Fyn, 27/08/2026 - 20:08
Ældre mand er svært tilskadekommen efter traktorulykke
En ældre herre kom af ukendte årsager ind under en kørende traktor, oplyser Fyns Politi til lokale medier.
Af: /ritzau/
En ældre mand er svært tilskadekommen efter en traktorulykke på Fyn torsdag eftermiddag.
Manden er blevet hastet til behandling på Odense Universitetshospital.
Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Johnni Müller til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende.
Efter ulykken arbejdede en bilinspektør ifølge TV 2 Fyn på stedet.
En bilinspektør er en teknisk ekspert hos politiet, som foretager undersøgelse af køretøjer og ulykkessteder ved alvorlige trafikulykker med henblik på at kaste lys over, hvad der er sket.
RITZAU




