan for nogle signalere opbakning, mens andre opfatter den som et dovent og dermed uhøfligt svar. Derfor kan det være en god idé at spørge, hvordan en emoji fortolkes, hvis du er i tvivl.

Sådan lyder rådet fra Sandra Halskov, der er fagkonsulent med speciale i destruktive digitale fællesskaber og online risikoadfærd hos Center for Digital Pædagogik.

- Hvis vi betragter emojis som et sprog, fungerer de på samme måde som andre sprog. Betydningen afhænger af kontekst, kulturelle normer og relationen mellem afsender og modtager, siger hun og fortsætter:

- Et eksempel er emojien, der forestiller et dødningehoved. For en midaldrende person betyder den typisk død. Men for en yngre person betyder emojien, at noget er dødsens sjovt.

Andre bruger en emoji, der illustrerer, at man griner så meget, at man får tårer i øjnene, for at vise, at noget er virkelig sjovt.

Men ifølge Sandra Halskov opfatter de unge den typisk som en boomer-emoji. En boomer betegner oprindeligt en person, der er født under det store babyboom i årene efter Anden Verdenskrig, men bruges i dag uformelt om nogen, der virker gammeldags.

- På samme måde som en emoji kan ord også betyde noget forskelligt, afhængigt af hvor gammel man er, og i hvilken kontekst ordet bliver brugt, siger hun.

Hvis du vil være sikker på, at du har tolket en emoji rigtigt, kan du altså spørge afsenderen nysgerrigt, hvordan vedkommende forstår den.

Sandra Halskov vurderer, at denne nysgerrighed især kan være vigtig mellem forælder og barn:

- Et godt eksempel på misforståede emojis var efter Netflix-serien "Adolescence", hvor 100-emojien blev gjort til noget, der har at gøre med incel-miljøet.

Incels betegner mænd, der hader kvinder, fordi de typisk ikke har haft succes med det modsatte køn.

Men det er ikke nødvendigvis sådan, et barn bruger den emoji.

- Flere forældre blev bekymrede for, om deres børn var blevet eksponeret for kvindehadske incel-miljøer, hvis barnet brugte de samme emojier som i serien. Men det var jo slet ikke tilfældet, siger Sandra Halskov.

Mere generelt betyder 100-emojien blot "helt sikkert" eller "helt enig", tilføjer hun.

Hun understreger, at man aldrig bør bruge tilstedeværelsen eller fraværet af en bestemt emoji til at be- eller afkræfte en bekymring for eksempel om radikalisering.

Selv om det kan hjælpe at søge en definition af en emoji på nettet, vurderer hun, at det ikke nødvendigvis er den rigtige fortolkning, da betydningen kan variere. Ifølge Sandra Halskov vil det bedste derfor være at spørge afsenderen, hvis man kommer i tvivl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek