Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Moskva, 15/01/2026 - 13:32

Rusland er alvorligt bekymret over øget Nato-tilstedeværelse i Grønland

Forsvarets øgede øvelsesaktivitet i Grønland i tæt samarbejde med Nato-allierede vækker russisk bekymring.

Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Rusland udtrykker "alvorlig bekymring" over Nato-allieredes øgede tilstedeværelse i Grønland.

Det udtaler den russiske ambassade i Belgien, hvor Natos hovedkvarter ligger, i en erklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Situationen, der udspiller sig i det høje nord, er af alvorlig bekymring for os, lyder det i udtalelsen.

Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, skriver i en kommentar til Ritzau, at Danmark ved at trække Nato ind fremmer "konfrontatoriske tilgange".

- Danmark er suverænt i sine beslutninger om spørgsmål vedrørende sikkerheden på sit territorium.

- Men ved at trække Nato ind i Arktis, herunder Grønland, fremmer Danmark konfrontatoriske tilgange, der altid fører til en svækkelse i stedet for en styrkelse af sikkerheden og øgede militære spændinger i regionen.

Den russiske ambassadør mener, at international sikkerhed, herunder i Arktis, kun kan være kollektiv.

- Alle arktiske stater skal deltage i dens skabelse, skriver Vladimir Barbin til Ritzau.

De arktiske stater omfatter foruden Kongeriget Danmark også USA, Canada, Finland, Norge, Sverige, Island og Rusland.

Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, og Forsvarsministeriet oplyste onsdag, at man har besluttet at fortsætte Forsvarets øgede øvelsesaktivitet i Grønland i tæt samarbejde med Nato-allierede grundet sikkerhedspolitiske spændinger i Arktis.

Sverige, Norge, Tyskland, Frankrig og Storbritannien har oplyst, at man vil sende personel til Grønland som en del af den danske øvelse "Operation Arctic Endurance".

Udmeldingen kom, få timer inden Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) onsdag mødtes med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og udenrigsminister Marco Rubio i Washington D.C.

Her drøftede parterne den amerikanske præsident Donald Trumps udtalte ønske om at erhverve sig Grønland.

Trump ønsker at få Grønland i sin besiddelse af hensyn til sikkerhedssituationen i Arktis-området, hvor han ser Rusland og Kina som trusler mod USA.

Det afviser den russiske ambassade i Belgien og skriver i erklæringen, at Nato "opbygger sin militære tilstedeværelse under det falske påskud af en voksende trussel fra Moskva og Beijing".

Lars Løkke Rasmussen sagde tidligere i januar, at der "fra amerikansk side bliver tegnet et forkert billede af, at der er en masse russiske og kinesiske skibe omkring Grønland, og at Kina yder stor indflydelse gennem investeringer".

- Den her situation beror på en fejllæsning af, hvad der er op og ned. Vi passer på kongeriget, sagde han.

Ifølge Donald Trump kan Danmark ikke "gøre noget som helst, hvis Rusland eller Kina vil besætte Grønland", men det kan USA, lyder det fra den amerikanske præsident.

Desuden mener Trump, at amerikansk kontrol over Grønland er "afgørende" for "Den gyldne kuppel". Et missilforsvarssystem, som hans administration står bag.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek