USA's afgående præsident, Joe Biden, har - traditionen tro - uddelt hædersbevisninger i form af præsidentens frihedsmedalje til i alt 19 modtagere.

Blandt dem er tidligere udenrigsminister Hillary Clinton, U2-sanger og aktivist Bono og fodboldspiller Lionel Messi.

Ved en ceremoni i Det Hvide Hus roste Biden gruppen af "virkelig ekstraordinære mennesker, som har ydet en hellig indsats - en hellig indsats - for at forme Amerikas kultur og sag".

Hillary Clinton, som er tidligere førstedame, senator og amerikansk udenrigsminister, blev hædret for at have "skrevet historie adskillige gange i årtier i offentlig tjeneste".

Clinton var den første kvinde nomineret af et stort parti til et amerikansk præsidentvalg, skriver Det Hvide Hus i en erklæring.

Blandt de hædrede er også milliardær og filantrop George Soros, som hædres for at have "støttet organisationer og projekter verden over, som styrker demokrati, menneskerettigheder, uddannelse og social retfærdighed".

Også forsker og miljøforkæmper Jane Goodall, basketball-legenden Earvin "Magic" Johnson, den mangeårige Vogue-redaktør Anna Wintour, modedesigneren Ralph Lauren samt skuespillerne Denzel Washington og Michael J. Fox hædres.

Nogle personer modtager en frihedsmedalje efter deres død. Det drejer sig om den sorte borgerrettighedsaktivist Fannie Lou Hamer og tidligere justitsminister og præsidentkandidat Robert F. Kennedy, der blev dræbt i 1968.

Bidens valg af modtagere af frihedsmedaljen afspejler et ønske om at sætte et sidste præg, inden han forlader Det Hvide Hus 20. januar.

Blandt de modtagere, der ikke længere er i live, var også tidligere guvernør i Michigan og boligminister George Romney. Hans søn Mitt Romney modtog medaljen på sin fars vegne.

Mitt Romney var en af de få republikanere, der i 2021 stemte for at dømme tidligere præsident Donald Trump ved en rigsretssag for at opildne til oprør.

Torsdag tildelte Biden præsidentens borgermedalje til det tidligere republikanske kongresmedlem Liz Cheney. Hun var medlem af det udvalg, der undersøgte stormen på Kongressen den 6. januar 2021 og Trumps rolle i de dramatiske begivenheder.

Medaljen til Cheney udløste kraftig kritik fra Trump.

Fredag skrev han på sit sociale medie, Truth Social, at Cheney er "helt igennem korrupt", og at "Biden belønnede hende kun, fordi hun hadede 'TRUMP'."

/ritzau/AFP

Kirkekunstner, maler, billedhugger, forfatter og meget andet Peter Brandes er lørdag morgen afgået ved døden i en alder af 80 år.

Det oplyser hans nære ven Aksel Evin Olesen på vegne af familien til Ritzau.

Den danske kunstner er blandt andet kendt for sine udsmykninger af flere danske kirker. Herunder Roskilde Domkirke og senest Aarhus Domkirke.

Ifølge Kristeligt Dagblad var han frem til sin død formentlig den nulevende kunstner, der har udsmykket flest kirker i Danmark.

I sin levetid har Peter Brandes lavet kunstværker til udstilling i Danmark, i udlandet og til dronning Margrethe.

I Grenaa står en tre meter høj bronzeskulptur, foran Marselisborg Slotspark står en fem meter høj krukke, mere end 50 glasmosaikruder pryder universitetskirken ved Biola University i Los Angeles og på Odense Rådhus er hans store keramiske vaser opstillet.

Det er blot få af Brandes kunstneriske værker, der er at spotte rundt i Danmark og hele verden.

Han har blandt andet også lavet en kæmpe krukke ved Holocaust-museet i Jerusalem.

Han blev født i Assens på Fyn i 1944. Han gik på Marie Jørgensens Skole i Odense, Mulernes Legatskole og Odense Katedralskole.

Sidstnævntes nyeste tilbygning - Brandes-fløjen - er opkaldt efter den danske kunstner, da han har udsmykket alle etagerne, skrev Fyens Stiftstidende i forbindelse med Brandes fødselsdag i marts sidste år.

Udsmykningen af kirker har altid draget multikunstneren, som også har udsmykket Nordlyskatedralen i Norge.

- Jeg har haft mange store og spændende opgaver, men kirkekunst er noget særligt, kirkerummet er så unikt, lød det fra Brandes til Kristeligt Dagblad i 2020.

Han har de seneste år boet og arbejdet i Frankrig, Grækenland og Danmark og var gift med maleren Maja Lisa Engelhardt.

/ritzau/

* Uld kan indeholde op til 40 procent fugt uden at føles vådt.

* Hamp og hør ligger på 30 procent.

* For bomuld er tallet 20 procent. 

* De syntetiske tekstiler polyester og polyamid ligger helt nede på 2 procent.

Kilde: Johnny Rodam, sektionsleder, Teknologisk Institut.

/ritzau fokus/

Blusen klistrer irriterende til kroppen og gnistrer måske endda, når du trækker den over hovedet. Vintertid er sæson for elektrisk tøj, og det er en udfordring, der er svær helt at undgå.

Men der er tiltag at ty til for at minimere den, fortæller Johnny Rodam, der er sektionsleder Teknologisk Institut og specialiseret i tekstiler.

- Man kan gå i masser af uldtøj på denne her årstid. De tekstiler, der har de største problemer med statisk opladning, er nemlig de syntetiske som polyamid og polyester, siger han.

Uld og andre naturlige tekstiler, som for eksempel hør og hamp, holder bedre på fugt end syntetiske tekstiler, og det er smart, fordi vandet i fibrene leder elektriciteten væk fra kroppen.

Fugt er netop kuren mod elektriciteten, der kaldes statisk opladning. Den opstår naturligt, når du bevæger dig, og for eksempel dine bukseben gnider mod hinanden.

Om sommeren mærker du dog ikke lige så høj grad til det, fordi den høje luftfugtighed gør, at tøjet hele tiden bliver afladet. Men om vinteren falder luftfugtigheden, og dermed bliver elektriciteten siddende i stoffet.

Ud over at klæde sig i uld, som er i stand til at rumme masser af fugt, er det også en god idé at undgå at bruge skyllemiddel, når du vasker tøj.

- Skyllemidler er ofte vandafvisende. Det gør det derfor sværere for tøjet at optage fugt, hvilket det helst skal gøre så meget som muligt, siger Johnny Rodam.

Han ser i øvrigt en tendens til, at specielt nye boliger har en meget lav luftfugtighed, og det øger forekomsten af statisk opladning.

- Det handler om, at man ikke vil risikere, at der bliver dannet skimmelsvamp. Men nogle moderne hjem har en luftfugtighed, der ligger helt nede på 40-50 procent, og det ville være bedre, hvis den lå lidt højere, lyder det fra Johnny Rodam.

Får du ofte stød, når du rører ved ting i dit hjem, råder Johnny Rodam dig til at aflade dig selv et par gange om dagen. Det kan du gøre ved at lægge en flad hånd på for eksempel køkkenbordet.

- I det øjeblik, du rører en flade, bliver elektriciteten, der har ophobet sig i dit tøj, afladet. Det kan være ved at røre ved en bordplade, forklarer han.

Går du med sko indenfor, kan det også være en god idé at tage dem af, da de isolerer dine fødder mod gulvet, og det gør, at du oplader endnu mere.

Hvis du lader dine fødder være i direkte kontakt med gulvet, foregår der derimod en løbende afladning fra dem til gulvbrædderne.

/ritzau fokus/